Hverken myndighederne i Qatar eller Københavns Universitet vil oplyse det nøjagtige omfang af kontrakten om at udgrave ørkenbyen Al Zubara og i løbet af ti år gøre den til en omfattende arkæologisk park med museum og turisme.

30 internationale toparkæologer og en større styrke af praktiske hjælpere vil være beskæftiget med projektet.

LÆS Danskere udgraver skjult arabisk by

Der bliver bygget tre permanente lejre, hver med plads til 20-30 arkæologer, ligesom der bliver stillet en større flåde af firehjulstrækkere til rådighed.

»Det er ikke 'oliepenge'«
Lederen af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Ingolf Thuesen, vil dog gerne sige, at det drejer sig om »et trecifret millionbeløb«, og at det er »den største kontrakt, Københavns Universitet nogensinde har indgået på det humanistiske område«.

Men er det ikke problematisk med så mange oliepenge på Københavns Universitet?

»Det er ikke ’oliepenge’ – det er penge, der kommer fra Qatar Museum Authority i Qatar. Det er ikke anderledes end penge, der kommer fra Kulturministeriet eller Undervisningsministeriet i Danmark. Er danske oliepenge mere sorte end arabiske? Vi bliver betalt efter helt normale, internationale takster«.

LÆS Qatar headhuntede danske eksperter til ørkeneventyr

»Man skal altid være klar til at pakke sammen«
Der følger ofte et ønske om indflydelse med store penge. Og selve det, at en betydelig indtægtspost på Institut for Regionale og Tværkulturelle Studier fremover bliver arabiske penge, det gør jer vel sårbare?

»Langt det meste af arbejdet foregår i Qatar. Vores samlede aktivitetsniveau bliver selvfølgelig betydeligt højere, end det ellers ville have været, men det er jo ikke principielt anderledes, end når vi får en bevilling fra Carlsbergfondet«.

»Vi dør ikke, hvis det her pludselig standser. Og er der noget, jeg har lært under mine udgravninger i Irak, så er det, at man altid skal være klar til at pakke sammen og være ude af landet i løbet af 24 timer. Dokumentation og registrering skal altid være så tilpas parat, at du kan standse udgravningen lige nu og alligevel få et videnskabeligt udbytte med hjem«.

»Det er ligesom Jellingestenene«
Bliver I ikke brugt i et spil om magten i en diktaturstat, hvor magthaverne gerne vil underbygge deres position med en kulturhistorisk fortælling?

»Qatar er på det punkt ikke anderledes end alle andre lande, som gerne vil have, at deres historie ses tydeligere. Sådan bruges kulturhistorien i alle moderne identitetsskabelser«.

»For beduinerne er den materielle kulturhistorie, som arkæologerne kan finde frem, meget afgørende, for de har ikke en stor nedskrevet historie«.

»Qatarierne erkender bare, at de ikke selv kan gøre det, og så beder de os om det. Men det er noget, de gør ud af et overskud«.

Man skaber en fiktion om fortiden, så man kan skabe en fiktion om fremtiden?

»Ja, det er ligesom Jellingestenene. Eller som det klassiske spørgsmål, om vi kan lære af historien? Hvad vi jo kan, for vi skriver selv historien, så vi kan lære det af den, vi gerne vil lære«.

»Vi accepterer ikke indblanding«
Med andre ord er I med til at fortælle en historie, som legitimerer bestemte familiers greb om magten i Qatar?

»Nej, det er vi ikke, for vi stiller selv de videnskabelige spørgsmål. Hvis de kom og sagde, at vi skulle bevise noget, så sprang vi fra. Og denne problemstilling løber du jo ind i alle vegne, også i Danmark«.

»Det er ligesom, når vi bliver bedt om at skrive en burkarapport til brug for regeringens burkaudvalg. Så skriver vi en kontrakt og leverer en vidensudredning, men vi accepterer ikke nogen politisk indblanding«.