Særlig. Man skal op i Johan Reuters format for at nøjes med at synge 20 aftener om året på Operaen, siger operachef Sven Müller.
Foto: Jacob Ehrbahn

Særlig. Man skal op i Johan Reuters format for at nøjes med at synge 20 aftener om året på Operaen, siger operachef Sven Müller.

Scene

Operasangere får 10.000 for hver ekstraforestilling på Det Kgl. Teater

Det Kongelige Teater vil have stoppet ekstra- betaling til Operaens solister. Alle skal have genforhandlet deres kontrakter.

Scene

Som et led i den spareøvelse, politikerne på Christiansborg har kastet Det Kongelige Teater ud i, er solisterne på Operaen i gang med genforhandle deres kontrakter.

Ledelsen på Det Kongelige Teater vil have afskaffet aftalerne om, hvor mange aftener hver enkelt solist maksimalt skal optræde på en sæson, et såkaldt forestillingsmaks.

Som det er nu, skal en solist med for eksempel et maksimum på 30 forestillingsaftener på en sæson, der synger 5 aftener mere, i gennemsnit have en ekstra- betaling – et såkaldt overforestillingshonorar – på 10.000 kroner per ekstra aften. Det er penge, som sangeren får oven i den faste løn fra Operaen for at synge mere end aftalt.

»Vi kan ikke have freelancevilkår for fastansatte på Operaen. Det er noget, der stammer fra det 20. århundrede, og det fungerer bare ikke med de forhold, vi arbejder under i dag«, siger operachef Sven Müller.

»Vi vil af med forestillingsmaks, fordi vi mener, at vi har ret til at bruge fastansatte sangere, når vi har lyst til det. De skal spille det antal forestillinger, der er brug for – selvfølgelig så det er i overensstemmelse med overenskomstens regler om arbejdsvilkår, kunstnerferie, arbejdstid og så videre«.

Teatrets ledelse og sangerne ligger i øjeblikket i forhandlinger om spareplanen. Politiken har bedt formanden for solisterne på Operaen, Michael Kristensen, om en kommentar til besparelserne og de forringede forhold for solisterne på Operaen. Men Michael Kristensen ønsker ikke at udtale sig om sagen, så længe forhandlingerne pågår. Heller ikke Dansk Skuespillerforbund ønsker at udtale sig, mens der er forhandlinger.

Besparelse og effektivisering

Ifølge Sven Müller er det samlede lønbudget inklusive pension og overforestillingshonorar for de 27 fastansatte solister 14 millioner kroner om året. Det svarer til en gennemsnitsløn for solisterne inklusive overforestillingshonorar på knap 520.000 kroner om året.

Overforestillingshonoraret alene koster ifølge Sven Müller Operaen 1 million kroner om året. Hvis det bliver afskaffet, vil det give Operaen en besparelse på 7 procent af lønudgifterne til solisterne.

Annonce

»Det her er en besparelse. Men det giver os også mulighed for at bruge vores sangere mere, så det er samtidig en effektivisering. Bertel Haarder (V) har jo sagt, at vi skal se på overenskomsterne og de regler og reguleringer, der er, og forsøge at gøre tingene mere effektivt. Det er det, jeg forsøger nu«, siger Sven Müller.

Han mener heller ikke, at overforestillingshonoraret i dag bliver fordelt retfærdigt mellem solisterne. For det er ifølge Sven Müller sjældent solister med store, krævende roller, som optræder mere end det maksimum, der er i deres kontrakt. Derimod bliver honoraret ofte udløst i forbindelse med mindre roller.

Reglen om at man får ekstra, hvis man skal synge flere aftener end aftalt, vil stoppe

I sæsonen 2014/15 var der én sanger, som samlet modtog 300.000 kroner i overforestillingshonorar, oplyser Sven Müller. Det er hovedparten af solisterne på Operaen, der ifølge Müller har ret til overforestillingshonorar. Kun fire sangere har ikke en kontrakt, hvori der indgår ekstrabetaling.

Hvis du er en stor sanger, der også har en international karriere at pleje, får du så ikke et problem, hvis der ikke er aftale om, hvor mange forestillinger du skal spille om året?

»Solosangernes kontrakter er individuelle aftaler, så det er ikke som i koret, hvor alle har den samme kontrakt. En sanger som Johan Reuter, der synger på The Metropolitan i New York og Wiener Staatsoper vil selvfølgelig få et andet tilbud og en anden aftale end en sanger, der aldrig synger i udlandet. Så derfor tror jeg ikke, at vi behøver bekymre os om, hvorvidt de gode sangere vil forsvinde«.

MAGASINET

Sangere som Johan Reuter får lov til at synge færre aftener end andre?

»Der er individuelle aftaler, og aftalen med ham er, at han har orlov 4 måneder om året. Han laver 20 aftener for os om året. Og han har aldrig fået overforestillingshonorar, for han optræder kun de 20 aftener, som er aftalt. Men man skal være en sanger af samme format som Johan Reuter for at få den slags forhold, han er en undtagelse«.

Annonce

Annonce

Så de fleste solosangere ville ikke kunne få en kontrakt som den, han har, og rejse ud og synge andre steder?

»Hvis vi ikke har brug for dem her, siger jeg ikke, at de skal blive her. Så kan de gæste andre operahuse eller lave ’Messias’ i domkirken, det er jeg ligeglad med«.

Men er det ikke godt for den enkelte sangers udvikling og dermed også for Operaen at komme ud i verden?

»Sangere, der kender mig, ved med sikkerhed, at jeg ikke er en karrieredræber. Jeg gør altid, hvad jeg kan, for at give dem mulighed for engagementer uden for Operaen«.

Hvis du fremover har brug for Johan Reuter 25 aftener og ikke de 20 aftener, I har aftalt, hvordan vil du så betale ham for de sidste 5 aftener?

»Reglen om, at man får ekstra, hvis man skal synge flere aftener end aftalt, vil stoppe. Men jeg går ikke til en sanger som Johan Reuter og siger: Du skal synge 40 aftener nu. Men jeg ved også, at hvis det skulle ende med, at han synger 21 eller 22 aftener, vil jeg ikke have noget problem med ham«.

Så selv ikke Johan Reuter vil have et maksimum i sin kontrakt?

»Nej, ingen vil have et maksimum fremover. Men alting er jo et spørgsmål om en gensidig aftale. Og selvfølgelig har vi en interesse i at beholde ham«.

Hvis I har en stor sanger, I gerne vil beholde, så vil I kræve færre optrædener i Danmark end af andre?

»Ja, en stor sanger vil få bedre forhold end andre. Sådan er det i alle operahuse i verden, ligesom nogle sangere får en højere betaling end andre. Det er det samme cirkus«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden