Annonce
Annonce
Scene

Kendte skuespillere gengiver sexede sengekantsfilm

'Har, har, har De set min kone?' får snart premiere på Det Kongelige Teater.

Gem til liste

Først kom opførelser på scenen af 'Bennys badekar' og 'Poul og Nulle i hullet' ('Jul og grønne skove'). Dernæst en ny version af børne-tv-serien 'Ude på noget' med Palle, Polle og Ruth. Og senest genindspilningen af filmen 'Reptilicus'.

Eventministeriet på Skuespilhuset har de senere år stået bag opsigtsvækkende nyfortolkninger af både gamle tv-serier og film.

Nu lægger Det Kongelige Teater hus til en endnu mere vovet forestilling, nemlig 'Har, har, har De set min kone?', hvor Eventministeriet sætter danske sengekantsfilm op på scenen.

»I 'Har, har, har De set min kone?' er damerne er unge og villige. Herrerne er gejle og konfuse. Stuepigen er en gammel frækkert. Sovekammerfarcen er tilbage«, skriver Det kongelige Teater i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ Intetanende københavnere udnyttes i ny teaterforestilling

Kulørt underholdning
I den nye forestilling, der får premiere 16. maj, dykker Tammi Øst, Lars Ranthe (der tidligere i år vandt en Bodil-pris for sit spil i 'Dirch'), Marie Dalsgaard og Joen Højerslev ned i den kulørte underholdning, som sengekantsfilmene for år tilbage bød på.

Bag det hele står den navnkundige dramatiker Jokum Rohde. Han er selv vokset op »i et virvar af blonde-bh'er med fyldigt indhold bag scenen på halvfjerdsernes hårdtslående ABC-teater«.

LÆS OGSÅTysk klassiker har pistolen for tindingen

Kort prøvetid
Lige som tilfældet har været i de andre forestillinger, Eventministeriet har sat op i Skuespilhuset, arbejder skuespillerne med en prøvetid på fire dage.

Her øver skuespillerne sig i den scenografi, der i forvejen befinder sig på scenen.

Anders Lundorph iscenesætter 'Har, har, har De set min kone?', hvor man blandt andre kan møde karaktererne Charles Rutherford og Ben O´Reilly, og ikke mindst sengestarletten Bibi Ohlson.

FACEBOOK Bliv ven med IBYEN

PolitikenPlus
  • Diaboluskoret ?Måske en Martsnat? er en årstidssuite med ny musik for kor og jazzkvartet.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Cosi Fan Tutte - Forsang Kom til Forsang og omtale på denne sommers friluftsopera på Opera Hedeland som er Mozarts komiske og dramatiske opera om troskab, 'Cosi fan tutte'.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Oh The Happy Journey Ars Nova dirigeret af Paul Hillier præsenterer musik til livets rejse - en begyndelse, en midte, en slutning.

    Pluspris 95 kr. Alm. pris 120 kr. Køb
  • Bente Klarlund Pedersen Hun har modtaget DR?s Rosenkjærprisen, men er også anerkendt vidt og bredt for sin forskning på Rigshospitalet.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Den Danske Strygekvartet Den Danske Strygekvartet giver os alle 1?erne. De første strygekvartetter af den sonningpris-aktuelle Adés samt tre af vores største danske komponister.

    Pluspris 300 kr. Alm. pris 375 kr. Køb