Der kommer ikke en krone mere til Det Kongelige Teater. Heller ikke selv om tre medlemmer af den tidligere bestyrelse siger, at det sender den danske nationalscene ned i den internationale 2. division.

Meldingen er enslydende fra Venstre, de radikale, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Og det hjælper ikke meget, at staten overtager bygningerne, for så skal teatret alligevel betale stort set det samme for at bruge dem som i dag.

Ikke flere midler
Politikerne er ikke parate til at komme med en håndsrækning på 100 eller 200 millioner kroner, som bestyrelsesmedlemmerne Uffe Ellemann-Jensen, Claes Kastholm og Christina Wilson mener er nødvendigt, hvis teatret skal holde et internationalt niveau.

»Det er forkert at tro, at vi kan ryste pengetræet, så der pludselig er flere penge til teatret. For der er ikke noget pengetræ. Og der kommer ikke flere penge til teatret det næste år«, siger Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen.

Socialdemokraterne kalder ligefrem de tre tidligere bestyrelsesmedlemmer for »økonomisk uansvarlige«.

LÆS OGSÅDet Kongelige Teater slipper med færre fyringer

»Hvis den tidligere bestyrelse ikke forstår den samlede økonomiske situation for landet, er der måske en brist der«, siger Socialdemokraternes kulturordfører Flemming Møller Mortensen.

Han bakkes op af Enhedslistens kulturordfører Stine Brix.

»Det er ingen hemmelighed, at Kulturministeriet ikke har fået tildelt flere midler på finansloven. De penge er der ikke. Så de 200 millioner skulle findes et andet sted i kulturbudgettet, og det mener jeg ikke vil være rimeligt«, siger hun.

Kapaciteterne bliver væk
Tidligere operachef Kasper Holten skrev for nogle dage siden et åbent brev til kulturminister Uffe Elbæk (R), hvor han advarede om, at de nuværende besparelser fuldstændig vil ødelægge ambitionen om at have en nationalscene i verdensklasse.

Han foreslog, at de dyre bygninger bliver overtaget og drevet af staten, og de 200 millioner kroner, der dermed bliver frigivet, i stedet deles mellem Det Kongelige Teater og de kulturelle vækstlag.

De tre afgåede bestyrelsesmedlemmer erklærer sig helt enige med den tidligere operachef i, at teatret burde fritages for at betale bygningsudgifterne.

»Det nytter ikke noget, at man bliver ved med at underlægge Det Kongelige Teater besparelser, der udelukkende kommer til at gå ud over kunsten. Bygningerne er en fast udgift, du ikke kan røre ved, derfor skal staten overtage dem«, siger forhenværende udenrigsminister for Venstre Uffe Ellemann-Jensen, der lige er stoppet efter otte år som medlem af teatrets bestyrelse.

DOKUMENTATION: Kasper Holtens åbne brev til Uffe Elbæk

Uden ekstra midler vil teatret reduceres til samme niveau som et slovensk provinsteater, siger han:

»Du kan ikke sige, at du vil have den store kvalitet, og så blive ved med at udsulte teatret«.

Christina Wilson og Claes Kastholm Hansen, der begge har siddet fire år i bestyrelsen, er enige.

»Der er ingen anerkendt balletmester, der vil gå ind på de forhold, Nikolaj Hübbe får efter besparelserne. Og hvor attraktivt er det for operachef Keith Warner at arbejde med et forkølet operakor? Jeg er helt sikker på, at Det Kongelige Teater ikke kan tiltrække den slags kapaciteter i fremtiden«, siger Claes Kastholm.

Ud af boksen
I den fireårsaftale om Det Kongelige Teater, som Folketingets partier lavede i efteråret, står der, at teatret inden for alle tre kunstarter skal tilstræbe det højest mulige internationale niveau.

Men de ord er ikke det papir værd, de er skrevet på, mener Claes Kastholm.

»Det er ordgas, for det kan ikke lade sig gøre med de her besparelser. Det er en hensigtserklæring, som teatret ikke kan leve op til. Det burde være indlysende for politikerne. Teatret har i årevis påpeget de her problemer. Når teatret har tiltrådt aftalen, er det, fordi den ikke havde andre muligheder«, siger han.

LÆS OGSÅ Professor: Kasper Holten befinder sig i en drømmetilstand

Derfor havde den fratrådte bestyrelse og den nuværende ledelse på teatret ikke andet valg end at skære hårdt i antallet af medarbejdere med de besparelser, Folketinget pålagde teatret i fireårsaftalen, siger de tre forhenværende bestyrelsesmedlemmer.

De understreger, at hver en sten, hver en mulig besparelse eller ny indtjening er vendt og undersøgt.

»Den eneste årsag til, at vi har givet ledelsen mandat til at afskedige så mange mennesker, er jo, at der ikke er mulighed for at skaffe penge på andre måder. De er der ikke«, siger Christina Wilson.

Fyret bestyrelse
Det er politikerne ikke enige i. De mener, at teaterledelsen tænker alt for gammeldags, når den fyrer skuespillere, operasangere og balletdansere.

»Der er andre løsninger. Det Kgl. Teater burde have forsøgt at finde nye indtjeningsmuligheder og tænke i andre baner«, siger den radikale kulturordfører Marlene Borst Hansen.

LÆS OGSÅVi kan ikke spare os til det allerbedste

Derfor er de fleste partier heller ikke for alvor kritiske over, at Uffe Elbæk har valgt at fyre hele den nuværende bestyrelse midt i en fyringskrise, i stedet for at forlænge formanden Lars Pallesens, Christine Wilsons og Claes Kastholms mandater, som det normalt er kutyme.

»Timingen kunne have været bedre, men jeg er utilfreds med ledelsens håndtering af besparelserne. Den burde have tænkt mere ud af boksen. Derfor er jeg glad for, at der kommer nye folk i bestyrelsen«, siger Michael Aastrup Jensen (V).

FACEBOOKBliv ven med Politiken