Det Kongelige Teaters sponsorindtægter har været stærkt stigende under den økonomiske krise.

Faktisk kom de samlede indtægter for teatret op på 55 millioner kroner i 2011, hvilket er det bedste resultat nogensinde, oplyser kommerciel chef Peter Bentzon.

LÆS OGSÅDesperate kunstnere beder Mærsk om hjælp

Dermed har teatret næsten tredoblet sponsorindtægterne, siden den økonomiske krise satte ind i 2008, hvor den samlede støtte var 19 millioner kroner.

Kulturpolitikerne har ellers over en bred kam kritiseret teatret for at være for gammeldags og støvet og for dårligt til at finde ny indtjening, i takt med at teatret er blevet pålagt de sparekrav, som også rammer alle andre offentlige institutioner.

»Kritikken må bero på uvidenhed«
Politikerne har efterlyst nytænkning og større erhvervsengagement. På den måde kunne teatret have undgået den massefyring på 83 medarbejdere, Det Kgl. nu er i gang med.

»Men en del af kritikken må bero på uvidenhed. For vi har aldrig været bedre til at finde sponsorer. I dag er det sådan, at teatret selv finansierer 30 procent af virksomheden og det offentlige 70 procent, i begyndelsen af årtusindet var forholdet 20-80«, siger Peter Bentzon.

LÆS OGSÅTil hr. Mærsk Mc-Kinney Møller

Sammenligner man med andre store kulturinstitutioner som eksempelvis kunstmuseerne Louisiana og ARoS, så har Det Kongelige Teater formået at øge sponsorindtægterne markant under krisen, mens de to andre institutioner har haft tilbagegang eller er endt på status quo.

»Det er først og fremmest indtægter fra store fonde, der er skyld i væksten. Jeg har ikke anden forklaring på stigningen, end at vi åbenbart er dygtige til at føre vores sag. Samtidig har vi udviklet erhvervssponsorater, så det ikke bare handler om marketing, men om at vi udvikler produkter sammen med virksomhederne«, siger Peter Bentzon.

»Godt gået«
Spørger man eksperterne, er Det Kgl. Teaters sponsorfremgang imponerende.

»Hold da fast. Det er godt gået«, siger Steen Leth Jørgensen, partner i fundraiservirksomheden TBDA, der har rådgivet om sponsorater i 21 år.

»Sammenlignet med superligaklubber er der ikke ret mange, der holder det niveau. Det kan man ikke kalde en gammeldags organisation. Tværtimod er det en virksomhed, der er med på beatet«.

Også lektor i ledelsesfilosofi på CBS Bent Meier Sørensen mener, at teatret har grund til at være stolt.

»Politikerne bør anerkende det kæmpe arbejde, der laves på teatret. Det er kommet langt meget hurtigt. Det har en meget moderne sponsorafdeling«, siger han.

Fremtiden er flere private midler
Men selv om teatret kan prale af markant fremgang, udgør sponsorstøtten slet ikke samme andel af indtægterne som på Louisiana og ARoS. De to kunstmuseer får 13-14 procent af deres indtægter fra sponsorer, mens Det Kongelige kun kan prale af en andel på 5-6 procent.

2011 var et ekstraordinært godt år for teatret, fordi der var meget store enkeltsponsorater til Ballettens og Operaens USA-turne på i alt 13 millioner kroner. I 2012 forventer teatret at ende på omkring 40 millioner kroner.

Han tror ikke, at teatret kan komme op på samme andel som museerne, fordi det har langt flere medarbejdere og lønudgifter.

»Jeg tror ikke, de penge findes derude. Så skulle vi jo have sponsorater på langt over 100 millioner kroner om året – flere end FCK. Det er ikke realistisk. Men vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan«, siger Peter Bentzon.

Men teatret kan godt indstille sig på, at det er den vej, det skal gå, siger Bent Meier Sørensen fra CBS. For selv om det fortsat vil få offentlig støtte, vil det under den socialdemokratisk ledede regering komme i anden række.

»Den vil fokusere på sundhed, uddannelse og velfærd. Så teatret er nødt til at omstille sig til, at private penge og private sponsorer bliver en vigtigere og vigtigere del af deres indtægter. Det samme vil flere andre store kulturinstitutioner være tvunget til«, siger han.

Politikere: Sælg billetter
Selv om politikerne anerkender teatrets indsats på sponsorområdet, så fastholder de kritikken.

»Mens man har været dygtig til at skaffe sponsorer, så er der andre ting, man ikke er så god til, for eksempel at sælge billetter. Det er ikke, fordi folk ikke går i teatret, de går bare ikke i Det Kongelige Teater«, siger den radikale kulturordfører, Marlene Borst Hansen.

Venstres kulturordfører kalder stigningen i sponsorpenge »en god start«.

»Men man bør forvente mere. Teatret er et brand i en helt anden liga end Louisiana«, siger Michael Aastrup Jensen.

Når han har kaldt teatret gammeldags, handler det om, at det nu fyrer frem for at effektivisere og finde nye måder at tjene penge på.

LÆS OGSÅDet Kongelige Teater kan godt glemme alt om flere penge

»For eksempel at holde åbent i sommerperioden, så amerikanere på krydstogt med pengepungen fuld af dollar ikke bliver mødt med en lukket dør«.

Det Kongelige Teater undersøger nu nye muligheder for, hvad dets tre huse kan bruges til, når der efter nedskæringerne ikke bliver spillet så meget på dem.

»Man kunne for eksempel omdanne Gamle Scene til en dance hall i maj eller lave julekalender på Gamle Scene i samarbejde med DR«, siger teatrets kommercielle chef, Peter Bentzon.

FACEBOOKBliv ven med Politiken