Annonce
Annonce
Annonce
Scene

Balletnymfe vil smøre sig ind i sild for Den Kgl. Ballet

Balletstjernen Kizzy Matiakis har både tiden for sig og talentet med sig.

Gem til liste

Hele balletten har netop været af sted på den store USA-turne med alt, hvad der kunne kravle og gå. Kun ikke Kizzy Matiakis.

Synd for amerikanerne, at de gik glip af hendes pragtpræstation som trolden Birthe i Bournonvilles revitaliserede ’Et Folkesagn’. Her stjal hun fuldstændig billedet med sin sprælske, fandenivoldske desperation som det splittede troldemenneske.

LÆS OGSÅ Ung balletstjerne får selv chefen til at måbe

Det har i det hele taget været et år, hvor den stærke engelske solist nåede nye højder i karrieren med også udfordringen i en helt anden grøft: prinsessen i Christopher Wheeldons ’Tornerose’.

Når Kizzy Matiakis ikke desto mindre måtte blive hjemme fra USA, er det heldigvis ikke, fordi hun er skadet, men fordi hun er gravid. Det kan hun takke sin mand, solisten Tim Matiakis, for. Ham havde hun i øvrigt held med at lokke med til Kongens Nytorv, dengang hun i 2003 kom til Den Kgl. Ballet fra en stilling som korpsdanser ved Den Kongelige Svenske Ballet. Det kan vi så tilsvarende takke hende for, for hendes springfyr af en gemal er også en gevinst for Den Kgl. Ballet.

Sild og løg
Hvis nogen i øvrigt skulle tro, at USA-turneen med sin sponsorjagt på amerikanske investorer markerer et kommercielt vendepunkt i forhold til, hvad danserne forventes at deltage i, så hør lige, hvad Kizzy Matiakis allerede i 2007 var parat til at gøre for at markedsføre sit kompagni – nu er Den Kgl. Ballet ganske vist et kompagni, hun erklærer sig »completely in love with«, men alligevel: Da hun blev kåret til Årets Sild af sildefirmaet Lykkeberg, indvilligede hun beredvilligt i at stille op til foto, smurt ind i karrysild og løg.

Fotoseancen viste sig dog at være en joke, arrangeret af balletkollegerne i forbindelse med hendes polterabend.

Ikke desto mindre siger sildehistorien noget om, at Kizzy Matiakis ikke er bange for at vove sig ud på grænsen. Hun er noget af en scenepersonlighed.

Vil mere

Selv om hun kan ondulere Balanchines ’Symfoni i C’ med sin skarpe teknik eller lyne gennem Jorma Elos ’Lost on Slow’, er det i de dramatisk anlagte partier, den lille spinkle danser med den store udstråling er i sit es.

Hendes Myrta-dronning i ’Giselle’ kunne godt få det til at isne ned ad ryggen. Som hun selv siger det, har hun, ligesom andre kunstnere, en pæn score på det personlige »mad-o-meter«.

LÆS OGSÅ Den Kongelige Ballet får ny solodanser

Heldigvis for balletpublikummet hører hun ikke til de tilfredse naturer, »so of course I want more«. Allerhelst dramatiske roller som f.eks. Marguerite i Neumeiers ’Kameliadamen’, der kommer op til næste forår.

Der ser dog samtidig ud til at være en mere privat rolle – som mor – der venter hende. Men hun har tiden for sig og talentet med sig.

PolitikenPlus
  • Merry Christmas, Baby DR Big Bandet afslutter 2014 for fuld julemusik. Solisterne Sinne Eeg og Mads Mathias, som efter hånden er blevet kære gengangere med bandet, vil føre os til tops på julehumørbarometret?

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 295 kr. Køb
  • Mefisto Mefisto er en dramatisk fortælling om magt og menneskelig stræben efter både succes og værdighed.

    Pluspris fra 120 kr. Alm. pris fra 220 kr. Køb
  • Lulu Lulu er en grådig femme fatale, der begæres af alle mænd ? men dem, der møder hende, går til grunde: En læge forelsker sig i Lulu, overrasker hende sammen med en kunstner og dør af et hjerteslag.

    Pluspris fra 460 kr. Alm. pris fra 575 kr. Køb
  • Rasmus Lyberth Den grønlandske sanger, sangskriver og skuespiller har siden 1970'erne været et af landets mest populære ansigter.

    Pluspris fra 160 kr. Alm. pris fra 200 kr. Køb
  • Marie Carmen Koppel julekoncert Danmarks gospel- og souldiva Marie Carmen Koppel har tilbragt to år som gospelsanger i en kirke i Brooklyn.

    Pluspris fra 195 kr. Alm. pris fra 235 kr. Køb