100 ansatte i Det Kgl. Teater skal afskediges.

Sådan lød beskeden fra teaterchef Erik Jacobsen i går i Politiken, da han bebudede, at Det Kgl. Teater over de næste fire år skal skære knap 100 millioner af budgettet over de næste fire år.

Direktøren selv var »dybt ked af det«, og tillidsfolkene bange for, at nedskæringerne vil betyde, at der i fremtiden for eksempel ikke vil være nok svaner til at danse i Svanesøen og andre store opsætninger.

LÆS OGSÅDet Kgl. Teater fyrer 100 ansatte

Men set i forhold til den danske nationalscenes i forvejen store budget er besparelserne ikke en katastrofe, siger teaterekspert Stig Jarl, der er lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab.

»Det er ikke ødelæggende for vores nationalscene, at det her sker, og det lægger ikke Det Kgl. Teater ned. Men det er selvfølgeligt ulykkeligt, og det er hårdt«, siger han.

Muligt at drive teatret videre på forsvarligt niveau
Den bebudede fyringsrunde starter på torsdag, hvor der vil blive sat navne på de afskedigede. Fyringerne fordeler sig på 60 i det tekniske og administrative personale, fem i ledelsen og 35 i de kunstneriske hverv.

Og der er ingen tvivl om, at fyringerne er det største indgreb i teatrets historie, siger Stig Jarl. Men han påpeger samtidig, at, nedskæringerne forløber over fire år.

Det vil sige, at budgettet i 2015 lyder på 520 millioner - 27 millioner kroner mindre end tilskuddet i 2011.

»I forhold til de annoncerede antal fyringer er det voldsomt, men hvis man ser på det økonomisk, på hvor meget besparelserne udgør af det samlede tilskud, burde det være muligt at drive Det Kgl. Teater videre på et forsvarligt niveau«, siger han.

Mere støtte end Norge, Sverige og Holland
Og kigger man ud over landets grænser er dansk scenekunst meget privilegeret i forhold til resten af verden, siger han. Også i forhold til de lande, Danmark normalt sammenligner sig med.

LÆS OGSÅStaten overtager Det Kgl. Teaters bygninger

»Danmark virker for eksempel som et paradis sammenlignet med Holland i øjeblikket. Her skærer den borgerlige regering omkring 1/3 af støtten til scenekunst«, siger han.

Også nabolandene Sverige og Norge modtager færre midler end den danske nationalscene.

»En konsulentrapport vurderede for nylig , at Det Kgl. Teater modtager 80 millioner kroner mere i tilskud en nationalscenerne i Norge og 70 millioner kroner mere end nationalscenerne i Sverige«, siger Stig Jarl.

I og England og Skotland er der også store besparelser på mellem 15 og 17 procent på kulturbudgetterne. Derimod forøger Norge, Frankrig og Tyskland støtten til kultur.

»Naturligvis en kvalitetsforringelse«
Med det sagt er lektor Stig Jarl ikke i tvivl om, at nedskæringerne unægteligt vil betyde en forringet kvalitet.

»Man må ændre nogle ting. Man kan lave opsætninger, der ikke har så dyr dekoration og andre, hvor der er færre medvirkende. I Operaen siger man måske, at nu har vi ikke råd til at have de bedste sangere, for dansk opera har et meget højt niveau, nu må vi have de næstbedste sangere. Og det vil naturligvis være en kvalitetsforringelse, og det er klart, at vi må opleve det som ulykkeligt«.

LÆS OGSÅV: Det Kgl. Teaters spareplan er »en bombe«

»Men det er den situation landet er i. Man kan ikke overholde behandlingsgarantien i forhold til kræftpatienter, og der er jo en række andre institutioner, der må holde for og bliver ramt. Og det er efter min mening ikke urimeligt, at Det Kgl. Teater er med i sparerunden«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken