Fredag 18. november har teaterchef Erik Jacobsen indkaldt til møde på Det Kongelige Teater for de ansatte.

Teaterchefen, der er klædt i et afdæmpet jakkesæt, står på teatrets Gamle Scene, mens medarbejderne kigger op på ham fra de fløjlsrøde stolerækker på parterren.

To dage inden har alle Folketingets partier vedtaget en aftale, der gør det klart, at selv om politikerne har forlænget to af Det Kongeliges bevillinger, skal teatret spare knap 100 millioner de kommende fire år. Fra scenen udstyret med en mikrofon fortæller Erik Jacobsen om de alvorlige besparelser, teatret nu står over for.

»Vi er under enormt pres, og det her er en af de sværeste tider for Det Kongelige Teater«, siger han blandt andet.

Nævner ikke fyringsrunden
Men han nævner ikke, at teatret også står over for den største fyringsrunde i teatrets historie. Til gengæld afslutter han mødet med at opfordre medarbejderne til at komme med forslag til, hvor teatret kan spare.

På stolerækkerne er der mødt medarbejdere op fra de fleste af teatrets afdelinger, men der mangler store dele af teatrets balletkompagni, der er til træning, ligesom dele af skuespilafdelingen er på turne.

LÆS OGSÅ Det Kgl. Teater fyrer 100 ansatte

Tillidsmand og balletdanser Byron Mildwater er en af de omkring 10 balletdansere, der er med til mødet.

»Han sagde ikke, at der skulle fyres. Og jeg tror heller ikke, at folk tænkte, at det var det, der lå i det. Som tillidsmand kunne man måske godt gennemskue, at det ville blive konsekvensen, men det tror jeg ikke, at ret mange almindelige medarbejdere tænkte – og jo især ikke dem, der ikke var til stede«, siger han.

Politiken har talt med flere af teatrets ansatte, efter at det i mandags blev klart, at Det Kongelige Teater vil finde størstedelen af besparelserne ved at fyre op mod 100 medarbejdere i samtlige af teatrets afdelinger og ved at skære i antallet af produktioner.

Autoritær og topstyret ledelsesstil
I løbet af ugen har flere af teatrets tillidsmænd og ansatte udtalt i pressen, at de ikke føler, at teatrets ledelse har informeret godt nok om de alvorlige konsekvenser, besparelserne ville medføre, ligesom de ikke mener, at ledelsen har lyttet til deres forslag om besparelser.

Flere eksperter mener, at hændelsesforløbet er udtryk for en autoritær og topstyret ledelsesstil.

En af dem er professor i ledelse ved Aalborg Universitet Anders Drejer, der mener, at forløbet omkring fyringerne viser en ledelse, der ikke i tilstrækkelig grad har kommunikeret med medarbejderne.

LÆS OGSÅ Teaterchef om massefyringer: Jeg er dybt ked af det

»Vi har at gøre med en autoritær ledelse, der mener, at man altid selv har ret. Derfor synes de ikke, at de behøver at kommunikere alt for meget med deres medarbejdere om, at 100 af dem skal fyres. Det er dem, der er autoriteten, så kan medarbejderne sådan set bare rette ind«, siger professor i ledelse ved Aalborg Universitet Anders Drejer.

»I en fyringssituation ville det være naturligt at tale rigtig meget med medarbejderne for at forklare dem, hvad der skal ske og hvorfor«, siger han.

10 dage til besparelsesforslag
Ugen efter fællesmødet på Gamle Scene sender Erik Jacobsen et notat ud til medarbejderne, hvor han takker for fremmødet og beder dem om at sende eventuelle besparelsesforslag på mail senest 5. december.

Forslagene vil blive bragt videre til et samarbejdsudvalgsmøde 14. december og diskuteret af ledelsen dagen efter. Det giver ledelsen 11 dage til at undersøge og overveje medarbejdernes forslag.

LÆS OGSÅDet Kgl. Teater kan spare millioner

Mødet 14. december foregår på Erik Jacobsens kontor på første etage i det nye Skuespilhus ved Nyhavn. Her mødes ledelsen med tillidsmændene fra teatrets forskellige afdelinger. Og her nævnes det for første gang, at man nu indleder »en proces i henhold til lov om masseafskedigelser«, og at man skal afskedige op mod 100 medarbejdere.

60 i det tekniske og administrative personale, 5 i ledelsen og 35 i de kunstneriske afdelinger: ballet, opera og skuespil. Tillidsmændene får samtidig indskærpet, at de har tavshedspligt og ikke må nævne fyringerne over for resten af husets ansatte.

Besparelser kunne være fundet et andet sted
Helle Hein, ekstern lektor ved CBS, har i fire år fulgt arbejdsprocesserne på Det Kongelige Teater og dets ledelse på tætteste hold. En ledelse, der gennem de seneste år har haft tradition for at hyre topchefer fra embedsværket, der tager kulturen med fra ministeriernes gange.

»Det Kongelige Teater er en topstyret organisation – det ville være et brud på deres vanlige karakter at tage medarbejderne grundigt med på råd i den her sammenhæng. I en så stor og tung organisation som Det Kongelige er der som udgangspunkt ikke noget galt i at være topstyret. Men det er knap så heldigt, når man er i en fyringsproces«, siger hun.

LÆS OGSÅ Teaterekspert: »Nedskæringer lægger ikke Det Kgl. Teater ned«

Hun har i flere år haft sin daglige gang på teatret, ligesom hun som forsker har fulgt sparediskussioner på mange forskellige slags arbejdspladser. Hun mener, at netop Det Kongelige Teaters ansatte har exceptionelt gode kompetencer inden for økonomistyring, og nævner som eksempel et møde om et stort skuespil, hvor man på 52 minutter skulle finde besparelser på 852.000 kroner.

Det tog kun de ansatte 37 minutter at finde pengene ved at skære mere ind til benet i processen, fortæller hun. Derfor frygter hun, at ledelsen ikke tids nok har indledt forsøget på at finde besparelserne andre steder end i massefyring.

»Det er meget sent, at man tager medarbejderne med på råd. Med den korte tidsramme vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om man er indgået i en egentlig dialog«, siger hun.

Besked om fyring i julebrev
Først 21. december – onsdag inden jul – får resten af medarbejderne besked. Her sender teaterchef Erik Jacobsen et nyhedsbrev ud til alle Det Kongelige Teaters ansatte.

»Tak for et godt og kunstnerisk imponerende år på Det Kongelige Teater. Vi har levet op til alle de økonomiske og aktivitetsmæssige krav, der er stillet fra politisk side«, indleder han brevet, der fortsætter:

»Vores bevilling er, som I ved, i forhold til 2011, reduceret med henholdsvis -16 mio. i 2012, -24 mio. i 2013, -26 mio. i 2014 og -31 mio. i 2015. Dette indebærer, at vi bliver nødt til at reducere, både i antallet af forestillinger og i vores medarbejderstab«.

Danser Susanne Grinder er sammen med resten af balletkompagniet til morgentræning, da beskeden kommer. Balletdanserne er overraskede:

»Der har ikke været en opfattelse af, at der ville ske fyringer, før brevet kom. Folk var klar over, at der skulle spares meget, men for det meste af kompagniet kom det som en stor overraskelse«, siger hun.

LÆS OGSÅ Kongelige balletdansere: Ledelsen har svigtet os

Under mødet kommer danserne med en række nye forslag til, hvordan man kunne spare ekstra penge uden at fyre folk:

»Vi havde sendt forslag ind, men der kom endnu flere ideer på banen nu. Når først man har kniven for struben, begynder man at tale mere om det«, siger Susanne Grinder.

Med beskeden om snarlige »store personalereduktioner« går Det Kongelige Teaters 1.086 medarbejdere på juleferie. I brevet står der, at »arbejdet« forventes færdigt i midten af januar i det nye år.

Den kritik er teaterchef Erik Jacobsen ikke enig i. Han mener, at det burde have stået lysende klart for alle medarbejdere, hvad konsekvenserne blev.

»Alle på teatret er fuldstændig opmærksomme på, at vi skal spare. Det er ikke noget, der er sket de sidste tre uger. Der har været en hård proces på teatret forud for det«.

Teaterchef Erik Jacobsen erkender, at man ikke direkte har sagt, at det var fyringer, før man sendte nyhedsbrevet.

»Men det er forholdsvist elementært, at hvis man skal spare 30 mio. på et budget på et år, så kræver det afskedigelser«.

Lyt til medarbejderne
Professor i dramaturgi ved Aarhus Universitet Jørn Langsted, mener, at medarbejderne langt tidligere skulle være blevet spurgt om besparelsesforslag.

Desuden kritiserer han teatret for ikke at have taget den besparelsesrapport, der kom tidligere på året fra konsulentfirmaet Quartz+Co, alvorligt. Ifølge rapporten, der var bestilt af Kulturministeriet, kunne teatret spare mellem 18,5 og 30,8 millioner kroner om året.

»Ledelsen på Det Kongelige Teater burde først have gået økonomirapporten igennem og gennemført de mindre besparelser, den påpegede. Og så snart det gik op for ledelsen, at de ville blive udsat for sparekrav i forbindelse med fireårsaftalen, og det har de formentlig vidst, før den blev vedtaget (16. november, red.), burde den sammen med medarbejderne være gået i gang med at støvsuge huset for besparelsesmuligheder«.

LÆS OGSÅ Desperate balletdansere vil forhandle alt for at undgå fyringer

Teaterchef Erik Jacobsen, mener derimod, at medarbejderne er blevet involveret i spareprocessen:

»Jeg holdt møde med alle medarbejderne, der ville være der på Gamle Scene. Jeg fortalte, at det blev alvorligt, og alle gode forslag var velkomne. Nogle af dem kan vi gennemføre, nogle af dem skal vi undersøge. Nogle har vi sat i værk med det samme. Men det er ikke nok til at nå det omfang, vi skal spare«, siger han.

Professor i ledelse Anders Drejer understreger, at det ikke er af ond vilje, at teatrets ledelse har reageret, som den har gjort.

»Det er hele strukturen på teatret, der mildest talt er meget gammeldags«, siger han.

»Teatret er inddelt i en masse forskellige faggrupper, der alle sammen er på forskellige overenskomster. Det passede måske til et teater for 100 år siden, men det gør det ikke mere«.

Omstrukturer teatret
En ting er, hvordan ledelsen har håndteret fyringerne. Men endnu vigtigere er måske spørgsmålet, om Det Kongelige Teater med massefyringerne en gang for alle har løst problemerne med den notorisk dårlige økonomi.

Det tror hverken professor i dramaturgi Jørn Langsted eller direktør på Folketeatret i København Kasper Wilton.

De undrer sig begge over, at Det Kongelige Teater koster 70-80 millioner kroner mere at drive end de tilsvarende nationalscener i Norge og Sverige, selv om Det Kongelige Teater spiller færre forestillinger.

Derfor mener de, at man bør overveje at splitte Det Kongelige Teater op, som på de to andre nationalscener, hvor teatret er en selvstændig enhed. Som i Sverige, hvor skuespillet er på Dramaten, og hvor opera og ballet er en anden selvstændig enhed. Også i Tyskland har man valgt denne model.

»Det virker, som om der er overadministration på Det Kongelige Teater. Det er mærkeligt, at det kunstneriske personale udgør så relativt lille en del af de ansatte. Andelen er væsentlig højere i Norge og Sverige«, siger Kasper Wilton.

LÆS OGSÅ Politisk aftale skal sikre kvaliteten på Det Kongelige Teater

Derfor er det også ekstra katastrofalt, når Det Kongelige Teater nu vil skære i det kunstneriske personale, mener han.

»Det ser i forvejen mærkeligt ud, at der ikke er flere kunstnere ansat på Det Kongelige Teater, når teatret faktisk sidder på halvdelen af teaterpengene i Danmark. Og det er virkelig skidt at spare på kunstnerne, når der er så få af dem i forvejen. Udefra er det meget svært at se, hvor de mange penge forsvinder hen«, siger Kasper Wilton.

Kasper Wilton tror, at ledelsen skal lytte til de medarbejdere, der har været ude at sige, at mange ting kan gøres billigere end i dag. Ligesom han mener, at de mange forskellige overenskomster og arbejdstidsregler på teatret gør det umuligt at have en moderne og smidig organisation.

»Jeg kender ingen, der synes, Det Kongelige Teater er et godt system. Det er tungt og uoverskuelig stort, det er blevet en kolos på en gal måde. Derfor bør man splitte det op i mindre enheder. Og det kan man sagtens, nu hvor man har skilt bygningerne ad«, siger Kasper Wilton.

Uenighed om stordriftsfordele
Også Jørn Langsted mener, at sammenligningen med Norge og Sverige viser, at de stordriftsfordele, man altid taler om ved at have de tre kunstarter samlet på Det Kongelige Teater, ved nærmere eftersyn viser sig at være en ulempe.

»Måske er der bare en overgrænse for, hvor stort sådan et hus kan være«, siger han.

Den svenske dramatiker og teaterchef Staffan Valdemar Holm har opsat forestillinger på Det Kongelige Teater og var medlem af Teaterkommissionen i Danmark. Har var i en årrække chef for den svenske nationalscene Dramaten i Stockholm og er i dag teaterchef for Düsseldorfer Schauspielhaus.

Han advarer mod at skære så meget ned fra politisk hold, at Det Kongelige Teater bliver reduceret til noget, der ikke engang kan måle sig med tyske provinsteatre.

LÆS OGSÅ V: Det Kgl. Teaters spareplan er »en bombe«

»Danmark bør huske på, at det beløb, nationalscenen støttes med, ikke adskiller sig fra det beløb, som masser af tyske byer bruger på teater og opera. Så hvis Danmark ønsker en scene, der er på internationalt niveau, så er 500-600 millioner kroner ikke så voldsomt. Alene her i Düsseldorf får teatret 140 millioner kroner i offentlig støtte, og operaen får 300 millioner kroner i offentlig støtte«, siger han.

Teaterdirektør Kasper Wilton er overbevist om, at det er nødvendigt at gøre noget radikalt ved hele strukturen og opbygningen af Det Kongelige Teater. Ellers vil man også efter denne fyringsrunde fortsat høre klagesange fra teatret, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen.

»Og det går ud over alle os andre. Nationalscenen skal gå i spidsen, den skal have de ekstra ressourcer, have overskuddet, der sikrer, at vi har et godt teater herhjemme«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken