Annonce
Annonce
Scene

Simon Talbot er sjov som bonderøv i København - men selvfedmen lurer

'Hr. København' er et stærkt underholdende stykke standup om at blive storby-integreret.

Simon Talbot: Mr. Copenhagen

Anmeldelse. Scene.
Politiken synes

Onemanshow. Bremen, torsdag. Over hele landet til primo juni.

Se http://www.simontalbot.dk/tourplan.

Hr. København hedder forestillingen i oversættelse. Og titlen stammer fra en ordveksling, Simon Talbot havde med sin storebror i forbindelse med et besøg i hjemlandet Jylland.

Broderen gjorde sig lystig og hånede sin yngre slægtning, fordi han sad og læste i en bog: »Nåh, man er nok blevet fin på den, hvad? Mister Copenhagen, hmmm«, fremturede han, så Simon Talbot måtte lægge bogen fra sig. Og joken til oplægget falder så prompte: »Nu finder jeg aldrig ud af, hvem der lagde den lort på muldvarpens hoved« – en henvisning til Werner Holzwarth og Wolf Erlbruchs klassiske børnebog fra 1989. Fornemt eksekveret og på mange måder sigende for den grundlæggende modsætning, der er Simon Talbots komiske motor: mellem det dumme og det kloge. Med den modifikation, at begge positioner er relative.

FRA ARKIVET Stand-up: En kropskomikalsk komet er landet

Simon Talbot er efterhånden et etableret navn. Han nærmer sig de 30, har medvirket i talrige tv-sammenhænge, skrevet klummer i et dameblad, og dette show er hans tredje større forestilling. På en scene er han afslappet, rutineret og særdeles charmerende, og det ved han også godt selv. Han er sig sine virkemidler bevidst, skifter ubesværet fra personae til sig selv, og hans fysiske illustrationer af ordstrømmen vidner om et stort, men groft skuespiltalent.

Det er, som om han sine steder er lovlig glad for både sig selv og sine pointer

Han vil også gerne synge. Og det gør han faktisk ganske glimrende, især når han afslutter første sæt med en fed guitarakkompagneret blues om den moderne bløde mands kvaler, når kæresten er i byen med sin veninde, og man selv er ladt tilbage på sofaen med en pose vingummier, en ustabil wi-fi-forbindelse og et abonnement på Netflix.

Heri ligger en anden central problematik for Simon Talbot, nemlig at det maskuline og det feminine bør kunne integreres i en nutidig kønsidentitet, ligesom den jyske og den københavnske mentalitet kan sameksistere. Det handler med andre ord om rummelighed, og lur mig, om ikke der gemmer sig en overordnet politisk pointe rettet mod den manglende åbenhed og tolerance, der i disse år præger dansk mentalitet.

LÆS OGSÅ Dansk standup lever da i bedste velgående

I alle fald er der et sted i showet et udfald mod Dansk Folkeparti, der i visse dele af landet henter op imod en tredjedel af alle stemmer og i andre kun har hver tyvende vælger, og pudsigt nok er de områder med færrest DF’ere også de steder i landet, hvor der bor flest mennesker andre steder fra.

Kritikken er imidlertid ikke møntet på hverken det provinsielle eller det modsatte. I stedet er det generaliseringen og de løse fordomme, der må holde for i Talbots satiriske rablerier, som til gengæld kærligt omfavner hans dybt kriminelle irske familie og såmænd også hans stærkt religiøse mor, hvis tro får et svirp med på vejen: Han flyttede til København, fordi der var flere at optræde for; hjemme var der faktisk kun hans mor, og hun var et dårligt publikum, blandt andet fordi indledningen »Kender I det, når man har fødselsdag« ikke rigtig virkede. Hun er Jehovas vidne.

En perle af en joke handler om at være lidt kendt og blive passet op af en pige, der vil tage »sådan en selfie, hvor det er en anden der tager den«, altså det mange kender under navnet et fotografi eller et billede. Den tager Talbot til nye højder og ender med at tale om planters »selfie-syntese«.

LÆS OGSÅ Flamboyant komedienne har både hjerte, hjerne og pompadourfrisure

Der er knald på Simon Talbot. Men ikke desto mindre er der også en del træden vande og gentagelser, og så kunne man ønske sig, at han indimellem sparede på de billige grin og ikke overgjorde sine pointer. Godt nok er hans timing fornem og hans dialog med publikum fin, men det er, som om han sine steder er lovlig glad for både sig selv og sine pointer, så de nærmest bliver bagt i trylledej og klippet ud i bølgepap.

Ikke desto mindre er ’Mr. Copenhagen’ et stærkt og ikke mindst stærkt underholdende stykke standup, der er trofast over for sin genre og formår at fastholde sit publikum næsten konstant i to fuldfede sæt.

Talbot er muligvis blevet kiøvenhavner, men har ikke mistet det mindste af sine funny bones i forbindelse med den omstilling.

Redaktionen anbefaler

Mia Sylvester drømmer om Mac-udgaven af en vagina

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce