Annonce
Annonce
Annonce
Scene

Det Kgl. Teater betaler 80.000 kroner i bøde efter ulykke

Nationalscenen skærper sikkerheden efter ulykke og »kobler friske øjne på scenografien«.

Gem til liste

Den alvorlige arbejdsulykke under prøverne til forestillingen 'Lulu' på Det Kgl. Teater i begyndelsen af september får nu konsekvenser.

For det første er nationalscenen blevet pålagt en bøde, som er fastsat til 80.000 kroner. Teateret har modtaget den uden indvendinger og vil betale bøden.

For det andet har Det Kgl. Teater gennemgået hændelsesforløbet omkring ulykken og har nu besluttet, at sikkerhedsprocedurerne i Skuespilhuset skal strammes op.

»Efter den meget alvorlige arbejdsulykke, vi oplevede på Lulu, har det været os magtpåliggende, sideløbende med Arbejdstilsynets og politiets udredninger af hændelsesforløbet, at komme så meget til bunds i forholdene omkring ulykken, at vi kunne sikre os, at vi har de rette procedurer omkring vores sikkerhedsarbejde, og at få skærpet dem i det omfang, de ikke syntes at være tilstrækkelige. Det har vi gjort på en række punkter«, siger teaterchef Erik Jacobsen.

LÆS OGSÅSikkerhedsrapport afdækker fejlene, som førte til teaterulykke

Ramt af tung scenevæg
Ved ulykken i Skuespilhuset væltede en 500 kilo tung scenevæg ned over skuespilleren Søren Sætter-Lassen under prøverne til 'Lulu'. Den 57-årige skuespiller blev ramt af og klemt under den seks meter høje og ni meter brede dekorationsvæg.

I stykket er det meningen, at væggen skal vælte. Væggen væltede bare den forkerte vej. Søren Sætter-Lassen brækkede sit højre underben og pådrog sig fire knoglebrud i ryggen ved ulykken.

Straks efter ulykken blev stykket og alle øvrige forestillinger i Skuespilhuset aflyst, mens Arbejdstilsynet og teateret satte gang i en undersøgelse af de fysiske arbejdsforhold på stedet.

LÆS OGSÅKongelig skuespiller skal bære korset efter scene-ulykke

Rapport kritiserer Det Kgl.
I oktober kom Arbejdstilsynets rapport om ulykken. Her konkluderede man bl.a., at der ikke var lavet en tilstrækkelig risikovurdering, efter kulissen var opstillet, og at de ansatte var ikke instrueret tilstrækkeligt i arbejdet med kulissevæggen.

Derudover var der ikke etableret tekniske foranstaltninger til at sikre, at væggen ikke kunne vælte den forkerte vej. Rapporten vurderede desuden, at der var stort tidspres, da der under sceneskiftet skulle skiftes en defekt højttaler.

1. november modtog Det Kgl. Teater en sigtelse fra politiet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i forbindelse med arbejdsulykken.

Det Kgl. Teater har nu skærpet kravene til sikkerhedsgennemgangen på teateret og strammet op på de forskellige faser af både den løbende og afsluttende sikkerhedsvurdering på teaterets stykker.

Samtidig er det besluttet, at der ved alle forestillinger »kobles friske øjne på scenografien og dens eventuelle risici«, som det hedder i en officiel udtalelse fra teateret.

LÆS OGSÅ Arbejdstilsynet politianmelder Det Kgl. Teater

Scenen er farlig
I det hele taget har man på nationalscenen valgt at gøre meget for, at der ikke fremover sker lignende ulykker på stedet.

De skal hjælpe medarbejdere og ledere på teateret i alle faser af arbejdet med scenografier med at skabe optimal sikkerhed og minimere risikoen for fejlskøn.

»Scenen er en farlig arbejdsplads. Det ved enhver, der arbejder med scenekunst. Storslåede, visuelt udfordrende, og teknisk krævende scenografier er ofte et vigtigt element i de store publikumsoplevelser, som enhver forestilling stræber efter at skabe. Så meget desto vigtigere er den tillid og den tryghed omkring sikkerheden på og omkring scenen, der er en forudsætning for at alle, der opholder sig dér, kan yde deres bedste. Det gælder såvel det kunstneriske som det tekniske personale«, siger teaterchef Erik Jacobsen.

LÆS OGSÅKongelig skuespiller skal bære korset efter scene-ulykke

PolitikenPlus
  • 247 år trikot Vi lever i en meget ung verden, hvor erfaringen ikke altid råber højest. Et nyt tiltag som Corpus kan let drukne i, at alt skal henvende sig til unge og dermed også danses af unge.

    Pluspris 160 kr. Alm. pris 200 kr. Køb
  • 3 brødre Teatret Republique opfører ?3 brødre? ? en omskrivning af Tjekhovs berømte værk ?Tre søstre?.

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 225 kr. Køb
  • Frank Jensen Visse fakta om Frank Jensen antyder, at vi har med en mand fra showbiz at gøre: Han giver den gerne som sanger, han har haft arbejde som vært i tv-aalborgs bingoprogram.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Forfest hos Albert Einstein Det er flugten ind i virkeligheden, DR UnderholdningsOrkestret sætter fokus på, når der inviteres til forfest hos Albert Einstein som tredje og sidste del af koncerttrilogien 1914-2014.

    Pluspris fra 264 kr. Alm. pris fra 350 kr. Køb
  • Doppler Doppler falder på sin mountainbike i skoven og beslutter sig for, at nu kan det være nok med at være forsørger og familiefar og helt utrolig kompetent.

    Pluspris 64 kr. Alm. pris 80 kr. Køb