Drama. Luisa Miller, spillet af russiske Olesya Golovneva, er det uskyldige offer i intrigen.
Foto: Malin Arnesson (PR)

Drama. Luisa Miller, spillet af russiske Olesya Golovneva, er det uskyldige offer i intrigen.

Kæmpehånd slår revne i Verdis alpeidyl så tæerne krummer

Stemmerne og orkestret er guf i operaen ’Luisa Miller’, men tragedien bliver alt for bastant.

Teateranmeldelser
FOR ABONNENTER

Man ser en alpeidyl. Et lille stykke fredelig sæter med grønt, indbydende græs, hvor hele operakoret begynder med at lejre sig og spise picnic for at fejre titelpersonen Luisa Millers fødselsdag.

Men idyllen er i onde hænder – og det i fuldstændig konkret, bogstavelig betydning.

Forestillingens scenografi omfatter nemlig et par enorme afskårne mandehænder, der ses i færd med at rive den lille tyrolske alpeidyl over, så den går i to stykker.

Allerede ved aftenens begyndelse er der opstået en bekymrende revne i græstæppet, og op af denne flænge stiger skurken i Malmøs aktuelle opsætning af Verdis opera 'Luisa Miller'.

En skurk ved navn Orm
Skurken hedder Wurm. Tysk for orm. Verdi og hans librettist Salvatore Cammarano, der har modelleret operaen om den unge Luisas lidelser efter Schillers drama ’Kabale und Liebe’, var med på den voldsomme symbolik. En skurk, der hedder Orm! Så ved vi da, hvem vi skal holde med, og hvem vi ikke skal holde med.

LÆS OGSÅ

Revnen i alpeidyllen bliver kun bredere i løbet af en forestilling, hvor endnu en overdimensioneret skurkehånd ender med at knuse stakkels Luisas og hendes lille, retskafne fars fattige alpehytte.

Tæerne krummer sig i skoene, mens kæmpehånden krammer hytten til pindebrænde.

Men uden Schillers politiske lag i handlingen – et lag, som blev strøget af datidens italienske censur – er der kun sød kærlighed og sur intrige tilbage i ’Luisa Miller’, og det alene holder ikke handlingen spændstig i tre timer.



I denne sene blandt Verdis tidlige operaer lyder mesteren stadig lige så meget af Donizetti, som han lyder af sig selv. Modsat hvad der er tilfældet med den blodrige og skræmmende Shakespeare-massakre ’Macbeth’ fra samme tid, er ’Luisa Miller’ ikke blevet gennemgribende omarbejdet senere i Verdis karriere.

Allerede ouverturen, som Malmöoperaens orkester så glimrende spillede den ved premieren lørdag, klang klart af den belcanto-tradition, der var Donizettis hjemmebane, og som stilmæssigt var den jordbund, den yngre Verdis blodrige italienske operadramatik voksede op af.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce