Annonce
Annonce
Scene

London-dansker laver ballet på Det Kgl. Teater

For første gang i 10 år er den danske koreograf Kim Brandstrup på besøg i Den Kgl. Ballet. Men sin baggrund i moderne dans udfordrer han i øjeblikket nationalkompagniet med balletten ’Ghost’.

»Så er balletten slut!«

Solodanser Thomas Lund dejser svedende om på scenegulvet, mens han afleverer sin replik. Dagens skrappe prøve er forbi; det er tid til korrektioner for Lund og hans fire kolleger fra Den Kgl. Ballet, før der vinkes farvel og på gensyn til morgendagens prøver.

I aften har Den Kgl. Ballet i Takkelloftet på Operaen urpremiere på den danskfødte, men London-baserede koreograf Kim Brandstrups nye ballet ’Ghost’. Et værk for fem dansere, der i varierende antal optræder i fem sekvenser til musik af Vivaldi, Alfred Schnittke og den østrigske barokkomponist von Biber samt til mexicanske hjemstavnstoner. Brandstrup selv kalder de fem relativt korte dansesekvenser »snapshots« eller »close-ups«.

Friheden i klassisk musik
»Hele min baggrund er den moderne dans og den rytmiske musik – jeg fik oftest skrevet ny musik til mine danse, og jeg havde slet ikke sans for hverken Haydn eller Brahms, som jeg altid har ment var alt for romantiske. Men i dag, hvor jeg har mere kontrol over mine virkemidler, har jeg opdaget, at den klassiske musik ejer en særlig frihed.

I de seneste år har jeg erfaret, at den klassiske musik kunne bruges i den koreografiske tegnsætning. Og at den klassiske danser ikke bare er atlet, men også musiker og et utroligt instrument«, siger Kim Brandstrup, der havde lyst til at konfrontere en fjern fortid netop i Den Kgl. Ballet med dens klassiske Bournonville-arv.

»Kompagniet består af helt usædvanligt musikalske dansere med stor sans for nuancering og de små detaljer. Derfor har jeg også tilladt mig, mens jeg er i København, at hengive mig til det lyriske og det musikalske«, siger han.

Åben for nyt
Det er efterhånden 27 år siden, den dengang filmstuderende Kim Brandstrup forlod København for at uddanne sig på London Contemporary Dance School. Siden 1985 har den 50-årige koreograf været kunstnerisk leder af Arc Dance Company og skaffet sig et ry som en betydelige koreograf med ikke mindst stort anlagte, historiefortællende værker (fra ’Hamlet’ til H.C. Andersen) som sit speciale. ’Ghost’ er hans tredje værk for Det Kgl. Teater.

»Som ung koreograf var jeg som mange andre på datidens moderne scene meget teknisk funderet med fokus på fart, spring og udstrækning. Dengang skete der meget på den engelske dansescene. Det gør der på sin vis fortsat, men jeg oplever alligevel betydelige forskydninger. Den moderne dans fortaber sig ofte i tekniske petitesser, mens de klassiske balletkompagnier i dag er langt mere åbne for at prøve nyt«, fastslår Kim Brandstrup.

Dans sætter tiden i stå
I øjeblikket ’hviler’ Arc, mens han virker som freelance-koreograf. Efter København venter bl.a. en ny, stor opgave for Royal Ballet på Covent Garden – ét af tidens mest fremgangsrige klassiske balletkompagnier. Her vil han som inspirationskilde benytte hidtil aldrig anvendt filmmusik af Sergej Prokofiev.

Hvad er det egentlig, dans og ballet ’kan’?

»Ligesom musik sætter dansen tiden i stå; man får en så intens oplevelse af nu og nærvær, som jeg ikke kan forestille mig hos andre kunstarter. Et stykke musik kan på et sekund sætte én et helt andet sted hen – på samme måde kan dansen flytte dig. I ’Ghost’ oven i købet til fem forskellige lokaliteter i form af et udfoldet øjeblik, en stemning og en følelse, der får lov til at ræsonnere og blive til noget nyt«.

Skabelsen giver konstant udfordring
Hvor meget inspirerer danserne dig undervejs i prøveforløbet?

»Rigtig meget. Jeg møder altid velforberedt op til første prøve og kan musikken ind og ud. Forskellige bevægelsesmønstre er også planlagt, men når man så begynder at lægge trin sammen med danserne, sker der ofte noget helt tredje, man ikke havde forudset. Det bliver forhåbentlig til en god dialog med danserne, så jeg koreografisk kan forholde mig til de ideer, danserne giver mig«.

Er håndværket blevet sværere eller nemmere i de 25 år, du har været koreograf?

»Det er ikke blevet nemmere, men sjovere. Det er en konstant udfordring at skabe nye trin, men min evne til at nyde at skulle i dansestudiet er helt intakt. Men det betyder ikke, at tvivlen ikke fortsat rammer én«.

Ud over ’Ghost’ opfører Den Kgl. Ballet under visitten i Takkelloftet Alvin Aileys ’Witness’ (med Etta Cameron som sangsolist) og Petr Zuskas ’Les Bras des Mers’ fra sidste sæson.

Del link