Over 30 millioner kroner til dans og teater i København, over 10 millioner kroner til dans og teater i Aarhus – og ikke engang 2 millioner kroner til deling mellem resten af landets scener.

Sådan ser den opgørelse ud, tidligere kulturdirektør for Holstebro Kommune og nuværende konsulent i kulturelle anliggender, Hans Kristian Didriksen, har gjort op i et protestbrev til kulturministeren, efter at statens scenekunstudvalg har uddelt penge til næste års forestillinger på de danske scenegulve.

Opgørelsen er resultatet af en gennemgang af scenekunstudvalgets tildelinger i sæson 2012-13.

»Det skriger til himmelen«
Udvalget støtter næste år voksenteaterprojekter med godt 43 millioner kroner, fremgår det af udvalgets hjemmeside. Og teatrene har for størstedelens vedkommende adresse i hovedstadsområdet. Eller som de på baggrund af tallene konkluderer i Holstebro: Der er slagside mod de store bycentre.

Den forhenværende kulturdirektør i kommunen gennem 17 år har specielt øje for halveringen af scenekunstudvalgets midler til et af landets store sceniske eksperimenter med adresse i hans egen hjemkommune: Odin Teatret i Holstebro.

Eller Nordisk Teaterlaboratorium, som teatret også kaldes på grund af det pædagogiske og eksperimenterende virke, som teatret er kendt for både hjemme og i udlandet.

Fra og med næste år får Odin Teatret ikke længere 2, men 1 million kroner fra scenekunstudvalget, og Hans Kristian Didriksen spørger i brevet til kulturminister Uffe Elbæk, om det kan være rimeligt for et teater, der mere end noget andet teater herhjemme bærer dansk scenekunst ud i verden.

Ifølge Odin Teatrets årsberetning fra 2010 præsterede teatret sidste år 86 opførelser i 24 byer i eksempelvis Brasilien, Malaysia, Taiwan, Mexico, Rumænien og Makedonien.

Hans Kristian Didriksen er klar over, at der er tale om en »benhård prioritering af de begrænsede kulturmidler«, men der er noget galt med balancen, vurderer han:

»Det skriger til himmelen, at næsten 31 ud af scenekunstudvalgets 43 millioner kroner for næste år havner hos københavnske teatre. Med al respekt: Jeg tvivler på, at der er så meget talent derovre«, siger den vestjyske kulturkonsulent.

Der skal kæmpes
Også andre provinsteatre oplever en skævhed i tildelingerne.

Teaterlederen på Team Teatret i Herning, Mikael Helmuth, har det held, at Herning Kommune valgte at supplere kommunalstøtten op, da den tidligere regering beskar egnsteatrene. Så han klarer sig, men han oplever generelt, at det er hårdere at være teater i »o.k., skal vi så kalde det Udkantsdanmark«.

»Der skal kæmpes mere for at få penge herovre«, siger han.

LÆS OGSÅPopulært børneteater for dårligt til støtte

Teaterleder Lasse Bo Handberg fra BaggårdTeatret i Svendborg er på det rene med, at en hovedstad må have en nationalscene og et rigt og varieret kulturliv.

»Men fordelingen er for skæv«, mener Lasse Bo Handberg, der taler om en selvforstærkende effekt:

»Scenekunstudvalget siger, at de får flest ansøgninger fra København, men det er klart. Når de fleste midler går til københavnske kulturinitiativer, søger kunsten derhen, fordi pengene er der. Dermed får de bevilgende myndigheder nemt den fejlagtige opfattelse, at den bedste kunst er i København«.

Stiletdemokrati
Lederen af Randers Egnsteater, Peter Westphael, har blandt andet under valgkampen talt om en skævvridning af landet. 85 procent af alle kulturkronerne går til hovedstaden, mener Peter Westphael.

Han har selv siddet i scenekunstudvalget og understreger, at udvalget består af »fornuftige mennesker«, der er i deres gode ret til at fordele de midler, der er.

»Men hvor mange af udvalgsmedlemmerne har været i Holstebro og se teater for nylig? Og hvor mange af dem har været på Det Lille Teater i København? Der er groft sagt en tendens til, at kulturlivet i Danmark udspiller sig inden for det område, man kan nå på stilethæle fra Kongens Nytorv«.

Årsagen til skævvridningen kan i Peter Westphaels optik ikke forklares med københavneri fra scenekunstudvalgets side. Som Lasse Bo Handberg på Sydfyn peger Peter Westphael på den onde cirkel, hvor stadig flere teaterfolk trækker mod storbyen, fordi det er der, pengene er.

Hård konkurrence
Formanden for scenekunstudvalget, Rikke Juellund, afviser, at der skulle være tale om københavneri. Udvalget mener for eksempel, at Odin Teatret »på imponerende vis har været med til at gøde jorden for dansk teater i udlandet«, men konkurrencen er blevet hård:

»Vi oplever en kæmpestigning i antallet af teatre, der ønsker at optræde i eller koproducere med udlandet. Der er simpelthen blevet flere om at søge de samme begrænsede midler«.

Samtidig skal udvalget tilgodese alle genrer, og smalle genrer som danseteatre eller nycirkus har tendens til at holde til i store byer, forklarer hun.

»Desuden får vi simpelthen flest ansøgninger fra København og Aarhus, og i øvrigt tager vi ikke kun hensyn til, hvor teatrene bor, men også hvor de spiller. Flere teatre tager rundt i landet med forestillinger«, siger hun.

I 2008 beregnede Kulturministeriet, at godt 65 procent – og ikke 85 – af alle kulturkronerne går til hovedstadsområdet. Kulturministeriet trækker store statsinstitutioner som Det Kongelige Teater og Nationalmuseet ud af det samlede regnskab: Nationale kulturinstitutioner hører hjemme i hovedstaden, lyder ministeriets argumentation.

Høj koncentration i byerne
Kulturminister Uffe Elbæk – der har siddet i Odin Teatrets bestyrelse og nærer »næsegrus beundring« for teatret – holder sig til armslængdeprincippet og vil ikke blande sig.

Men han fastslår, at scenekunstudvalget træffer sine beslutninger ud fra fagligt velbegrundede argumenter.

»Jeg tror ikke seriøst, det handler om, at udvalget skulle sidde og foretage geografiske vurderinger. Jeg kan godt forstå, at verden ser anderledes ud uden for København, men pengene er begrænsede. De tilsyneladende skæve tal hænger især sammen med, at der er en høj koncentration af scenekunst i København og Aarhus, hvor folk har fået deres uddannelse og bliver boende bagefter«, siger ministeren, der ikke vil love ekstra penge til eksempelvis Odin, men som vil diskutere sagen på sin ministerielle rundrejse til danske byer.