Annonce
Annonce
Scene

Minister debuterer i teater om kvindevold

I disse dage forbereder Margrethe Vestager sig på sin rolle i 'Seven'.

Ministeren og ’Seven’

Margrethe Vestager og 48 andre kendte personligheder går på scenen i forestillinget ?Seven?. Heriblandt minister Christian Friis Bach, tidligere minister Ulla Tørnæs, filmproducent Vibeke Windeløv, forfatter Hanne-Vibeke Holst og skuespiller/sanger Pernille Højmark.

’Seven’ har tidligere haft premiere i blandt andet London, Stockholm, Genova, New Delhi, Istanbul, Buenos Aires, Washington D.C, Aspen og Beograd.

Meryl Streep og en række mandlige medlemmer af det svenske parlament var på rollelisten, da stykket blev opført i henholdsvis USA og Sverige.

»Jeg mærker noget, der synker sammen i mig«, siger Margrethe Vestager.

Så løfter hun blikket og får øjenkontakt med mig.

»Senere, da jeg er kommet hjem, ringer den ene grædende«, fortsætter hun, mens vi stirrer på hinanden.

Det er ikke de replikker, der normalt kommer ud af munden på landets økonomiminister.

Og i virkeligheden tilhører de også den russiske kvindesagsforkæmper Marina Pisklakova-Parker, ophavskvinden til de første krisecentre for kvinder i Rusland.

LÆS OGSÅMandlig minister spiller kvinde på Edison

Marinas historie er en af dem, der bliver fortalt i teaterstykket 'Seven', hvor blandt andre Margrethe Vestager er på rollelisten.

Ved siden af ministeren sidder en kvinde med kortklippet hvidligt hår. Hun læner sig lidt tilbage i stolen, skubber brillerne op i panden og kniber øjnene sammen:

»Du har rigtig godt fat i balancegangen mellem at kigge på manuskriptet og på publikum«, siger hun så anerkendende til Margrethe Vestager.

Minister på rollelisten
Det er en lidt usædvanlig morgen på ministerkontoret i Økonomiministeriet.

Margrethe Vestager har tilbragt den seneste halve time med coach Madeleine Røn Juul, der er dramaturg og instruktør på forestillingen og ved en hel del om, hvordan man begår sig på en scene.

Det gør Margrethe Vestager også. Men det er nu alligevel første gang, hun er på plakaten til et teaterstykke på Betty Nansen Teatret.

I forestillingen 'Seven' fremfører i alt 49 kendte personligheder syv kvindeforkæmperes fortællinger for publikum over syv aftener. Margrethe Vestager debuterer i en rolle, der både er rørende og oprørende:

»Det er ikke for at gå nogen skuespiller i bedene, men for at fortælle en historie, der er vedkommende for os alle«.

Bryd tavsheden
'Seven' er bygget op over interview med syv kvinder, der hver på sin måde har overvundet svære odds og nu kæmper for kvinderettigheder overalt i verden.

Som pakistanske Mukhtar Mai, der blev udsat for en gruppevoldtægt. I hendes lokalsamfund er det forventet, at en kvinde derefter begår selvmord i skam, men i stedet hev hun gerningsmændene i retten. Og vandt.

Det er ikke for at gå nogen skuespiller i bedene, men for at fortælle en historie, der er vedkommende for os alle.

Margrethe Vestager

Erstatningspengene fra retssagen brugte hun på at bygge skoler i sin landsby.

'Seven' har spillet over det meste af verden, senest i Sverige, hvor flere fremtrædende politikere stod på rollelisten.

I Danmark er hovedrolleindehaverne en broget blanding af kvinder – som den tidligere erhvervsleder Stine Bosse, forfatter Leonora Christina Skov og nyhedsvært Lillian Gjerulf Kretz. Det giver god mening, mener Margrethe Vestager.

»Når kvinder og enkelte mænd fra forskellige poster i samfundslivet stiller sig frem og fortæller en vedkommende historie, så tror jeg, at det gør en forskel. Jeg ville jo ikke være politiker, hvis ikke jeg troede, at eksempler på andre menneskers handlinger kan rykke noget«, siger hun.

Hårrejsende historie
Margrethe Vestager og Madeleine Røn Juul er halvvejs igennem teksten for anden gang.

Der bliver rejst mange svære dagsordner ved en økonomiministers skrivebord, men Marina Pisklakova-Parkers historie må alligevel være en af de mere hårrejsende.

Den rummer både mord og et russisk styre, hvor vold mod kvinder på det nærmeste er institutionaliseret. Før Marina tog kampen op, var der ingen krisecentre og heller ingen love, der forbød en mand at slå sin kone.

Dengang, som nu, er der hver time en russisk kvinde, der dør efter at have været udsat for vold i hjemmet.

Og stykket præsenterer en relevant dagsorden også i Danmark, mener ministeren. Der er for eksempel stadig kvinder, der bliver udsat for vold i hjemmet, påpeger hun.

»Når man ser forestillingen, kan man se, at det nytter at stå frem og bryde tavsheden – på trods af at det ser helt umuligt ud«, siger Margrethe Vestager.

7 forbilleder

Farida Azizi, Afghanistan
Farida Azizi er født i Kabul, men voksede op i pakistanske flygtningelejre. Det inspirerede hende til at bekæmpe marginaliseringen af kvinder under Talebans styre. På grund af dødstrusler er hun i dag bosat i USA, hvorfra hun arbejder for afghanske kvinders rettigheder.

Mu Sochua, Cambodja
En af Cambodias ledende stemmer mod sexhandel med kvinder i Sydøstasien. Et arbejde, der I 2005 sikrede hende en delt nominering til Nobels fredspris. Hun er tidligere minister for kvinders ligestilling og har siden 2008 været medlem af nationalparlamentet.

Annebella de Leon, Guatemala
Kæmpede sig ud af fattigdom ved at få en uddannelse og har været medlem af kongressen siden 1995. En af Guatemalas mest markante stemmer for kvinderettigheder og mod korruption og diskrimination af den oprindelige befolkning.

Hafsat Abiola, Nigeria
Hendes forældre blev begge myrdet i deres kamp for demokrati i Nigeria. Har skabt Kudirat Initiativet for Demokrati, der især arbejder for kvinders muligheder og rettigheder. I dag hjælper hun med at bygge bro mellem kinesiske og afrikanske kvinder for at styrke Kinas indsats på det afrikanske kontinent.

Inez McCormack, Nordirland
Har i årtier kæmpet for rettigheder og ligestilling i Nordirland. I dag er hun en af landets mest indflydelsesrige stemmer inden for civile rettigheder. Hun har været forkvinde for sammenslutningen af irske fagforbund og spillede en central rolle i Belfast-aftalen i 1998.

Mukhtar Mai, Pakistan
Blev udsat for gruppevoldtægt og måtte dernæst gå halvnøgen gennem sin landsby. Hun hev, mod forventning, sine gerningsmænd i retten og vandt. Startede herefter Mukhtar Mai Women?s Welfare Organization, der står bag et krisecenter, hotline, ambulance, klinik og fire skoler.

Marina Pisklakova-Parker, Rusland
Skabte i 1993 ene kvinde den første hotline for russiske kvinder udsat for vold i hjemmet. Det estimeres, at der hvert år dør omkring 14.000 kvinder i Rusland som følge af vold inden for hjemmets vægge. Marinas brud med tavsheden har ført til opblomstring af krisecentre og lovgivning på området.

Fra Bono til Bosse
Og så handler 'Seven' om at kunne spejle sig i andre kvinders historier, så her er det en fordel at have fremtrædende danske kvinder i front, mener Camilla Bruckner, der er direktør for den nordiske afdeling af FN's Udviklingsprogram.

»Selvfølgelig er det sådan, at når der er kendte folk involveret, så er der en større interesse fra medier og befolkning. Men samtidig blotlægger stykket noget, som vi kan identificere os med som mennesker. Jeg tror, at når man sidder og ser de stærke historier i 'Seven', så glemmer man lidt, hvem der står deroppe, og lytter også til budskabet«, siger hun.

Men ville vi lytte til Marina Pisklakova-Parkers historie, hvis ikke den blev fortalt af Margrethe Vestager?

Professor Lisa Ann Richey fra Roskilde Universitet (RUC) forsker i de kendtes rolle i nødhjælp og udviklingsarbejde.

Hun plejer egentlig at beskæftige sig med folk som Angelina Jolie og Bono, men kan godt se nogle fællestræk i, at Margrethe Vestager og Stine Bosse går på scenen.

»Det mest interessante er, at rollerne ikke gives til en afrikansk kvinde eller en latinamerikansk kvinde. Man besætter rollerne med danske kvinder, som vi kender fra det offentlige rum. Det betyder, at et bredere publikum kommer til at høre og interessere sig for kvindeforkæmpernes historier«, siger hun.

På ministerkontoret er coachen tilfreds med Margrethe Vestagers præstation.

»Det blev helt godt, der er ingen ko på isen«, mener dramaturgen.

Jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Til gengæld var der ikke meget drama. Eller store armbevægelser. Og hvad med vejrtrækningsøvelser, har de allerede været igennem dem? Men Vestager ved godt selv, hvordan man tager en dyb indånding. Sådan helt ned i maven.

»Margrethe har de performanceevner, der skal til, så vi behøver ikke at starte helt forfra«, siger Madeleine Røn Juul.

I virkeligheden er der måske ikke så langt fra talerstolen i Folketinget til Edison-scenen på Betty Nansen Teatret. I hvert fald er det de samme virkemidler, der får publikum til at klappe.

»Det er jo taleteknik«, medgiver Margrethe Vestager.

»Og så er forberedelse vigtigt. Der vil være et vist adrenalin i kroppen, når vi alle syv sidder på scenen. Men man må gerne være nervøs, ellers er der ingen nerve«.

FACEBOOK Bliv ven med IBYEN

Del link