Annonce
Annonce
Annonce
Scene

Kæmpehånd slår revne i Verdis alpeidyl så tæerne krummer

Stemmerne og orkestret er guf i operaen ’Luisa Miller’, men tragedien bliver alt for bastant.

Gem til liste

fakta

Politiken synes

Man ser en alpeidyl. Et lille stykke fredelig sæter med grønt, indbydende græs, hvor hele operakoret begynder med at lejre sig og spise picnic for at fejre titelpersonen Luisa Millers fødselsdag.

Men idyllen er i onde hænder – og det i fuldstændig konkret, bogstavelig betydning.

Forestillingens scenografi omfatter nemlig et par enorme afskårne mandehænder, der ses i færd med at rive den lille tyrolske alpeidyl over, så den går i to stykker.

Allerede ved aftenens begyndelse er der opstået en bekymrende revne i græstæppet, og op af denne flænge stiger skurken i Malmøs aktuelle opsætning af Verdis opera 'Luisa Miller'.

En skurk ved navn Orm
Skurken hedder Wurm. Tysk for orm. Verdi og hans librettist Salvatore Cammarano, der har modelleret operaen om den unge Luisas lidelser efter Schillers drama ’Kabale und Liebe’, var med på den voldsomme symbolik. En skurk, der hedder Orm! Så ved vi da, hvem vi skal holde med, og hvem vi ikke skal holde med.

LÆS OGSÅSpeedsnakkende eksmodel skriver saftigt, men upræcist om sin operapassion

Revnen i alpeidyllen bliver kun bredere i løbet af en forestilling, hvor endnu en overdimensioneret skurkehånd ender med at knuse stakkels Luisas og hendes lille, retskafne fars fattige alpehytte.

Tæerne krummer sig i skoene, mens kæmpehånden krammer hytten til pindebrænde.

Uden Schillers politik
For en ting er scenografien, der i øvrigt kommer til at virke ekstra klodset, al den stund den flækkede sæter flere gange skal skubbes skramlende rundt på scenen i halvmørke af scenearbejdere, når den undervejs også skal ses bagfra og gøre det ud for den magtfokuserede grev Walters gemakker.

Tæerne krummer sig i skoene, mens kæmpehånden krammer hytten til pindebrænde

Men uden Schillers politiske lag i handlingen – et lag, som blev strøget af datidens italienske censur – er der kun sød kærlighed og sur intrige tilbage i ’Luisa Miller’, og det alene holder ikke handlingen spændstig i tre timer.

I denne sene blandt Verdis tidlige operaer lyder mesteren stadig lige så meget af Donizetti, som han lyder af sig selv. Modsat hvad der er tilfældet med den blodrige og skræmmende Shakespeare-massakre ’Macbeth’ fra samme tid, er ’Luisa Miller’ ikke blevet gennemgribende omarbejdet senere i Verdis karriere.

Allerede ouverturen, som Malmöoperaens orkester så glimrende spillede den ved premieren lørdag, klang klart af den belcanto-tradition, der var Donizettis hjemmebane, og som stilmæssigt var den jordbund, den yngre Verdis blodrige italienske operadramatik voksede op af.

Stiliseret ondskab
Truende uvejr i orkestergraven lokkede ormen frem af sprækken, og intrigernes tunge gang mod katastrofen kunne begynde.

Den gjorde det til smukt orkesterspil under en god dirigent og med gode, udefra indforskrevne solister. Ikke bare har den russiske sopran Olesya Golovneva som Luisa den rette støbning.

Hendes koloraturer er sikre, og hvordan det bliver, når hun i det videre forløb alternerer med sin italienske kollega Maria Costanza Nocentini, kan vi af gode grunde ikke vide, men ved premieren var hun en helstøbt heltinde.

LÆS OGSÅSammenbrudsramt tenor vender anstrengt tilbage

Over for Golovnevas Luisa Miller er den canadiske tenor Luc Robert på høje hæle og med højt hår en ung grevesøn i knibe.

Han ender med at falde for sin fars slotsfogeds onde intrige og forgive sin elskede Luisa, samtidig med at han selv drikker gift og går med hende i døden. Dog ikke uden først at jage dolken i den lede Wurm, som i Lars Arvidsons høje skikkelse ligner noget fra Harry Potters univers.

Klædt i gulvlang frakke og udstyret med stiliseret ondskab i en instruktion, der følger den tunge navnesymbolik til dørs.

Komponist på vej mod sine bedrifter

Ivonne Fuchs balancerer fint som hertuginden, der vil have Rodolfo for sig selv, men over de andre stråler den hviderussiske baryton Vladislav Sulimsky som Luisas far. Virkelig en flot stemme. Også han skal dog i det videre forløb alternere med en kollega. I dette tilfælde amerikanske Sebastian Catana.

Var personinstruktionen gjort lidt mere interessant og var, frem for alt, scenografien ikke så krampagtigt håndfast og overdrevent symbolsk, ville det være en større oplevelse at gå til ’Luisa Miller’ i Malmø.

LÆS OGSÅLiedsangens uundgåelige mester har sunget sidste vers

Det er ikke en opera, vi er vant til at se på en scene, og selv om der er grunde til det – repertoireklassikeren ’Rigoletto’ er og bliver et langt stærkere bud på ond Verdi af samme skuffe – så rummer ’Luisa Miller’ smuk musik og i hvert fald én kendt tenorarie, som er værd at rejse efter.

Men det er med fornemmelsen af en komponist på vej mod sine bedrifter, man forlader operahuset i Malmø, og det er jo ret beset ikke tegn på, at holdet bag opsætningen har løst opgaven.

Skal du ikke til Malmø? Så kan du høre en indspilning fra Orchestra og the Royal Oprah House, Covent Garden her:

PolitikenPlus
  • N. B. koncertkor og -orkester Også Christians Kirke slår i år dørene op for en opsætning af 'Messias'. Her er det dirigent og tidligere skuespiller, Niels Borksand, der svinger taktstokken.

    Pluspris 170 kr. Alm. pris 220 kr. Køb
  • Syngepigerne Oplev en forførende variete instrueret af den prisvindende teaterkoncertinstruktør Rolf Heim på Nørrebro Teater.

    Pluspris fra 150 kr. Alm. pris fra 295 kr. Køb
  • Juletræstog til Rosendal Besøg den hyggelige gård Rosendal i Nordsjælland og vend hjem med højt julehumør og selvfældet træ.

    Pluspris fra 168 kr. Alm. pris fra 168 kr. Køb
  • Forstå champagne og andre forførende bobler Oplev nogle af de vinområder der anses for at være de mest betydningsfulde i verden på nærmere hold.

    Pluspris 445 kr. Alm. pris 750 kr. Køb
  • Messias med Camerata Kammerkoret Camerata har med deres opsætning af 'Messias' i Holmens Kirke skabt en Københavnerfavorit, der plejer at få tilskuerne til at sidde tæt på kirkebænkene.

    Pluspris 190 kr. Alm. pris 220 kr. Køb