Annonce
Scenekunst 9. jan. 2012 KL. 08.22

Desperate kunstnere beder Mærsk om hjælp

Det Kgl. Teaters kunstnere har skrevet et åbent brev til Mærsk Mc-Kinney Møller.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Operaen på Holmen

I 1999 vedtages beslutningen om at bygge et operahus ved et politisk forlig (S, R, K, CD).

I 2000 kontakter Mærsk Mc- Kinney Møller kulturministeren med et tilbud om et nyt operahus. Regeringen siger ja tak.

Mærsk vælger Henning Larsen som arkitekt. Regeringen og Københavns Kommune indvilger i at betale operahusets årlige drift. Staten med 100 millioner og Københavns Kommune med 40 millioner kroner.

Operaen på Holmen indvies 2005. Endelig pris: 2,5 milliarder kroner.

I 2001 beslutter et flertal i Folketinget, at der også skal opføres et Skuespilhus til 780 mio. kroner. Her følger ingen ekstra penge med.

Desperate tider afkræver desperate handlinger. En uge før massefyringen på Det Kongelige Teater forventes at blive en realitet, beder teatrets kunstneriske medarbejdere nu Mærsk Mc-Kinney Møller om hjælp.

»I denne fortvivlede situation kan vi ikke undgå at tænke på, hvad De, hr. Møller, mon føler ved at se Deres hus på den anden side af vandet lige så stille sygne hen, se lysene slukkes og høre musikken forstumme?«, skriver de i et åbent brev til Mærsk i Politiken i dag.

Et desperat opråb
Operakorsanger Søren Hossy er en af initiativtagerne til brevet. Han erkender, at det er et desperat forsøg på at få mæcenen, der stod bag den 2,5 milliarder dyre operahusgave, til at komme de fyringstruede kunstnerne til undsætning.

»Det er hverken en anklage eller en løftet pegefinger til Mærsk. Det er en konstatering af, at vi siger: Det, gaven var tænkt som, bliver den ikke til efter de her nedskæringer. Det er et desperat opråb om hjælp«, siger han.

LÆS OGSÅDet Kongelige Teater kan godt glemme alt om flere penge

Skal det forstås sådan, at I spørger Mærsk om flere penge?

»Ja, det skal det vel også. Vi ved jo godt, at Mærsk er en af de mest magtfulde mænd i landet. Måske kan han trække i nogle tråde for at redde os«, siger Søren Hossy.

En weekend med protestaktioner
Brevet kommer efter en weekend, hvor teatrets kunstnere har stået bag flere protestaktioner.

Lørdag spillede operakoret en gratis aktionskoncert på Gamle Scene for at gøre opmærksom på den »kormassakre«, de mener at stå over for. I Paris delte balletdanserne løbesedler ud inden en forestilling i anledning af det danske EU-formandskab med deltagelse af blandt andre dronning Margrethe og flere spidser fra Frankrig og EU.

Trods aktionerne skal 83 af Det Kongelige Teaters medarbejdere efter planen fyres om syv dage. Det sker som et resultat af den brede politiske fireårsaftale, hvor teatret over de næste fire år skal spare knap 100 millioner kroner.

Heraf står operakoret over for at blive reduceret med 16 mand. Ifølge det åbne brev bliver operakoret, med blot 40 medlemmer, dermed et af Europas mindste nationale kor, der ikke længere kan lave opera i verdensklasse og ej heller kan tiltrække gæstekunstnere fra verdenseliten, som det var tænkt, da Mærsk Mc-Kinney Møller gav huset til teatret og til Danmark i 2005.

Vi så gerne, at han tog vores sag med op på et højere niveau, hvor vi andre ikke kan slå igennem.

Lars Holmgaard, formand for musikerne i Kapellet

LÆS OGSÅFyringstruede balletdansere protesterer foran dronningen og EU-spidser

»Sammenlignet med andre europæiske huse og storbyer tegner der sig et tydeligt billede af, at Danmark fra nu af hører til blandt de helt små ...«, står der.

Byron Mildwater er tillidsmand for balletdanserne, som også står til at blive hårdt ramt i fyringsrunden – han understreger, at Mærsks generøse gave hurtigt blev problematisk for hele teatret.

»Det var en fin gave, vi fik i form af Operaen, men vi har fra politisk side ikke fået den finansielle støtte, der skal til for at drive bygningerne. Det er som at være en fattig studerende og få en dyr bil af sin rige far, men uden at få støtte til benzinen. Så kan man jo ikke køre i den«, siger han.

Ingen kommentarer fra hr. Møller
Han bakkes op af formanden for musikerne i Kapellet, Lars Holmgaard. Operaen og især det nye Skuespilhus, der kom til i 2008, er blevet en klods om benet på Det Kongelige Teaters økonomi:

»Det Kongelige Teater sagde i første omgang ’nej tak’ til Operaen. Man kunne godt se, at det her kunne blive meget dyrt for teatret. Det endte med, at man tog imod det, fordi man fik nogle ekstra bevillinger. Vi blev lovet en masse penge til at drive det nye hus for. De penge er forsvundet i besparelser hen ad vejen, og fordi at teatret også skal betale for driften af det nye Skuespilhus. Derfor går vores bevilling til huse i stedet for kunst«, siger han.

Politikerne har de seneste to uger over en bred kam afvist at give Det Kongelige Teater flere penge. Derfor håber Lars Holmgaard nu, at Mærsk Mc-Kinney Møller selv vil komme de nødstedte kunstnere til undsætning, eller at han i det mindste vil være med til at påvirke politikerne til at se på sagen med nye øjne.

LÆS OGSÅKongelige operasangere vil dø med støvlerne på

»Det siges, at han holder morgenmadsmøder med politikerne. Vi så gerne, at han tog vores sag med op på et højere niveau, hvor vi andre ikke kan slå igennem. Hvis vi skriver til de kulturpolitiske ordførere, siger man, at vi klynker. Men hvis det er ham, der tager det op, er der en anden vægt bag ordene«, siger han.

Hos A.P. Møller – Mærsk på Esplanaden afviser man at kommentere nødråbet.

»Hr. Møller kommenterer ikke åbne breve i pressen«, siger Lars-Erik Brenøe, Mærsk Mc-Kinney Møllers personlige assistent og direktør i A.P. Møller – Mærsk.

Forhandlingerne om massefyringen, den største i teatrets historie, fortsætter frem til 15. januar. Dagen efter får de berørte medarbejdere besked.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Debat
27. maj. KL. 13.44
Massemorder. Anders Behring Breivik. - Foto: Hakon Mosvold Larsen/AP

Stod Gud bag Breiviks massemord?

Kirkens folk har et forklaringsproblem, når en massakre som i Norge kan finde sted.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe