OPGØR. Esben Dalgaards Antonio tryner forgæves sin ukuelige tjenerslave (Karin Bang Heinemeier).
Foto: Søren Meisner

OPGØR. Esben Dalgaards Antonio tryner forgæves sin ukuelige tjenerslave (Karin Bang Heinemeier).

Teateranmeldelser

Shakespeare som gakket forhindringsløb er ret street

Det er sjovt at slippe Shakespeares forviklingskomedie løs i en betonhal.

Teateranmeldelser
FOR ABONNENTER

Det er det rene forhindringsløb, sådan som alle går fejl af hinanden. ’Comedy of Errors’ er én lang række af farceagtige benspænd. Så det er helt på sin plads at lade forviklingskomedien om to sæt tvillinger folde sig ud i en rå street-sportshal, hvor aktørerne kan smide bolde og replikker i hovedet på hinanden eller stæse rundt på løbehjul og ladcykler med en boomblaster i partyhumør.

For instruktøren Mia Lipschitz og gruppen Shakes, der har til formål at åbne Shakespeare for et ungt publikum, handler det om at gengive Shakespeare noget af den street cred, hans trup oprindelig havde på gadeplan. Ud på den bare beton med klassikerfætteren, uden lyssætning og teknik og med replikker, der fortaber sig lidt i rumklangen i hallen, der ville have krævet en mere terrængående skater-indsats for rigtig at komme til live.

Til gengæld sørger fire fysisk og verbalt udfarende spillere for at få komedien op i omdrejninger, som var Shakespeare kommet i løbetid. Scenografen Julie Forchhammer har spændt dem godt op til lir og svir med basketball-babser, vildtvoksende hatte af sodavandsdåser og avispibekraver så store som cykelhjul. Oveni bakkes de sjovt op af et soundtrack baseret på tilskuernes ønsker, lige fra scoresang til tudehit.

Der er ikke grænser for, hvor galt i byen tvillingerne Antonius & Antonius kan gå, når de efter altid at have været skilt ad pludselig krydser hinandens livsbane uden at ane noget om deres dobbeltgængers eksistens. Den ene Antonius (Mads Riisom) bliver tvangsindlagt til middag hos sin – vildtfremmede – kone, hvis søster han begynder at bage på, mens den anden Antonius (Esben Dalgaard) bliver forment adgang til hjem og seng og havner bag tremmer. Oveni ryger guldkæder og løsepenge i de forkerte lommer, men de to tvillingetjenere Dromio & Dromio (Karin Bang Heinemeier og Marijana Jancovic) må æde deres slavebananer og få tæsk i overmål. Meganederen – tid til tudesang.

Tid til at investere i din kulturelle kapital?

Prøv Danmarks førende kulturavis med dagligt kulturtillæg i en måned for 1 kr.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce