Bredt. Den ny festival tiltrækker en stort set ligelig fordeling af  børnefamilier, studerende og pensionister. Det var dog kun børnene, som rullede sig i tækkemandens bunker af ålegræs.
Foto: MARTIN LEHMANN

Bredt. Den ny festival tiltrækker en stort set ligelig fordeling af børnefamilier, studerende og pensionister. Det var dog kun børnene, som rullede sig i tækkemandens bunker af ålegræs.

Ny festival begejstrer: Fridyk i ålegræs og æggehoveder på scenen

Open Air Academy tester, om publikum er klar til en buffet af videnskab, filosofi, litteratur og kunst.

Scene

Teltscener på et grønt festivalområde og et program, hvor en masse nichenavne står side om side med rutinerede headliners. Det kunne lyde som et udsnit af Roskilde Festival, men det er det ikke.

Det er premieren på Open Air Academy ved Brede Værk cirka 15 kilometer nord for København. En ny tredagesfestival for viden og filosofi, der lokker gæster til med en form, de kender fra musikfestivaler med et tætpakket program på en række forskellige scener. Og en festival, hvor urinstøv, fladtrådte øldåser og sød tobaksrøg i luften er erstattet med fuglekvidder og velplejede plæner overstrøet med bellis.

Er man i tilbagelænet lune kan man for eksempel ro en tur ud på søen, tage med på slentresalon eller høre en koncert med Danish Brass Chamber, mens gæster i mere højspændt tilstand kan deltage i en workshop om krige på det afrikanske kontinent eller høre fysiker Holger Bech Nielsen berette om sort stof. Ambitionen er at gøre forskning til folkeoplysning - på den sjove måde.

Brede Værks gamle industribygninger er omkranset af blafrende guirlander, borde-bænkesæt og telte med navne som Living Room og Forum samt en karavane af food trucks på grønsværen, hvor gæsterne kan spise Arlas Unika-oste, en vietnamisk Mao Bao-sandwich eller en omgang fish’n chips med udsigt til blomstrende æbletræer.

LÆS ARTIKEL

Boomerang og svamp

Inde i Forum-teltet begynder dagens program med svensk livemusik fra John Danielssons band. Sådan helt gemytlig og blødt som Bo Kaspers Orkester i en folk-countryversion, hvor blæserne er skiftet ud med banjo og melodica.

På scenen, der er arrangeret med vintage sofa, en broderet tronstol, standerlampe, et træ og et par udstoppede dyr, tager kunstneren Tue Greenfort plads og fortæller lidt om, hvad der optager ham netop nu.

En boomerang og et sylteglas med træpinde og gæret byg sendes rundt blandt publikum som appetitvækker, mens vi på de plaiddækkede tribuner eller liggende på gulvets Fatboys hører om hans projekt med at fotografere storbyræve med en simpel foto-pølse-fælde og om, hvordan en gennemsnitlig menneskekrop rummer to kilo af bakterier.

Lidt af en rusketur for hjernecellerne sådan en søndag formiddag. Men vi var så heller ikke med til den fælles morgengymnastik klokken 10 på parkområdet, som nok havde gjort os lysvågne og mere kvikke.

Bagefter beretter britten Dr. Daniel Allen om human geografi og herunder opskrifter på retter lavet af nedkørte dyr og sin passion for oddere. Han spørger publikum om, hvad de får af associationer til begrebet 'natur', og én nævner »ro og mindfulness«, mens en anden tænker på »vildnis og farer«, og akademikeren forklarer, at de to modstridende oplevelser netop er glimrende eksempler på, hvorfor han finder det interessant at se på vores forhold til naturen i kulturel kontekst.

Med Svin på engen

Træernes løv danner smukke silhuetter mod den lyse teltdug og minder os om, at solen skinner og lokker udenfor.

Vi zapper videre og følger med den elektroniske musiker Bjørn Svin og en karavane af gæster bag hans Christiania-cykel ud på en nærliggende eng for at smide os i græsset og høre, hvordan han laver musik ud fra generative mønstre. Musikeren krydrer sin tale med smagsprøver på værkerne, som han afspiller via sin laptop og en lille, pastelblå højtaler.

