kontorblues. Larsen (Esben Dalgaard) har gehør for livets meldi - uden noder.
Foto: Ulrik Jantzen

kontorblues. Larsen (Esben Dalgaard) har gehør for livets meldi - uden noder.

Teateranmeldelser

Kjeld Abells Kontormand Larsen rammer plet i dag

Nørrebro Teater har fundet melodien med et vitalt greb om Kjeld Abells klassiker. Kontordrama i retrostil møder surreelt drømmespil.

Teateranmeldelser
FOR ABONNENTER

Tænk, at Kjeld Abells gamle sag om kontormanden Larsen, der drømmer om at skride fra det hele, men farer vild i jagten på sin egen melodi, kunne gå hen og ramme plet i forhold til i dag.

Men det gør den på Nørrebro Teater, fordi de får stykkets naivistiske univers og absurde poesi til at leve ved netop at lade forestillingen sætte af fra en klar retrostil. De gamle sange får lov til at tale med deres egen indtrængende fortidstone, og 1930’er-gråmønstrede tapeter breder sig fra gulv til loft omkring Larsen som indbegrebet af datidens hr. Middelmådighed.

Dér sidder han og tamper løs med sine skrivemaskinefingre for sammen med de andre kontorslaver at skulle knokle, indtil de »selv bli’r kopier«. »Det sku’ vær’ så godt og så’ det faktisk skidt«.

Det kendte omkvæd fra ’Sangen om Larsen’ kan i al sin konstaterende afmagt ramme lige ind i hvert et nutidsliv i arbejdets tegn, med stressfanfarer for ørerne og fikseret omstillingsparathed, til pensionen sig melder. Larsens længsel breder sig som et sug i hjertet.

Hov...

Vi har gjort det nemt for dig at blive abonnent. Få en måned med fuld adgang til Politiken for kun 1 kr.

PRØV NU

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce