Slagkraftig. Sanne Søndergaard når i den grad ud over kanten af scenen.
Foto: Ida Wang

Slagkraftig. Sanne Søndergaard når i den grad ud over kanten af scenen.

Ensporet komik om kønnenes ulige kamp er fyldt med uhumske jokes

Sanne Søndergaards nye forestilling er virkelig sjov. I glimt.

Scene

»Jeg er for gammel til at få sæd i ansigtet«.

Sådan indleder Sanne Søndergaard sin nye forestilling, og så er man ligesom klar over, hvor vi er henne: i den klamme ende. Og showet igennem kæmper komikeren en brav kamp for at overgå sig selv i at fyre uhumske jokes af. Med stort held, må man sige.

Det begynder med pusfyldte bumser, tager fart med menstruationsblod og ender med fækalier, før der er blæst til faldereb og game over i den battle mellem mænd og kvinder, Sanne Søndergaard skildrer så malende, passioneret og indædt vredt.

Kradsende latter

For hun er en kvinde med en sag. Hvilket hun ikke skal høre et ondt ord for herfra. Alt for megen nutidig – og mandlig – comedy er tandløs observationskomik om computerspil og onani. Men problemet er desværre, at den veltalende og opbragte kvinde ofte opererer med et for stereotypt og forsimplet verdensbillede.

Selvfølgelig er man indimellem nødt til at klippe tingene ud i pap for at gøre det morsomt. Komik handler om overdrivelse og forenkling. Men det kan også overgøres. Og det sker ofte i Sanne Søndergaards talestrøm.

Eksempelvis når hun skal gengive mænds holdninger til kvinder i almindelighed og ligestilling i særdeleshed. Så er det altid de mest ølbøvsende idioter, der kommer til at repræsentere mandekønnet. Og ikkefeministiske kvinder fremstilles som hjernetomme, behagesyge barbiedukker.

Det gør talen skinger og får latteren til at kradse olmt i halsen.

Hvilket ret beset er enormt ærgerligt, når nu Sanne Søndergaard er sådan en god komiker. For det er hun. Hendes teknik er upåklagelig. Hendes oplæg og afvikling fungerer stort set lydefrit. Og hun mestrer alle fagets tricks og kunster, herunder det overraskende billede, som når hun beskriver overvurderingen af det mandlige kønsorgan med ordene:

»Det er, som om den er en kattekilling, dyppet i Ben & Jerry’s, omviklet med bacon, der dufter af ny bil«. Så er den mår ligesom pelset.

Fuldblodskomedienne

Og man kan ikke andet end tage hatten af for hendes ærlighed, frygtløshed og vilje til at sætte sig selv på spil. I så henseende er hun aldeles enestående og helt på linje med udenlandske kolleger som Sarah Silverman og Chelsea Handler.

Hun spiller dygtigt på sin pigede apparition. Og udnytter dermed flot de fordomme omkring kvinder, der bevisligt findes: Kan sådan en sød ung kvinde virkelig både sige sådanne uhyrligheder og dertil villigt stå ved kønsdrift?

Men desværre henter hun også lovlig meget af sin argumentation i den mest fladpandede del af bevidsthedsindustrien, de glittede dameblades sygelige kropsidealer og uopnåelige kvindebilleder: den tynde, lækre, lavmælte Hausfrau, der alene finder mening med livet i at tilfredsstille sin mand.

For at få lidt perspektiv på forestillingen var denne anmelder ledsaget af en decideret målgruppeperson: en 23-årig universitetsstuderende kvinde med udprægede feministiske holdninger og politisk ståsted til venstre for midten. Også hun fandt, at det »blev for ensformigt og forudsigeligt i sin form«.

Men når det var sjovt, var det fand’me sjovt. Lårklaskende, hylende grinagtigt. Og vidunderligt sjofelt.

Sanne Søndergaard er en fuldblodskomedienne samt et omvandrende dementi af kollegaen Christian Fuhlendorffs udsagn om, at der ikke findes sjove kvindelige komikere i Danmark.

Gu gør der så.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce