Sårene efter den storstilede fyringsrunde på Det Kgl. Teater i januar er langtfra helede. Balletkorpset besluttede i går at klage til Ombudsmanden over fyringen af syv dansere. De mener, at fyringerne var ulovlige, når teatret fire måneder senere ansatte seks unge balletaspiranter som korpsdansere

»Vi mener ikke, at afskedigelserne er saglige, når teatret så kort efter kan ansætte nye dansere. Teatret bøjer reglerne, som det har lyst til«, siger Balletforeningens advokat, Troels Askerud.

Eksperterne er enige
Han får opbakning fra to juraeksperter.

»Man kan ikke fyre syv dansere, fordi man skal spare, og så fire måneder senere pludselig have økonomi til at ansætte seks andre dansere. Det lugter langt væk«, siger professor ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher, der er ekspert i diskriminerings- og ligestillingsret.

Samme opfattelse har professor i ansættelsesret ved Aarhus Universitet Ole Hasselbalch: »Som udgangspunkt er det ikke sagligt at fyre nogen og så ansætte nogle andre kort efter. Det må man ikke«.

Ledelsen: De rykkede bare op som dansere i korpset
Men Det Kgl. Teater siger, at de seks unge dansere allerede var ansat som aspiranter og bare rykkede op som dansere i korpset, da de havde bestået deres eksamen. Sådan har man altid gjort.

»Vi mener, at det er fuldt lovligt. Vi har selvfølgelig budgetteret med oprykningerne, da vi skulle opgøre sparekravet«, siger teaterchef Erik Jacobsen.

Men det lyder ikke logisk i Ole Hasselbalchs ører: »Hvis der finder en ansættelse sted fra aspirant til korpsdanser, er der tale om en nyansættelse i arbejdsretslig sammenhæng. Det er jo ikke alle aspiranterne, der får en ansættelse som korpsdanser«, siger han.

Lyder som aldersdiskrimination
Ole Hasselbalch og Kirsten Ketscher peger på, at fyringen af syv dansere med gennemsnitsalderen 31,7 år, som bliver erstattet af seks langt yngre dansere, gennemsnitlig 18,2 år, lyder som aldersdiskrimination.

»Jeg har svært ved at se, at argumentet om, at korpset løbende skal tilføres yngre medarbejdere, holder som begrundelse. Den slags slår Ligebehandlingsnævnet som regel meget hårdt ned på. Der er tale om aldersdiskrimination her. De kan ikke fyre for at få plads til yngre dansere«, siger Kirsten Ketscher.

LÆS OGSÅDet Kongelige Teater spænder livremmen ind

Balletdanserne har valgt at gå til Ombudsmanden med sagen, fordi de mener, at den er principiel. De vil sætte en stopper for den slags ulovligheder i fremtiden, oplyser Troels Askerud. De har også overvejet en voldgiftssag mod teatret, men ifølge Troels Askerud er det droppet, fordi de er bange for, at det bliver en syltekrukke, der kan trække ud i to-tre år. Og fordi ingen af danserne ønsker at føre en personlig sag af frygt for at skade deres i forvejen små ansættelsesmuligheder andre steder.

Nævnsafgørelse ville kunne give stor erstatning
Professor Kirsten Ketscher undrer sig dog over, at Balletforeningen ikke i stedet går til Ligestillingsbehandlingsnævnet:

»Man går ikke til Ombudsmanden med arbejdsretlige spørgsmål. Han kan kun udtale kritik. Hvis balletdanserne gik til nævnet eller i retten, ville de formentlig kunne få en klækkelig erstatning oveni«.

Fyringssagen viser en Kgl. Ballet, der fortsat er i strid med sig selv efter et annus horribillis, der begyndte med en cokeskandale sidste sommer. Balletmester Nikolaj Hübbe ønsker ikke at udtale sig.