»Nedlæg Københavns Teater«.

Så utvetydig er anbefalingen til kulturminister Per Stig Møller (K) fra danske sceneinstruktører, dramaturger og scenografer.

Det fremgår af en række høringssvar, som Kulturministeriet har fået i forbindelse med rapporten ’Scenekunst i Danmark – veje til udvikling’, der skal danne baggrund for den ny teaterlov, som Folketinget skal forhandle på plads i 2011.

LÆS OGSÅKommentar: Københavns Teater kan jo hurtigt afskaffes

»Københavns Teater har på kort sigt vist sig at fungere som en stat i staten – i stedet for at være med til at skabe scenisk synergieffekt er der opstået et fordyrende mellemled, der tilsyneladende udelukkende ønsker at fokusere på sig selv og ikke opfattes som en del af et scenekulturelt hele«, skriver eksempelvis Foreningen af Danske Sceneinstruktører.

Både sceneinstruktører og dramaturger mener, at pengene i stedet bør bruges på at etablere en åben scene i København for de uafhængige teatergrupper.

Det synspunkt bakkes et stykke af vejen op af Statens Kunstråd, der anbefaler, at teatrene under Københavns Teater »selvstændiggøres« under nye frivillige samarbejdsformer.

Omjuster organisationen
Lige siden sin fødsel for tre år siden har paraplyorganisationen Københavns Teater været udsat for kritik som en unødvendig og fordyrende instans, der havde for stor indflydelse på de tilknyttede teatre i København. Københavns Teater ansætter de enkelte teaterdirektør, selv om hvert teaters bestyrelse har ansvaret for den daglige drift.

Diskussionen om Københavns Teater blev ikke mindre, da den uden sammenligning mest succesrige teaterdirektør i landet, Jon Stephensen på Østre Gasværk, blev fyret i efteråret, fordi Københavns Teater mente, at han uretmæssigt og i strid med sin direktørkontrakt havde aftalt et personligt royaltyhonorar i forbindelse med en forestilling på Gasværket.

LÆS ARTIKLENHistorien om fyringen af Jon Stephensen - akt for akt

Dansk Skuespillerforbund foreslår, at konstruktionen Københavns Teater justeres, så der går flere penge til kunstnerisk produktion og mindre til administration.

»Teatrene bør i højere grad have styrket deres autonomi og egenart«, skriver foreningen.

Skal finde sine ben
De fem teatre, der er tilknyttet paraplyorganisationen, Betty Nansen Teatret, Folketeatret, Nørrebro Teater, Republique og Østre Gasværk Teater, mener derimod næsten med en stemme, at konstruktionen trods børnesygdomme skal fortsætte og er til gavn for teatrene i hovedstaden.

»Den er indiskutabelt værdifuld. Københavns Teater kan løfte opgaver for fællesskabet, som ikke meningsfuldt kan placeres på det enkelte teater«, skriver formanden for Republiques bestyrelse Elsebeth Tank for eksempel.

Eller som Danske Teatres Fællesorganisation, brancheorganisationen for de større teatre i Danmark, udtrykker det:

»Der bør ikke ændres ved Københavns Teater. Hverken hvad angår, hvilke teatre der er tilknyttet, disses status eller selve konstruktionen. Vi mener ikke, det er tilrådeligt at nedlægge et nyt tiltag efter små tre års eksistens. Københavns Teater bør have mulighed for at finde sine ben og bevise sit værd«.

Ifølge formanden Kim Wilton, der er direktør på Folketeatret, så forventer Danske Teatres Fællesorganisation, at Københavns Teater i løbet af de næste fire år vil give den dynamik i det københavnske teaterbillede, som er målet med organisationen.

»Og der skal en overbygning til, så vi bliver tvunget til at sidde ved samme bord og udvikle teatret i København. Man vil se et helt andet og dynamisk teaterliv i løbet af de næste fire år, tror jeg. Men man skal selvfølgelig se kritisk på det, og se, hvordan det udvikler sig. Og kommer den dynamik ikke, så må vi om fire år sige: O.k., den gik ikke«, siger han.

Kunstnerisk frihed til teaterdirektørene
Argumentet om, at Københavns Teater binder for mange penge i administration frem for teater, køber han heller ikke helt. For Københavns Teater varetager en række opgaver, som ellers ville blive kastet over på de enkelte teatre.

Til gengæld er han enig i kritikken af, at kompetencefordelingen mellem det enkelte teaters bestyrelse og Københavns Teater er for uklar. Hvem har for eksempel det afgørende ord, når der skal ansættes ny direktør eller fyres en.

»Det er noget uklart, og det bør afklares«, siger han.

Formanden for Dansk Skuespillerforbund, Katja Holm, mener, at det er svært at argumentere for en nedlæggelse af Københavns Teater, når de involverede teatre er tilhængere af konstruktionen. Men derfor er der alligevel grund til at kigge den grundigt efter i sømmene.

LÆS OGSÅTeaterudvalg gør op med vanetænkning

»Vi sætter spørgsmålstegn ved, om det er optimalt at bruge så mange penge på administration frem for at sætte forestillinger op. Vi ønsker flest mulige penge til forestillinger og mindst mulige til bureaukrati.

Og beholder man Københavns Teater, skal det gøres tydeligt, at de enkelte teaterdirektører har suveræn kunstnerisk frihed på deres teatre. Uden indblanding fra Københavns Teaters side«, siger Katja Holm.

Hun er dog enig med Kasper Wilton i, at Københavns Teater også fritager det enkelte teater for noget administration, så de kan fokusere mere på teater og ikke skal sidde med tunge opgaver som eksempelvis overenskomstforhandlinger.