Annonce
Scenekunst 3. jan. 2012 KL. 07.58

Amerikanere giver dollar til balletten

Efter en oversøisk charmeoffensiv er der samlet 575.000 kroner ind. Udvid til Asien, siger ekspert.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Målet var ikke kun kunstnerisk, da det kongelige balletkompagni i sommer var på turne i USA.

Man gik på målrettet sponsorjagt for at få amerikanske mæcener til at dryppe deres dollar i en ny fond kaldet American friends of the Royal Danish Ballet.

Ved kalenderårets afslutning står det klart, at det ikke lykkedes at nå målet på 200.000 indsamlede dollar, men snarere det halve. Det oplyser Det Kgl. Teaters planlægningsdirektør Henrik Sten Petersen, der står i spidsen for fremstødet.

»Vi kan nu se, at vi nærmere lander omkring de 100.000 dollar. Det er stadig et meget fint resultat i løbet af det første år«, siger han.

LÆS OGSÅ Desperate balletdansere vil forhandle alt for at undgå fyringer

»Det er en langsigtet strategi, og med den professionelle tilgang, man har i USA, fungerer det sådan, at man opbygger relationer over tid, og så finder man efterhånden nogle elementer og emner, der kan være relevante for dem at støtte«.

Teatret har tilknyttet en konsulent i New York, der sørger for at holde kontakten ved lige, og da balletten opførte ’Nøddeknækkeren’, blev en række interesserede bidragydere inviteret til Danmark.

Fremstødet har ført til flere helt konkrete donationer. For eksempel har en af de amerikanske givere øremærket sine penge til at sponsorere en særlig ultralydsmaskine, der kan behandle og mindske skader hos danserne.

Må ikke bruges til den daglige drift
Sponsorer giver nemlig deres penge til særlige projekter eller indsatser og ikke til den daglige drift. Det betyder også, at sponsorindsatsen ikke kan hjælpe med at redde balletten ud af den økonomiske suppedas, hele Det Kongelige Teater befinder sig i.

Man får aldrig fonde til at dække den normale drift. Det ser de ikke som deres opgave, og det synes jeg, at man har ret i

Henrik Sten Petersen, Det Kgl. Teaters planlægningsdirektør

»Typisk vælger sponsorer at støtte noget, der er mere spektakulært. Det er det, der er med til at løfte ting til ekstra høje niveauer. Man får aldrig fonde til at dække den normale drift. Det ser de ikke som deres opgave, og det synes jeg, at man har ret i«, siger Henrik Sten Petersen.

Men når de offentlige midler svinder, får private penge en større rolle at spille på Det Kongelige, og derfor er privat kulturstøtte en del af fremtiden for teatret. Derfor håber man, at det amerikanske eventyr på sigt kan kaste mere af sig, ligesom man søger penge hos det danske fondsliv.

»Nationalt har vi godt fast. Internationalt er vi nødt til lige at se. Vi skal have flere erfaringer, før vi ved, om det er indsatsen værd. Der går mange arbejdstimer i en relation, der skal holdes ved lige hele tiden. Ved danske fonde er det lige om hjørnet, men det er sværere i USA eller i Østen. Jeg siger slet ikke, at det er umuligt, og jeg tror faktisk, der er et potentiale«, siger han.

Kom i gang nu
Det potentiale burde man gå i gang med at udnytte allerede nu, mener kulturkonsulent Christian Have.

Når sparekniven skærer, er der to muligheder: at indtage martyrrollen eller at være konstruktiv, mener han. Og da Det Kongelige Teater allerede er blandt de bedste til at skaffe privat finansiering i Danmark, burde de overveje at se mod de nye vækstøkonomier for at skaffe flere:

»I Sydøstasien bliver der kigget meget på vestlig kultur og særligt på den mere elitære slags. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at et kompagni med de traditioner, som den kongelig ballet har, kunne interessere Asien, og at der ville være mulighed for at hente betragtelige sponsorbeløb«, siger han.

LÆS OGSÅ Per Stig støtter ballettens sponsorjagt i USA

Men paradoksalt nok kan nedskæringerne på Det Kongelige Teater gøre det mere besværligt at skaffe ekstra penge:

»Det svære er driften, som er der, man vil have penge ind. Fonde vil hellere give projektpenge. Og uden en ordentlig drift og kvalitet kan man ikke få de ekstraordinære penge fra sponsorer«, siger han.

For at sætte mere tempo på den langsommelige fundraising, foreslår Christian Have, at balletten samarbejder endnu mere med andre aktører som Udenrigsministeriet, Wonderful Copenhagen og Det Danske Kulturinstitut i Beijing. Sammen kunne de lave en slags Royal Ballet Asia-klub, der kunne åbne døre.

»Jeg tror, at der er meget begejstring, hvis man har en plan for – over de næste fem år – at forsøge at rejse penge rundt om i verden til et kompagni, der er enestående«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Debat
27. maj. KL. 13.44
Massemorder. Anders Behring Breivik. - Foto: Hakon Mosvold Larsen/AP

Stod Gud bag Breiviks massemord?

Kirkens folk har et forklaringsproblem, når en massakre som i Norge kan finde sted.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe