De medvirkende synger på deres eget sprog og giver stykket både italiensk mandeidioti, svensk kønstvivl og kinesiske køkkenordrer.
Foto: Anders Bigum

De medvirkende synger på deres eget sprog og giver stykket både italiensk mandeidioti, svensk kønstvivl og kinesiske køkkenordrer.

Scene

Internettets indtryk bliver til sanselige udtryk, når madoperaen 'Agony' serverer kønsidentitet, fordomme og fire velsmagende retter

Line Tjørnhøjs spiseopera ’Agony’ er et opgør med identitetsideer formet som en sprød menu af svin, desperation og melankolske melodier.

Scene
FOR ABONNENTER

Hvad skal man tænke og føle, når man sidder med et bronzeret stykke svinefilet i munden, mens en ung mand bliver kønsskifteopereret? Kan man meningsfyldt mødes om kønsdebatten i et fælles måltid? Det kan man ifølge spiseoperaen ’Agony’, der tematiserer smerte i forhold til køn, identitet og undertrykkelse. Kvinden bag, Line Tjørnhøj, er en usædvanlig komponist. Hun skrev sit første værk som 48-årig, og hun skriver stort set kun opera. Efter et arbejdsliv som sømand og sygeplejerske dukkede hun op ud af det blå og vandt en operakonkurrence i Texas med et værk om anoreksi. Siden har hun skrevet operaer i anderledes formater med alvorlige tematikker – og i forrige uge blev det meddelt, at hun tildeles Carl Nielsen-legatet på trekvart millioner kroner.

Serveringerne begynder med en lille mellemøstlig hapser på et shisoblad på de små borde på armlænene. Rødbede, karamelliseret mandel, skovsyrer. Den friske sødme breder sig i munden, mens aftenens heltinde – patriarkens datter – med arabisk sufisang slår forestillingens spirituelle dimension an. De to slagtøjsspillere akkompagnerer med lyde af knive og kødøkser, der slibes. Smukt og enkelt.

Som de øvrige medvirkende synger svenskarabiske Anna Ottertun på sit eget sprog, så vi ender i en skøn globaliseret blanding af italiensk mandeidioti, svensk kønstvivl, kinesiske køkkenordrer og kærlige tyske tilkendegivelser. Foruden den arabiske spiritualitet.

Vi møder hurtigt den italienske patriark, der savler og grynter, når han synger sine voldsomme chauvinistiske synspunkter ud i rummet med blød basbarytonstemme. Lange planker bæres ind med salaten. Flæskesvær, gulerodscreme med rødbede, æble og dybstegte strimler af soja. Tallerkenen grynter sprødt om kap med vores stereotype faderfigur.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce