Annonce
Scenekunst 12. jan. 2012 KL. 14.00

Eksperter: Det Kgl. har brug for outsidere

Der skal tænkes nye tanker i nationalscenens bestyrelse, siger eksperter.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Ny bestyrelse for Det Kongelige Teater

  • Stine Bosse, formand
  • Direktør for see@art Lars Seeberg
  • Forhenværende departementschef i Justitsministeriet Michael Lunn
  • Kreativ direktør i Have Kommunikation Christian Have
  • Direktør i Golden Days Ulla Tofte
  • Koncernfinansdirektør i TDC A/S Pernille Erenbjerg
  • Violinist Grit Dirckinck-Holmfeld Westi (medarbejderrepræsentant)
  • Teatermaler David Andreas Drachmann Laureng (medarbejderrepræsentant)

Den samlede bestyrelses-palet kan synes meget finkulturel

Stig Jarl

Det Kongelige Teater skal ikke være mere folkeligt og for eksempel have direkte sponsorater som et Coca-Cola-kor. Men nationalscenen skal i stigende grad satse på at få de unge i teateret.

Sådan lyder meldingen fra den nye formand for bestyrelsen i Det Kongelige Teater, den tidligere koncerndirektør i TrygVesta, Stine Bosse.

Hun blev i går udnævnt af kulturminister Uffe Elbæk og står nu i spidsen for en bestyrelse, der skal føre teatret gennem en krisetid med en aktuel stor fyringsrunde og en række år, hvor Det Kgl. skal spare 100 millioner kroner.

»Jeg tror, at man kan gøre noget på Det Kgl. Teater, der ikke går på kompromis med det, teatret til stadighed skal stå for, men som sikrer, at der er en opbakning, en forståelse og en ægthed, som rækker bredere ud end i dag«, siger Stine Bosse i Politiken i dag.

Stine Bosses første tanker om fremtiden vækker genklang blandt en række fremtrædende eksperter, politiken.dk har talt med.

Men er Stine Bosse formand for en stærk bestyrelse, som virkelig kan rette op på tingene? Eller vil den nye bestyrelse slet ikke kunne give nationalscenen den vitaminindsprøjtning, der er brug for?

LÆS OGSÅErhvervskvinde skal styre kriseramt nationalscene

En god sparring
»Overordnet set, tror jeg, at Det Kongelige Teater har fået en god bestyrelse. Bestyrelsen skal jo ikke lægge repertoire eller blande sig i andre kunstneriske forhold, men være en god sparring for direktøren og de kunstneriske ledere og forholde sig til en mere overordnet og langsigtet planlægning«, siger teatereksperten Stig Jarl.

Han er lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet og positiv over for de navne, der i går blev præsenteret som bestyrelsesmedlemmer på Det Kgl.

Stig Jarl mener dog, at den nye bestyrelse, i forhold til at tænke 'skævt' og opfinde nye måder at få publikum i teateret på, mangler noget nytænkning.

Stine Bosse skal sørge for, at hun ikke bare bliver et bindeled mellem bestyrelsen og teaterchefen

Helle Hein

»Den samlede bestyrelses-palet kan synes meget finkulturel i forhold til, at fireårsaftalen (som er indgået med politikerne, red.) specifikt nævner, at man skal satse på nye publikumsgrupper. Man savner måske et bestyrelsesmedlem som er interesseret i at gøre et arbejde i forhold til, hvad en nationalscene skal være i det 21. århundrede. Et navn, som vi måske ikke forventede at se til en premiere på teateret«, siger Stig Jarl.

LÆS OGSÅDen nye bestyrelse for Det Kgl. er en broget flok

Stine Bosse skal træde i karakter
Helle Hein, ekstern lektor ved CBS, har i flere år haft sin daglige gang på Det Kongelige Teater.

Hun kom gevaldigt i vælten sidste år, da en rapport, hun havde skrevet om arbejdsmiljøet på teatret, blev offentliggjort. I rapporten kunne man bl.a. læse, at Den Kongelige Ballet og dens chef, Nikolaj Hübbe, har et problem med kokainmisbrug.

»Jeg har fulgt den tidligere bestyrelse og hele teatret tæt de seneste år. Og jeg kan i hvert fald sige så meget, at den nye bestyrelse skal være mere professionel end den forrige«, siger Helle Hein.

Hun mener især, at det er vigtigt, at Stine Bosse træder mere i karakter, end man har set bestyrelsesformanden gøre tidligere.

»Stine Bosse skal gøre tingene anderledes end den tidligere bestyrelsesformand har gjort. Hun skal primært sørge for, at bestyrelsen fungerer internt. Det er også et hovedpunkt, at hun bliver en markant bestyrelsesformand, så hun ikke bare bliver et bindeled mellem bestyrelsen og teaterchefen«, siger Helle Hein.

LÆS OGSÅAnonym danser: Balletmesters kokainmisbrug er alment kendt

Der har siddet tre-fire mænd som formænd før hende. De var alle pænt oppe i årene

Jørn Langsted om bestyrelsesformand Stine Bosse

Godt med en kvinde - med erfaring
Blandt de nye navne i bestyrelsen er Lars Seeberg, der er tidligere leder af Århus Festuge og tæt forbundet med skandalen omkring det store H.C. Andersen-show i Parken i 2005.

Samt Christian Have, der er blandt Danmarks førende kommunikationsrådgivere, og Ulla Tofte, direktør for festivalen Golden Days.

»Kigger man ned over listen med navnene og deres kompetencer, så er det en stærk bestyrelse. Den rummer et godt spekter inden for ledelse, økonomi, det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Og selvfølgelig kunst og kultur«, siger Jørn Langsted.

Han er professor i dramaturgi og leder af Kulturpolitisk Forskningscenter i Aarhus og mener, at Stine Bosse er et »godt og forfriskende« valg som bestyrelsesformand.

»Der har siddet tre-fire mænd som formænd før hende. De var alle pænt oppe i årene. Hun er valgt, ikke fordi hun er kvinde, men fordi hun har god erfaring og formentlig tid til at kaste sig over tingene«, siger Jørn Langsted.

Teateret skal indfange de unge
Dramaturgiprofessoren spår, at det at få de unge i teateret vil stå højt på dagsordenen for Stine Bosse og den øvrige bestyrelse.

»Hvordan fanden får man fat i et yngre publikum? Det er spørgsmålet, ikke bare for Det Kgl. Teater, men også for andre teatre. Risikoen er jo, at det publikum, man har nu, dør ud om tyve år. Og hvad gør man så?«, siger Langsted.

Han vurderer også, at bestyrelsen vil kigge på, om Det Kgl. Teater skal opdeles i to 'divisioner'.

»Jeg kunne forestille mig, at man vil overveje at placere teater-delen et sted og opera-delen et andet sted. Og at man vil overveje, om man fremover kan markere sig som en samlet kunstnerisk institution, der trækker i samme retning, når man har 1.000 ansatte. Men hvad det ender med, er jo ikke til at sige. Vi må se, om den nye bestyrelse kan finde ud af at danse sammen«, lyder det fra Jørn Langsted.

LÆS OGSÅFyringstruede balletdansere protesterer foran dronningen og EU-spidser

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Rettelse:
Vi skrev i en tidligere version af denne artikel, at Helle Hein, ekstern lektor ved CBS, havde offentliggjort en rapport om arbejdsmiljøet på Det Kongelige Teater. Det var ikke korrekt. Helle Hein havde lavet rapporten men ikke offentliggjort den.
Vi beklager fejlen.

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Debat
27. maj. KL. 13.44
Massemorder. Anders Behring Breivik. - Foto: Hakon Mosvold Larsen/AP

Stod Gud bag Breiviks massemord?

Kirkens folk har et forklaringsproblem, når en massakre som i Norge kan finde sted.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe