Annonce
Annonce
Scene

Shrek-musical kommer til Danmark

'Shrek - The Musical' opføres for første gang uden for Broadway og West End. På dansk.

Gem til liste

'Shrek - The Musical'

  • Forum København
  • Premiere: 5. april 2013
  • Spilleperiode: 5. – 20. april 2013

»Shrektastisk. Et stort show for hele familien«. »Sjovt på den lækre måde. Spektakulært«.»Hysterisk sjovt. Strålende«.

Sådan skrev The Independent, Sunday Telegraph og Daily Telegraph, da de anmeldte 'Shrek - The Musical', som fik premiere på Westend i 2011.

Nu kommer kæmpemusicalen om den store, grønne trold til Danmark. 5. april næste år får 'Shrek - The Musical' skandinavienspremiere i Forum København. Det er første gang musicalen opføres uden for England og USA, og det bliver på dansk.

Det er selskabet The One and Only Company ('Elsk Mig i Nat', 'Den Eneste Ene' og 'Grease'), der står bag musicalen.

»I de syv år vi har eksisteret som selskab, har vi satset på musical-produktioner med masser af energi, vitalitet, humor og hjerte. I det selskab hører 'Shrek - The Musical' fornemt hjemme. Det er en musical, der har alt i store udstyrsnumre, en moderne, bramfri humor, skøn musik og et romantisk, bankende hjerte«, siger Jesper Winge Leisner, direktør i The One and Only Company.

LÆS OGSÅ 'Shrek IV' får premiere på filmfestival

Shrek på dansk
På verdensplan har de i alt fire 'Shrek'-film genereret en biografomsætning på over 16 mia. kroner.

1,7 mio. danskere har allerede set 'Shrek'-filmene i biografen. Musicaludgaven af filmen fik verdenspremiere på Broadway i 2008, hvor den bl.a. blev nomineret til otte Tony Awards og 12 Drama Desk Awards.

Danmark bliver det første land i verden udover teatrene på Broadway og Westend, som har fået lov af filmselskabet Dreamworks til at producere 'Shrek - The Musical'.

Det er desuden lykkedes The One & Only Company at få rettighederne til at lave sin helt egen opsætning med ny iscenesættelse, scenografi og kostumer.

LÆS OGSÅShrek kæmper mod sure sokker og hylende unger

Grønt i lange baner
Forum bliver i den anledning ombygget til 'Shreks verden'.

I 2013 skifter Danmarks største musicalteater med plads til mere end 3.000 publikummer pr. forestilling, form, og som en del af Shrek-universet opbygges et særskilt område med lounge-, bar- og spiseområder.

Her kan publikum komme i god tid og slå sig løs i et stort, grønt køkken med spiseområder, snackbarer, sund økologisk mad, samt grønne popcorn, grønne cocktails og grøn champagne.

De danske navne, der skal besætte de mange roller i Shrek-musicalen, bliver offentliggjort senere i dag.

LÆS OGSÅ Iransk pirat-Shrek udfordrer originalen

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Berlusconi ? the musical Oplev Ina-Miriam Rosenbaum som Silvio Berlusconi i Rhea Lemans 'Berlusconi ? the musical' på Nørrebro Teater.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 225 kr. Køb
  • Diaboluskoret ?Måske en Martsnat? er en årstidssuite med ny musik for kor og jazzkvartet.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Kay Bojesens værksted ?Linjen skal smile,? sagde Kay Bojesen. ?Der skal være liv, blod og hjerte i de ting, man slipper, og man skal kunne lide at holde dem i hånden. Menneskelige skal de være, varme og levende.?

    Pluspris 100 kr. Alm. pris 175 kr. Køb
  • Alexa Bruun Rasmussen Det skal handle om kunst, når tredje generation fra familiedynastiet bag de berømte auktioner i Bredgade optræder i Mogens Dahl Koncertsal. Og naturligvis også musik og sang.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Rundvisning på Aarhus Ø Kom med på en eksklusiv rundvisning på ?AarhusØ? ved stadsarkitekt Stehen Willacy.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 240 kr. Køb