Annonce
Annonce
Annonce
Scene

Preben Kaas-kabaret går klogt uden om fjollerierne

Rasmus Krogsgaards kabaret over den biografiaktuelle revykunstner tegner et indtagende portræt.

Politiken synes
Politiken synes
Gem til liste

Blå bog: Preben Kaas

Preben Kaasblev født i Aalborg i 1930.

Brød igennem som revyskuespiller i Cirkusrevyen og kom med i ’Soldaterkammerater’-filmene.

I 1960’erne ansat hos Stig Lommer på ABC Teatret, hvor han bl.a. dannede par med Jørgen Ryg.

Var i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne direktør for Cirkusrevyen.

Begik selvmord i 1981.

Jakob Steen Olsen og Rikke Rottensten har netop udgivet biografien ’Det bli’r vinter førend man aner’.

Den fik fire hjerter her i avisen.

LÆS ANMELDELSEKomiker-portrætbog lægger for stor vægt på skandalerne

Det er over tredive år siden, at den folkekære skuespiller, revymand, tekstforfatter og entertainer Preben Kaas blev fundet druknet i Kalkbrænderihavnen.

Og selv om han i sin samtid var ikke så lidt af en celebrity med flamboyant livsstil og alt til faget hørende, gik han forholdsvis hurtigt efter sin død i glemmebogen, fordi han i sine seneste år mestendels fungerede som iscenesætter og producent.

Livets mirakel
Men i løbet af sin – den tidlige død til trods – forholdsvis lange karriere skrev (og fremførte) han en perlerække af fine sange og numre, som det er den mangfoldige Rasmus Krogsgaards store fortjeneste at have gravet frem fra gemmerne og bundet sammen til en fin lille forestilling, der tegner et indtagende portræt af Kaas som først og fremmest en tosomhedens og livsglædens besynger.

For selv om Kaas var alle mulige steder henne, har de fleste af hans bedste ting et tematisk fællestræk: De handler om, at livet og forelskelsen er et vidunderligt mirakel.

Hvilket også kommer til udtryk i kabaretens musikalske ramme, der er Kaas’ udødelige Giro 413-klassiker ’Lykke’, som han (sammen med Jørgen Ryg) oprindelig gav til bedste på ABC Teatret i 1964: Det er historien om et menneskelivs helt ordinære glæder fra fødsel til død, men skildret med en indfølt naiv begejstring.

Herunder tosomhedens tinder og bakkedale, meget fint fanget i visen ’Den fordømte kælling’, der som det meste af al maskulin aggression ender i et flovt fåret grin.

Rørstrømsk
For sådan er det i Preben Kaas’ univers. Her er mænd i egen selvforståelse nogle pokkers karle, men altid – hele tiden og konstant – til fals for kvindekønnets kødelige tricks og finter. Og derfor er og bliver de nogle klovne, der springer op som brovtende løver og falder ned som liderlige lam.

Hele denne filosofi er foldet forbilledligt klart ud i ’Hvad skal vi med kvinder?’, der lægger ud med en radikal afvisning af den modsatte køn for blot at ende i drømmerier, sød længsel og attrå. Og denne begavede versionering af Antonio Carlos Jobims ’One Note Samba’ lukker Krogsgaard og hans akkompagnatør forestillingen flot ned med i en suveræn udgave.

LÆS OGSÅLie Kaas: »Mit selvværd var virkelig ikke specielt stort«

Krogsgaard er ikke nogen råbende og egomanisk fortolker af Kaas’ materiale. Han er empatisk og dejligt loyal over for sangene. Og han overdriver på intet tidspunkt.

Selv når protagonistens whiskybrandert – for selvfølgelig drikker han en flaske i forestillingens løb – er ved at kamme over i forgiftning, tys der ikke til overspil og unødige grimasser. Det er herligt at se, hvordan man kan arve sangene og ordene og så lade ophavsgenerationens unoder blive tilbage.

Udvalget af viser og sketcher forbigår de mest fjollede revyting. Tak. Et par af de lidt for sentimentale er sluppet med. Men det hører også med til billedet af Kaas, at han var lidt fesent rørstrømsk, når det stak ham.

PolitikenPlus
  • Ilt Fuck genbrug, fuck el-biler, fuck energibesparende fucking el-pærer! Medmindre uddannede, omsorgsfulde mennesker som os holder op med at lave børn, så er verden totalt fucking fucked.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 130 kr. Køb
  • Brahms & Sjostakovitj Den franske violinvirtuos Renaud Capucon er solist i Brahms' romantiske Violinkoncert. Sjostakovitjs 1. Symfoni er et af historiens mest overlegne debutværker, skrevet af et nyskabende og flabet geni.

    Pluspris fra 128 kr. Alm. pris fra 180 kr. Køb
  • Favntag En storbykomedie om håb, tab og frihed.

    Pluspris 80 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Asteroiden Oplev den internationale teaterfestival Asteroiden i den hyggelige natur på spidsen af Refshaleøen.

    Pluspris 225 kr. Alm. pris 300 kr. Køb
  • Anne-Cathrine Riebnitzsky Erotiske noveller, global kamp for demokrati og tolkning på russisk. Den forfatteruddannede Anne-Cathrine Riebnitzsky har været genremæssigt vidt omkring inden hun i 2013 fik De Gyldne Laurbær.

    Pluspris 156 kr. Alm. pris 195 kr. Køb