Elisa Kragerup er den unge teaterinstruktør bag en stribe af de senere års mest roste opsætninger.
Foto: DALSGAARD MIRIAM

Elisa Kragerup er den unge teaterinstruktør bag en stribe af de senere års mest roste opsætninger.

Scene

Teater-es bliver chef for Betty Nansen

Elisa Kragerup er en af to nye chefer for kendt københavnsk teater.

Scene

Er der én person i dansk teater, der bare ikke kan træde et skridt forkert i disse år, er det den 37-årige instruktør Elisa Kragerup, som netop er blevet udnævnt til teaterdirektør ved Betty Nansen Teateret på Frederiksberg side om side med en mere administrerende profil, teaterproducenten Eva Præstiin.

Kragerup blev synonymt med en opblomstring omkring Skuespilhuset med ensemblet i Det Røde Rum og har iscenesat et væld af forestillinger, som er blevet ovenud flot modtaget og ind imellem har måttet sættes op igen sæsonen efter.

Shakespeares 'Sonetter' og 'Romeo og Julie', Ovids 'Metamorfoser' og Tove Ditlevsen-musicalen 'Tove! Tove! Tove!' er i hendes opsætninger blevet nogle af teatrets største nylige triumfer. Hun beskæftiger sig intenst med kroppens sprog og kroppens psykologi

»Instruktørens rolle er at sætte rammerne for legen, så man skaber det bedst mulige sammen«, har Elisa Kragerup udtalt i Politiken, og det lyder jo næsten som definitionen på en teaterchef også.

Elisa Kragerup stammer fra en teaterfamilie og er uddannet instruktør fra Teaterskolen.

I den kommende sæson præsenterer Elisa Kragerup sin opsætning af Shakespeares 'Othello' i Skuespilhuset, hvor den maurisk-venetianske hærfører er blevet en mørk kvinde i en hvid mandeverden.

Elisa Kragerup og Eva Præstiin overtager ledelsen af Betty Nansen Teateret efter filmproducenten Vibeke Windeløv, der i maj bekendtgjorde, at hun ville trække sig tilbage allerede i 2018, når hun fylder 67, altså et år før sin kontrakts ophør.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Olav Hergel: Man kan stadig blive i godt humør af at se på Malak

    De danske myndigheder mener, at 12-årige Malak Saidi hører til i Marokko, selvom hun har boet i Danmark i 12 år. Hvad skal vi stille op med Malak og de mere end 100 børn i det danske asylsystem?

    Læs første del af serien om Malak her.

Annonce