Næste sæson vil der være markant færre sceneteknikere til at få forestillingerne på Det Kongelige Teater til at spille.

Teatrets ledelse lægger op til at skære hele 25 af teatrets sceneteknikere væk – hvad der svarer til knap 15 procent.

Sceneteknikerne bliver dermed væsentlig hårdere ramt end de kunstneriske medarbejdere i opera, skuespil og ballet, når ledelsen skal fyre op mod 100 stillinger og samtidig beskærer teatrets antal produktioner. Fyringerne sker som konsekvens af, at teatret over de næste fire år får knap 100 millioner kroner mindre i støtte.

»Med færre mennesker kan man mindre. Det er dybt ærgerligt«, siger skuespilchef og iscenesætter Emmet Feigenberg, som mener, at et kraftigt reduceret sceneteknisk mandskab vil have konsekvenser for teatrets produktioner.

Ikke første gang
Sceneteknikernes fællestillidsmand, Nicolai Bentzen, undrer sig over, at sceneteknikken skal holde hårdest for i massefyringsrunden, da man her – i modsætning til mange af de andre faggrupper – allerede har skåret ind til benet.

Sceneteknikerne, der omfatter rekvisitører, pedeller, chauffører, drifts- og lagermedarbejdere, har de seneste fem år stået for en tredjedel af teatrets fyringer.

»Det er ikke nyt for os, at man mener, at vi skal gå ned i medarbejderantal. De seneste fem år er vi allerede blevet 26 mindre«, siger han.

LÆS OGSÅOperachef i åbent brev til ministeren: Skal Det Kgl. Teater være et provinsteater?

Nicolai Bentzen er kritisk over for, at ledelsen under de aktuelle forhandlinger argumenterer for, at besparelserne i sceneteknikken skal findes, fordi antallet af produktioner skæres ned. Dropper man, som det er planen, tre store forestillinger – én i hvert hus – vil det kun svare til omkring 10 sceneteknikere.

»Vi anerkender, at vi spiller tre færre forestillinger, og så kan man godt fjerne nogle medarbejdere. Men ledelsen vil på det scenetekniske område spare mere end det dobbelte af, hvad man direkte kan aflede af den repertoirenedgang, der er tale om. Dermed bliver vi færre hænder til at lave det samme arbejde«, siger han.

Lavest i fødekæden
Mandag kom det frem, at også operaens kor bliver kraftigt beskåret: Koret skal fyre 12 korsangere, mens 4 andre går af og ikke bliver erstattet.

Fra teatrets to andre kunstneriske afdelinger, skuespillet og balletten, har man endnu ikke bekræftet et konkret antal fyrede, men ifølge Nicolai Bentzen bliver det sceneteknikken, operaen og balletten, der ser ud til at blive hårdest ramt.

»Det er ballet, opera og sceneteknik, der skal holde for. Det er de hovedgrupper, man skærer dybt i – og som sædvanlig tager vi det største cut«, siger han.

LÆS OGSÅEksperter om det Kgl. Teaters ledelse: Autoritær, topstyret og tavs

At det netop er sceneteknikken, der går værst ud over, tolker han som en klar prioritering fra ledelsen.

»I forhold til kunstarterne er vi lavest i fødekæden. Der er færre folk i ledelsen, der har følelser omkring sceneteknikken end i forhold til andre faggrupper. Sådan kan vi kun tolke det«, siger han.

Færre teknikere, færre forestillinger
Rune David Grue er iscenesætter på Skuespilhusets Det Røde Rum, der før hed Portscenen. Han kan ikke se, hvordan man her vil kunne spare nogle af sceneteknikerne væk.

»Nede hos os arbejder de lige til kanten af, hvad de kan nå. Nogle gange står scenografien færdig, lige før publikum sætter sig ind i teatret«, siger han.

I Det Røde Rum spiller man repertoireteater, hvor man veksler mellem flere forestillinger på en gang – blandt andet for at forlænge spilleperioden for de teaterstykker, der er publikumssucceser.

LÆS OGSÅKongelige balletdansere: Ledelsen har svigtet os

Dermed øver man i en scenografi om dagen og spiller i en anden om aftenen. Det vil ikke kunne lade sig gøre, hvis man får færre sceneteknikere, siger han.

»Det kræver jo hænder. Får vi færre teknikere, vil vi ikke kunne lave så mange forestillinger, variationen vil blive meget mindre, og scenen vil stå tom flere dage«.

Chef: Nødvendige besparelser
Også på Skuespilhusets Store Scene vil man kunne mærke besparelsen i sceneteknikken, mener skuespilchef Emmet Feigenberg, der dog mener, at besparelserne er nødvendige.

»Vi må indse, at selv om vi har en stor, flot scene, vil vi ikke altid have råd til at bemande den 100 procent. Men eftersom det er den udmelding om besparelser, der er kommet, så er vi nødt til at gøre, hvad vi kan for at få en sund økonomi igen«, siger han.

Den første del af forhandlingerne mellem teatrets ledelse og faggruppernes tillidsmænd forventes afsluttet i dag.

Derfra vil medarbejderne frem til 9. januar have mulighed for at melde sig til frivillig fratræden. Først midt i januar vil de berørte få besked.

FACEBOOKBliv ven med Politiken