Som finale vil han spille live og spørger – måske mest henvendt til sig selv – »hvor skal jeg begynde?«. En ni-årig pige svarer prompte »Fra starten!«, og Bjørn Svin må forklare, at han på computeren har muligheder, der svarer til en legeplads, hvor det kan være svært at bestemme, om man skal gå i gyngerne eller tage en tur med svævebanen som det første.

Pigen anbefaler, at han skal gå efter en »rumvæsenlyd«. Han nikker og sætter i gang med rytmiske ryk.

Brainy stuff

Bag Open Air Academy står Golden Days, der i en lang årrække har fået solid erfaring med at formidle viden, der normalt tilhører universiteter, museer eller andre kloge institutioner.

Fra at have arrangeret historiske festivaler med eksempelvis guldalderen som tema har Golden Days udviklet sig til at være en bredere kulturorganisation og har i de senere år eksperimenteret med samtalesaloner, rollespil, ’wake up’-foredrag med kaffe og filosofi samt temafester, hvor gallaklædte gæster har leget sig klogere på mellemkrigsårene eller antikken.

Og for nogle af gæsterne er det afgørende, at netop Golden Days er afsender på Open Air Academy.

»Det er et kvalitetsstempel«, forklarer et ældre venindepar, der har slået sig ned med en kop kaffe uden for Living Room-teltet, hvor den unge forfatter Runi Weihe netop har læst om, hvordan en hamster bliver aflivet med en blanding af en acetone-dukkert og tre smask ned i et betongulv.

De to har netop været i ’Old school’, som festivalens mest traditionelle foredragsscene hedder, og hørt om ’det indsamlede menneske’ - en ny udstilling på Medicinsk Museion.

LÆS ANMELDELSE

Den ene veninde, på 71 år og fra Østerbro, har en accent, som kommer hun i samme kredse som Dronning Margrethe, må tage bandeord i sin mund for at understrege sin begejstring.

»Det var skide godt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De er enige om, at det er »morsomt at blande brainy stuff med udendørs underholdning« og mener, at det er »et trækplaster i sig selv«, at Open Air Academy foregår i den nyudsprungne, lysegrønne natur ved Brede.

Tager I tit på festivaler?

Damerne slår en latter op.

»Det er første gang i mit liv«, forklarer hende på 71.

»Operafestival, ja. Eller balletfestival. Men ikke sådan noget Roskilde Festival«, tilføjer Kirsten Brandt fra Helsingør, som godt vil optræde med navn. »Det er ikke der, vi kommer«.

Og de er heller ikke dem, der løser billet til aftenens fællesmiddag ved langbord eller drømmer om at kunne overnatte.

»Men måske får de unge ind på den måde. Det er måske ikke så tosset«, funderer damerne.

Gennemtænkt

I parkområdet er der fyldt godt op af børnefamilier, der boltrer sig med lirekasse-stopdans, plante-croquis-tegning, undervisning hos en tækkemand og fridykning i en kæmpe bunke ålegræs.

Ved en bod med gourmethotdogs sidder 37-årige Rico Echwald-Tijsen, der sammen med sin kone har løst billet til alle tre dage.

Allerede på festivalens anden dag erklærer han sig klar til at gå all in næste år med overnatning i telt og deltagelse i fuldt program.

»Her er en perfekt balance mellem planlagte oplevelser og det mere improviserede«, mener han.

Han og konen kan godt lide at opsøge alternative oplevelser og var også en af pionererne, der tog til kunstfestivalen Henry’s Dream i 2013.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det her virker mere voksent og gennemtænkt. Og så har jeg aldrig været her før. Omgivelserne er sindssygt flotte. Der er også noget fint over, at man bruger de gamle industrielle rammer til at skabe inspiration til ny opfindsomhed«.

Han er både begejstret for festivalens tangoundervisning, foredrag med videnskabsfolk og en sen aftenvandring, hvor en astrofysiker udpegede stjernebilleder og satte dem i nyt perspektiv.

»Jeg skal nok bearbejde det, jeg har oplevet her i flere dage bagefter for rigtigt at tage det ind«, mener han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Målinger og sæder

Annonce