Annonce
Annonce
Scene

Sofie Hagen udleverer sig selv med humor og klogskab

Det danske stjerneskud laver standup på engelsk om bogstaveligt talt at pisse på det hele.

Annonce

Sofie Hagen: Bubblewrap

Anmeldelse. Stand-up.
Politiken synes
Bremen, onsdag

Et hævdvundet udsagn lyder, at komik er tragedie plus tid. Og ser man på standupkomik, får man ganske ofte en bekræftelse på, at det forholder sig sådan.

Det skal ikke forstås derhen, at samtlige komikere og komedienner er traumatiserede vrag, der benytter scenen og mikrofonen til en art autopsykoanalyse. Men ikke desto mindre taler rigtig mange komikere om hændelser, der har et vist neurotisk skær over sig.

Også den danskfødte, men engelsktalende 27-årige Sofie Hagen, og når denne anmelder bringer det på bane, er det, fordi Sofie Hagen selv er inde på det.

LÆS OGSÅ Komiker: »Mit første set handlede om cutting, dyremishandling og porno«

For hun fortæller om, at hun er vant til at blive hånet på YouTube, Facebook og andre steder for sin lidt fyldige apparition; men på avisen The Guardians website blev hun mødt af en ganske anden form for mobning, da en kommentator skrev, at »hendes materiale er meget morsomt, men der gemmer sig også en del smerte under overfladen«. Det fandt hun lovlig stærkt, faktisk grovere, end da en YouTube-seer sammenlignede hende med den smældfede og evindeligt søvnige Snorlax fra Pokemon-universet.

Det er vildt sjovt at høre voksne Sofie skose teenageren Sofie med barsk kærlighed i stemmen

Hvilket ikke rigtig giver mening. For muligvis er det da fejt at bringe psykologiske grundmotiver i spil, når man taler om andre menneskers komik. Imidlertid er Sofie Hagens forestilling så ganske udpræget en historie om at sætte sig ud over sine neuroser og acceptere sig selv som den, man er. Selv om man måske ikke lever op til bevidsthedsindustriens skønhedsidealer.

Sofie Hagen er imidlertid kommet så meget ud på den anden side af en tilværelse som mobbeoffer. Og det er omdrejningspunktet for hendes fortælling, der tager udgangspunkt i en situation, hvor hun befinder sig i et badeværelse, skrævende over et mandligt bekendtskab, som hun skal tisse på i seksuelt øjemed.

Derfra svajer hun ellers af sted fra digression til digression, med udgangspunkt i sin opvækst hos en enlig mor, der ville opdrage hende til et selvstændigt og stærkt menneske, så hun ville være i stand til at klare sig »når hun blev enlig mor«. Ikke hvis, men når, betoner Sofie Hagen og ser det som et udtryk for sin mors ansættelse af sin datters potentiale på parforholdsbørserne.

LÆS OGSÅ Manden fra toppen af komikerhierarkiet er skarp - og en anelse arrogant

Og så handler det ellers om tyveriet af en hest. En plastikhest, den 4-årige Sofie så gerne ville have, men som moderen ikke ville give hende. Hvorfor hun koldt bøffede den – uden at moderen efterfølgende dadlede hende for det. Monologen revolverer omkring denne følelse af sejr; af at have taget tingene i sin egen hånd, score krikken og valse ud af biksen som vinderen af det hele: den, der giver pokker i andres forventninger og benspænd, men selv sætter dagsordenen.

Det er en stærk feministisk agenda, Sofie Hagen har.

Men ikke som sådan kønsspecifik. Den udviklingshistorie, hun beskriver, kan de fleste mere eller mindre nørdede mennesker identificere sig med. At man trækker sig uden for de sociale sammenhænge og ind i sig selv med en særinteresse, der gør det ud for menneskelige relationer og dertil fungerer som eskapistisk drug og værn mod mobning.

sofie hagen

blå bog

Født 1988 på Fyn, bor nu i London. Har vundet Laughing Horse New Act of the Year 2013 og prisen som best newcomer ved Foster Edinburgh Comedy Award i 2015.

Soloshowet ’Bubblewrap’ kørte i London i december og januar og har i denne uge kunnet ses i Danmark.

For Sofie Hagen handlede det en tid lang om det irske boyband Westlife, der huserede på hitlisterne i årene fra 1999 til opløsningen i 2006.

Hun var superfan med hede drømme om at møde sine idoler og desuden overbevist om, at lærte popgutterne hende først at kende, ville de gifte sig med hende trods hendes uhyre unge alder. Og i sine bestræbelser på at møde de irske drenge ringede hun fra sin mors telefon på må og få til numre i Irland og forhørte sig, om de monstro kendte Westlife – og ved siden af dette tæppebombede hun diverse websites med fanhistorier om bandet og især én bestemt dansk fan.

Et af showets højdepunkter er et foredrag af en sådan tekst, der handler om den unge, lidt buttede Bianca, som bliver så trist, da hun på MTV hører en af Westlifes medlemmer fortælle om sin drømmepige som en kvinde med »lange ben, store bryster og så laber som bare pokker«. Det driver hende til selvmordets rand, men heldigvis lykkes hun ikke med sit forehavende. Tada ...

LÆS OGSÅ Blondinebomber blæser kussehår i hovedet på publikum. Girl power!

Undervejs kommenterer Sofie Hagen ekstremt vittigt sin egen gamle tekst, og det er vildt sjovt at høre voksne Sofie skose teenageren Sofie med barsk kærlighed i stemmen.

Det er en meget traditionel form for standup og sprogligt uden de store dikkedarer.

Men det er sjovt, fordi man bag vitserne og de få velvalgte callbacks mærker et menneske, der har noget på hjerte og faktisk gør en forskel med sin fortælling om at vinde sig sit selvværd tilbage. Ikke pakket med bemærkelsesværdige onelinere, men mere grinagtige i kraft af situationsbeskrivelser og barokke forløb.

Redaktionen anbefaler

Feminisme er ikke sjovt i Danmark

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce