Selv om den nye opera og det nye skuespilhus fylder i Det Kongelige Teaters budget, er det ikke bygningerne, der æder pengene.

Derimod er lønudgifterne steget voldsomt. Det viser en gennemgang af de seneste 10 års regnskaber, som Stig Jarl, lektor på Institut for Kunst og Kultur på Københavns Universitet, har lavet.

Omregnet til 2010-tal brugte Det Kgl. Teater 260 millioner kroner på løn i 2000. Det var steget til 490 millioner kroner i 2010 – altså næsten det dobbelte.

LÆS OGSÅAnsatte på Det Kgl. fyres i dag

Og selv om teatret har fået to nye huse, Operaen i 2005 og Det Ny Skuespilhus i 2008, så er udgiften langtfra så stor som stigningen i den offentlige støtte. Med de to huse er udgiften til bygninger steget med 90 millioner kroner årlig til 136 millioner kroner i 2010.

Men bevillingerne fra staten og Københavns Kommune er i den periode vokset med 154 millioner. Altså væsentlig mere end de 90 millioner kroner ekstra, det koster at have den ny Opera og Det Ny Skuespilhus.

LÆS OGSÅBalletten skærer 11 dansere væk

Så når regnskabet gøres op, havde teatret 64 millioner flere offentlige kroner at lave kunst for i 2010, end det havde i 2000, viser opgørelsen.

Alligevel har teatret gennem de seneste år offentligt klaget over, at det blev udsat for samme løbende besparelser som alle andre offentlige institutioner. For teatret kunne kun spare på kunsten, ikke på udgiften til bygningerne.

Professor: »De skulle stikke piben ind«
Og det blev alvor, da teatret i mandags nedlagde 81 stillinger, heraf 33 stillinger blandt skuespillere, dansere og operasangere og 18 stillinger blandt sceneteknikerne. Teatret har nu meldt ud, at det er nødt til at skære aktiviteterne ned til samme niveau, som dengang teatret kun spillede på Gamle Scene.

»Det Kongelige Teater har fortalt en historie om, at bygningerne udhuler budgettet. Det er der ganske enkelt ikke belæg for. Ligesom der ikke er belæg for, at politikerne har været ude efter Det Kongelige Teater, som man har kunnet få indtryk af i retorikken. Tværtimod har de haft stor forståelse for dets økonomiske situation«, siger Stig Jarl.

Professor i dramaturgi på Aarhus Universitet Jørn Langsted er enig.

LÆS INDLÆGDet Kgl. sparer 60 millioner mere end krævet

»Ud fra klagesangen fra teatrets tidligere operachef Kasper Holten og tidligere bestyrelsesmedlemmer som Uffe Ellemann-Jensen har man jo indtryk af national katastrofe. Jeg forstår ikke, hvad de klager over, opgørelsen viser, at teatret løbende har fået øget bevillingerne. Jeg synes, de skulle stikke piben ind«, siger han.

Både Jørn Langsted og Stig Jarl undrer sig over, at lønudgifterne er steget så voldsomt.

Selv efter at det nye operahus med mange ekstra aktiviteter og udgifter var på plads i 2005, fortsatte stigningen. Siden 2006 er teatrets udgifter til løn steget med 120 millioner kroner svarende til 32 procent.

Mange nye udgifter
Men der er en række gode forklaringer på udviklingen.

For dels er der regnskabsmæssigt kommet flere ting med i lønomkostninger: feriepenge til medarbejderne samt lønudgifter på 40 millioner kroner, der før 2007 blev kategoriseret som forestillingsomkostninger.

LÆS OGSÅ Erhvervskvinde skal styre kriseramt nationalscene

Dels er aktivitetsniveauet øget voldsomt med de to huse, ikke bare på scenerne, men også uden for scenerne, som eksempelvis restauranten i Skuespilhuset og arrangementer som Ofelia Beach, forklarer teaterchef Erik Jacobsen.

»Vi har øget aktivitetsniveauet hvert år frem til 2010, og derfor måtte vi ansætte flere medarbejdere. Nu er vi nødt til at skære ned på aktivitetsniveauet og har derfor fyret medarbejdere. Det vil reducere vores lønomkostninger«, siger han.

I alt 240 millioner kr. mere i 2010 end 2000
Men Erik Jacobsen er enig i, at teatret samlet set havde 64 millioner flere offentlige kroner til rådighed til kunst i 2010 sammenlignet med begyndelsen af årtusindet. De penge er så barberet ned i 2011 og vil bliver barberet yderligere de næste år, så de nærmest forsvinder, siger han. Derfor må teatret nu skære ned.

Det er rigtigt, at den offentlige støtte falder, medgiver Stig Jarl. Men han fremhæver, at teatret også er blevet bedre til selv at tjene penge – på restaurant, arrangementer, billetsalg og højere støtte fra sponsorer og erhvervsliv.

Når man fraregner udgiften til bygninger, havde Det Kongelige Teater i alt 240 millioner kroner mere i indtægt i 2010 end i 2000, oplyser han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken