Hvad man end kan mene om tv-serien ’Lykke’ på DR 1, så gør skuespilleren Bodil Jørgensen – om ikke andre – stor lykke.

LÆS OGSÅTV-redaktøren: Lykke er ikke spor morsom

Det er hende, sammen med Søren Pilmark, man sidder og venter på hver søndag. Begge unddrager sig – her i rollerne som direktørparret – karikaturens tåbelighed og forlener komedien med noget større: Bodil Jørgensen med en hjertelig distræthed, så vi ikke helt kan greje, om hun er bimmelim eller i virkeligheden ret klog.

Selv om tingene naturligvis lader sig kombinere.

Til gengæld var man ikke i tvivl i ’Han, Hun, Vov & Pelsen’ på CaféTeatret, hvor hun indtil denne uge har spillet sammen med Jens Jacob Tychsen: Det var galskab på vanviddets overdrev.

LÆS ANMELDELSEPinlig teaterduo taler ud om sex- og lokumsliv

Det rene nonsens, men mesterligt fremført. Og så meget om Bodil Jørgensen som den morsomme skuespiller, hun lige for tiden mest er.

»Den mærkelige dame«
For nylig modtog hun en Robert for sin rolle som den grå sekretær Ingeborg i filmen ’Smukke mennesker’. I anmeldelsen her i avisen hed det: »Bodil Jørgensen yder for gud hvilken gang en fremragende præstation«.

I december modtog hun Danske Teaterjournalisters største pris, Teaterpokalen, for sin rolle som tobakshandlersken i ’Wienerballader’ på Det Kgl. Teater sidste sæson.

»Bodil Jørgensen kan trykke på en kontakt, der når den højeste komedie og rækker til den dybeste tragedie«, skrev vi om den præstation.

LÆS OGSÅBodil Jørgensen løber med teaterpokal

Det højeste og det dybeste. Hun forlener det meste: det mest skrøbelige med det stærkeste; det mest normale med det særeste – det mest neurotiske!

Nogen taler om hendes distance, andre om hendes distræthed som et særkende. Man kunne også tale om en sjælfuldhed, der er rundet af – og med netop en kontakt til – en anden tid og en anden verden. Hvad enten vi nu taler om noget gammeldags eller guddommeligt.

Selv udtalte hun i ugebladet Søndag i et interview op til sin 50-års fødselsdag: »Jeg er hende den mærkelige dame«. Det er da lige, hvad hun er!

Et troende menneske
Bodil Jørgensen kommer oprindeligt fra Vejen i Jylland. Herfra har hun taget en del med sig.

For eksempel kan hun tale flydende sønderjysk og tilmed optræde med det, som hun gjorde i DR 2’s ’Rytteriet’. Og så er der jo dét med troen. Bodil Jørgensen er et troende menneske: »Jeg tror, at Gud er i alt«, hviskede hun, da Nils Thorsen interviewede hende til Politiken. Han beskrev hendes stemme som »lyttende«. Sart og søgende.

LÆS INTERVIEWBodil Jørgensen: Nogle engle falder opad

Gennembruddet kom med Jean Cocteaus monolog ’Den menneskelige stemme’ på Betty Nansen i 1992. Her sad en helt ung Bodil Jørgensen som kærlighedens sårede kvinde og talte, så man især hørte stilheden. Henrik Sartou havde instrueret.

De havde mødt hinanden på Teaterskolen, blev gift, men siden skilt. Sartou, der døde i 2005, hører også med til historien om skuespilleren Bodil Jørgensen. Hvad han har betydet kunstnerisk for hende, ved hun bedst selv.

Har hun fået de roller, som hun har fortjent, og som hendes lige så store som særprægede talent lægger op til? Både ja og nej.

Gevinst i repertoret
Rollerne har bestemt været der på Det Kgl., hvortil hun blev engageret i 1997.

Lucretia i ’Den vægelsindede’, titelrollen i ’Anna Sophie Hedvig’, Ljubóv i ’Kirsebærhaven’ og senest Nille i ’Jeppe på bjerget’. Inden for det nye repertoire var hun en gevinst i bl.a. opsætningen af Koltès’ ’Kajen mod vest’.

Alt sammen godt nok, men vel ikke helt nok.

Bodil Jørgensen kan ikke klage – det er heller ikke hendes natur. I interviewet i Politiken talte hun om kampen i branchen om at få de bedste roller, men tilføjede: »Og det har jeg slukket for. Så vil jeg hellere helt afstå«.

På den anden side: Det skal Bodil Jørgensen ikke! Hvis nationalscenen kender sin besøgelsestid, er det nu og i de kommende år, at hendes talent kalder ikke bare på de helt store roller, men på at blive udforsket og udfordret. Selv om det, hun allerede har vist, sandt nok er meget.

Den nye Bodil
Et højdepunkt på film er hendes Karen i Lars von Triers ’Idioterne’.

Hendes spas med kaffe og kage sivende ud af munden var dybt grænseoverskridende – sikkert også for hende selv – og dybt genialt. Hun modtog både en Robert og en Bodil for bedste hovedrolle.

Bodil Ipsen, Bodil Kjer, Bodil Udsen. I dagens anledning: Vi taler her om Bodil den Fjerde!

Bodil Jørgensen ejer ganske vist intet talent for at være primadonna eller dronning, men har dog for længst indtaget sin plads i den kongelige familie: Til april kan man opleve hende som Alma Ekdahl i nationalscenens opførelse af Bergmans ’Fanny og Alexander’.