Annonce
Annonce
Scene

Djævlens Advokat Bitterfissen: Mor skal da have en gin & tonic

Når Ditte Hansen opfører monologen ’Bitterfissen’, vil der være barnevognspasning i gården. Djævlens Advokat har aldrig hørt om noget så forkælet.

13
Gem til liste
Goddag Ditte. Har du overskud til at snakke? Du er mor, så jeg vil ikke lægge unødigt pres på din totalt uoverskuelige dagligdag.
»Så lad dog være, spade«.

Bevares. Så kender man sin bitterfisse.
»Gør du? Fortæl, fortæl«.

Okay, så tillykke, da. Med rollen som talskvinde for historiens svageste kvindegeneration.
»Tusind tak. Du har så ikke helt fattet, hvad det handler om, men never mind. Man siger jo ikke nej til en kompliment«.

Handler stykket ikke om, hvor svært det er for unge kvinder at påtage sig moderrollen?
»Jo, til dels. Ikke at påtage sig rollen, men at udfylde den. Men det betyder ikke, at jeg er talskvinde for nogen som helst generation. Og hvad mener du med historiens svageste generation af kvinder?«.

I klynker jo over det mindste ansvar.
»Hvem klynker? Der er ikke nogen her, der klynker. Men jeg synes tit, der bliver klynket på Politiken: »Buhu, vi er sådan nogle lækre, smarte unge mænd. Så hvordan kan det være, at vi ikke længere er toneangivende på kulturområdet?««.

Sarkasme. I like it. Og det er også noget med, at du skal forsøge at få en sal fuld af halvdøde hængepatter til at grine. Held og lykke. Du ved jo godt, at kvinder mister deres humoristiske sans, så snart de har født.
»Tal pænt. Der kunne jo være en enkelt halvdød hængepat, der stadig abonnerer på din avis. Og dog«.

Jeg mener, at de mister humor, når det kommer til deres børn.
»Ja. Børn er nogle idioter«.

Tilsyneladende. For de gør jo livet surt for jer.
»Nej, egentlig ikke. For du ved: Med lidt sukker på skeen og lidt mere i løn, når du går på barsel, så glider medicinen ned, som Mary Poppins sagde«.

Hør nu her. Stykket stiller blandt andet spørgsmålet »Hvordan undgår man at blive bitter, når det hele bliver svært?«. Undskyld, men hvor svært kan det være at få børn? Aldrig har jeg hørt noget så forkælet.
»Heller ikke jeg. Hvem har skrevet det lort? Det er sgu da forkælet«.

Det står på tryk i stykkets pressemeddelelse.
»Ja, men pressefolk er de værste. Hvis der er nogen, der er forkælede, er det dem. Og fred være med det. De er jo også bare ofre for forkælelsen ? alle danskere er ved at kvæles i medgang. Men klart. Kvinder, der er forkælede i det offentlige rum, er de mest irriterende. Hvad skal vi så snakke om? Morten Olsens næste holdopstilling?«.

Måske skal vi snakke om, at I slet ikke er kvinder nok til at få børn, hvis et par lortetunge bleer kan slå jer så meget ud af kurs.
»Der tror jeg, du har en pointe. Der har vi simpelthen brug for mændene til at række os en hjælpende hånd. For eksempel i seks måneder, du ved. Halvdelen af barselsperioden. Så har vi også meget mere at snakke om bagefter«.

Er det ikke for nemt at give mændene skylden? Handler det ikke om, at unge kvinder bør indse, at det netop er, når man får et barn, at man selv skal til at blive voksen?
»Jo«.

Men I tuder over, at I ikke må drikke et glas vin under graviditeten.
»Ja. Og det er værre med gin og tonic«.

Det er vel bare en af de konsekvenser, der er forbundet med at påtage sig det store ansvar at få børn?
»Argh. Vi snakker en enkelt gin og tonic. Come on. Nu bliver du kedelig«.

Det kaldes konsekvens. Hvordan vil I så opdrage jeres børn til ikke at tude over, at de ikke må få en is inden aftensmaden?
»Helt ærligt. De må gerne både tude og få en is. Og mor må få en gin og tonic. Basta«.

Okay. Men stykket lyder som den navlepillende damebladsklummekultur, hvor unge kvinder forveksler menstruationssmerter med weltschmerz. Hvorfor tror I, at jeres private problemer er værdigt som kulturstof?
»Fordi kvinder udgør halvdelen af befolkningen og desuden mere end halvdelen af kulturforbrugerne. Undskyld, er du også sådan én, der synes, at Hanne-Vibeke Holsts bøger ikke skal udgives?«.

