Det Kongelige Teater er nødt til at gennemføre omfattende massefyringer, fordi teatret sparer langt flere penge end de 97 millioner kroner, teatret mister i tilskud over de næste fire år.

Teatrets ledelse gennemfører besparelser for næsten det dobbelte – mellem 155 og 160 millioner kroner over fire år – svarende til 20 millioner det første år og mellem 45 og 47 millioner kroner de næste tre år, oplyser økonomi- og bygningsdirektør Marianne Petersen.

LÆS OGSÅKongelige operasangere vil dø med støvlerne på

Og det er derfor, at teatret er nødt til at fjerne hele 83 stillinger.

For at få budgettet til at hænge sammen barberer teatret nemlig antallet af forestillinger ned med omkring 100 om året. Det giver et fald i billetindtægterne på mellem 6 og 10 millioner kroner årligt, som teatret så også skal finde.

Går efter en »langsigtet løsning«
Samtidig har teatret fået en række nye forpligtelser i forbindelse med den fireårsaftale, Folketinget har lavet for teatret, siger teatrets økonomichef Marianne Pedersen.

»Vi skal være mere udadvendte med gratis arrangementer i foyeren, og vi skal række ud til nye publikumsgrupper. Vi skal indgå i et mere forpligtende samarbejde med Københavns Kommune om folkeskolen, og endelig skal vi arbejde mere sammen med vækstlagene. Det er alt sammen aktiviteter, som koster ekstra i forhold til i dag«, siger hun.

Desuden vil de mange afskedigelser, der bliver gennemført i løbet af denne måned, først få virkning fra efteråret, fordi de fleste medarbejdere har en opsigelsesperiode på et halvt år.

LÆS OGSÅDet Kgl. fyrer uden bestyrelse

»Det er først fra 2013, at afskedigelserne for alvor kan mærkes i regnskabet«, siger Marianne Petersen.

Men hvorfor skærer I så hårdt allerede nu? Næste år er I jo kun pålagt besparelser på 16 millioner kroner, der så stiger over årene til 31 millioner kroner i 2015?

»Vi sigter efter en langsigtet løsning, der kan holde. Og derfor gør vi os klar til fireårsaftalens samlede økonomi og tager det hele i et hug, så vi ikke skal gennem nye besparelser og fyringsrunder hvert eneste år«, siger Marianne Petersen.

Som at tisse i bukserne
I Folketinget kommer det bag på kulturordførerne, at det er så mange penge, teatret vil finde i forbindelse med massefyringerne, der blandt andet barberer operakoret ned til et af verdens mindste nationale operakor med blot 40 medlemmer.

»Det beviser jo bare, at den diskussion, som jeg hele tiden har forsøgt at rejse, er rigtig. Når man skærer i antallet af forestillinger, er det ligesom at tisse i bukserne. Det er jo ikke sådan, at det er billigst for teatret, at der ikke foregår noget. Der er jo en række faste omkostninger, der skal dækkes«, siger Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen.

»Ledelsen på Det Kongelige Teater burde for længst have trimmet organisationen. Og så skulle den have tænkt meget mere erhvervsmæssigt og ud af boksen. Det er ikke en moderne organisation, og derfor er den nu nødt til at bruge grønthøstermetoden«.

Også Dansk Folkeparti er ærgerlig over, at teatret nu er tvunget til at gribe så drastisk ind.

»Bestyrelsen har snorksovet i timen. Den burde have bedt direktionen om at lave en moderne, fleksibel virksomhed, så man ikke var nødt til at bruge grønthøstermetoden nu. Uffe Ellemann-Jensen og formanden burde have banket i bordet«, siger kulturordfører Alex Arendtsen.

»Det handler om at gøre tingene smartere og billigere«.

Alex Arendtsen peger blandt andet på meget stive, usmidige overenskomster med de forskellige faggrupper på teatret, der gør det til en gammeldags og tung virksomhed. Og han mener, at Folketinget med den nye fireårsaftale faktisk har givet teatret langt friere hænder end tidligere til at få tingene til at fungere.

Derfor forstår han ikke, at teatret pludselig kommer og siger, at der er forpligtelser, som koster mere end i den gamle aftale.

Klynk og »superærgerligt«
Den radikale kulturordfører Marlene Borst Hansen kalder det »superærgerligt«, at det er så mange millioner kroner, teatret vil spare.

»Jeg kan kun sige, at det ikke er en besparelse, vi har pålagt dem. Jeg kan ikke forstå, at det kræver fyringer, at man skal til at lave teater for børn og unge. Det lyder helt vildt«.

Samme melding kommer fra Socialdemokraternes kulturordfører.

LÆS OGSÅGratiskoncert er protest mod »kormassakre«

»Sådan har jeg ikke fortolket fireårsaftalen. De nye forpligtelser, vi stiller, burde ikke være så ressourcekrævende«, siger Flemming Møller Mortensen.

Han er træt af, at Det Kongelige Teater klynker over besparelser, som alle andre offentlige virksomheder også står over for:

»Teatrets budget er reduceret med seks procent, og det er der mange andre offentlige virksomheder, der har været igennem. For eksempel sundhedsvæsenet og det endda med en produktivitetsforbedring«.

Politikerne drømmer
Både Michael Aastrup Jensen og Alex Arendtsen håber, at den kommende bestyrelse for Det Kongelige Teater kan få vendt skuden og omdanne teatret til en moderne virksomhed.

Men i den afgåede bestyrelse er der ikke meget forståelse for kritikken. Både Uffe Ellemann-Jensen og Claes Kastholm mener, at det er noget vrøvl, at teatret ikke har trimmet organisationen og forsøgt alle muligheder for at øge indtægterne.

LÆS OGSÅDet Kongelige Teater kan godt glemme alt om flere penge

»Magen til vrøvl har jeg ikke hørt meget længe fra politisk side. Det er direkte i modstrid med kendsgerningerne«, siger Claes Kastholm.

»Det Kongelige Teater har udviklet sponsorindtægterne i et omfang, man ikke kan finde i nogen som helst andre kulturinstitutioner i dette land. Vi tjener penge på restaurationsvirksomhed. Vi har udviklet salg af dvd’er fra Operaen, vi har udviklet muligheder for udlejning af kostumer og kulisser til scener i de øvrige nordiske lande. Vi har udlejet teatrets rum i det omfang, det overhovedet har været muligt. Vi har afsøgt mulighederne«.

»De drømmer, når de tror, der er mere at hente. Deres kritik er en grov undervurdering af bestyrelsen og den daglige ledelse på teatret«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken