Annonce
Annonce
Annonce
Scene

Vred teaterchef: Balletten er ikke på coke

Balletdanserne lider store afsavn og har ikke fortjent mistænkeliggørelse, siger teaterchef.

Gem til liste

Løse rygter og udokumenterede beskyldninger!

Teaterchef på Det Kongelige Teater Erik Jacobsen afviser, at der finder et omfattende kokainmisbrug sted blandt en del af Den Kongelige Ballets dansere, inklusiv balletmester Nicolaj Hübbe.

Den historie står ellers at læse i Jyllands-Posten, der blandt andet bygger den på en fortrolig, intern rapport fra Den Kongelige Ballet, ligesom en række anonyme medarbejdere over for avisen har bekræftet, at misbruget finder sted.

LÆS OGSÅKokainmisbrug i Den Kongelige Ballet

At komme i den internationale elite fører på ballettens som på alle andre områder til en utrolig stor indsats, høje omkostninger, afsavn og megen usikkerhed om egen formåen

Erik Jacobsen

Men det afviser teaterchefen. Han ønsker ikke at stille op til interview, men i en pressemeddelelse sendt ud klokken 00.29 i nat skriver han:

»De viderebragte rygter om stofmisbrug er ikke underbyggede og kan ikke verificeres. Teatrets ledelse har undersøgt sagen og finder, at påstandene er grundløse«, lyder det fra Erik Jacobsen i pressemeddelelsen.

Har stor fokus på sundhed
Teaterchefen bekræfter, at Den Kongelige Ballet har haft en ekstern konsulent ansat, men ifølge Erik Jacobsen er påstandene om stofmisbrug og samarbejdsproblemer altså ikke dokumenterbare.

»Teatret har en fast misbrugspolitik, og som en del af personalepolitikken er en psykolog og misbrugskonsulent tilknyttet, som medarbejderne på anonym basis eller efter opfordring fra ledelse eller kolleger kan henvende sig til. Ballettens ledelse har generelt stor fokus på sundhed og ernæring«, siger Erik Jacobsen i pressemeddelelsen.

Ifølge Jyllands-Posten afdækker den fortrolige rapport ikke alene kokainmisbrug blandt en række balletdansere.

Den afslører også, at der er store samarbejdsproblemer og et elendigt arbejdsmiljø.

Samtidig føler balletdanserne sig svigtet af ledelsen på Det Kongelige Teater, der ifølge avisen ikke har reageret på dansernes henvendelser:

»Danserne rapporterer, at de adskillige gange har forsøgt at gå til ledelsen med forskellige problemstillinger, herunder kokainmisbruget og rygterne herom samt balletmesterens temperamentsfulde adfærd (?) Danserne føler sig dog afvist og vurderer, at der ikke er nogen i ledelsen, der viser handlekraft,« står der ifølge Jyllands-Posten i rapporten.

Følger op på rapporten
Erik Jacobsen siger i pressemeddelelsen, at »der er sat en række initiativer i gang som opfølgning på konsulentrapportens beskrivelser af samarbejdet i balletten«.

Teaterchefen siger samtidig, at det er hårdt at være danser på Den Kongelige Ballet:

»At komme i den internationale elite fører på ballettens som på alle andre områder til en utrolig stor indsats, høje omkostninger, afsavn og megen usikkerhed om egen formåen. Jeg mener, Den Kongelige Ballets dansere til fulde lever op til dette og har bevist deres værdi. Derfor fortjener de ikke denne anonyme mistænkeliggørelse«.

PolitikenPlus
  • Spor Festival Spor Festivalen inviterer indenfor (og udenfor) for 9. år i træk til koncerter, performances, udstillinger samt seminarer og artist talks

    Spar 20% på 2 venues Læs mere
  • Bora Bora Få rabat med Plus på Bora Bora i Aarhus.

    Pluspris 110 kr. Alm. pris 140 kr. Køb
  • Koncerten ?Koncerten? er en fysisk ekspressiv og grotesk historie om et orkester, der gør oprør mod hierarkiet.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 125 kr. Køb
  • Kvinde kend din krop Se, eller gense en af de sidste års allerstørste teatersucceser, og bliv på allersjoveste vis klogere på kvindens krop.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 280 kr. Køb
  • Death Få rabat med Plus på Bora Bora i Aarhus

    110 kr. - spar 30 kr. Læs mere