Næh, for hun skriver om kvinder, der virkelig har en grund til at være vrede.
»Hvad er en gyldig grund til vrede?«.

Der er vel mange. Men jeres stykke handler bare om piger, der i bund og grund ikke tør være voksne kvinder.
»Kvinder, der ikke tør være kvinder? Det kender jeg ikke nogen, der vil skrive under på. Man er vel kvinde. Alternativet kræver kirurgi«.

Men hvorfor laver I ikke bare en mødregruppe og overlader scenen til rigtig kunst?
»Og hvorfor er det her ikke rigtig kunst?«.

Fordi det er dramatiseret damebladsklummestof. Det har jeg jo sagt. Og så introducerer I barnevognsteatret. Pressemeddelelsen skriver: »Slå ammehjernen til, og rul barnevognen ind i foyeren, hvor du får et nummer til din barnevogn af teatrets søde babypassere. Ta’ din caffelatte med ind i salen, smæk benene op og slap af, mens dit barn tager sig en middagslur«. Den er jo helt gal.
»Hvornår kommer spørgsmålet? Du er måske stadig ved at forklare, hvad der er rigtig kunst?«.

Har I fået så meget ammehjerne, at I ikke kan se paradokset? På den ene side opfører I et stykke, der problematiserer, at unge kvinder vil det hele samtidig med at være mødre, og på den anden side laver I et rigtig smart barnevognskoncept, så de netop kan sidde der og flashe pradatasker og babygear i teatret.
»Vi problematiserer ikke, at unge kvinder vil det hele. Vi synes, de skal ville lige så meget, de har lyst til«.

For fanden, mand. Det er ikke et livsstilsprojekt at få børn. Hvis I accepterede det, ville I måske ikke være så bitre. Men i stedet er I med til at bevare den forkælede lille pige leger mor-kultur ved at forsøge at få caffelatte til at rime på mæslinger.
»»Lille pige leger mor-kultur?«. Der røg den sidste kvindelige abonnent. Hvorfor skal historier med kvindelige vinkler egentlig altid nedgøres af kække jeg-tager-på-Vega-i-weekenden-journalister?«.

Min kritik handler ikke om køn, men om en forkælet generation, der ikke tør blive voksne.
»Nå, jeg vidste ikke, at du også mente drengene, da du sagde »lille pige leger mor-kultur« og »hængepatter«.

Se på dig selv. Du er skuespiller, men pressemeddelelsen fortæller, at »fra scenen vil Ditte Hansen løbende agere nummerpige og holde publikum orienteret om, at nu er barnevogn nr. 17 vågnet, og nu skal barnevogn nr. 57 pusles osv. osv.«. Er det ikke et tegn på kulturelt forfald, når et teater bliver ammestue for livsstilstøser, der er harme over, at moderskabet begrænser deres private frihed?
»Livsstilstøser? Jeg lærer hele tiden nye ord, som åbenbart både dækker mænd og kvinder. Jeg synes ikke, at det er forfald. Det er en mulighed for at nå et publikum, som vil kunne få specifik glæde af den her forestilling. Og jeg håber også, at der vil komme nogle fædre«.

Hov, har du tjekket, om ungen hyler? Du har garanteret glemt alt om dit barn, mens du sidder her og profilerer dig selv.
»Næ. Dem passer min mand«.

PolitikenPlus
  • Berlusconi ? the musical Oplev Ina-Miriam Rosenbaum som Silvio Berlusconi i Rhea Lemans 'Berlusconi ? the musical' på Nørrebro Teater.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 225 kr. Køb
  • Diaboluskoret ?Måske en Martsnat? er en årstidssuite med ny musik for kor og jazzkvartet.

    Pluspris 75 kr. Alm. pris 150 kr. Køb
  • Kay Bojesens værksted ?Linjen skal smile,? sagde Kay Bojesen. ?Der skal være liv, blod og hjerte i de ting, man slipper, og man skal kunne lide at holde dem i hånden. Menneskelige skal de være, varme og levende.?

    Pluspris 100 kr. Alm. pris 175 kr. Køb
  • Alexa Bruun Rasmussen Det skal handle om kunst, når tredje generation fra familiedynastiet bag de berømte auktioner i Bredgade optræder i Mogens Dahl Koncertsal. Og naturligvis også musik og sang.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Rundvisning på Aarhus Ø Kom med på en eksklusiv rundvisning på ?AarhusØ? ved stadsarkitekt Stehen Willacy.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 240 kr. Køb