Da Keith Warner på et personalemøde i Operaen i aftes meddelte, at han havde indgået aftale med teatret om at blive løst fra sin kontrakt, der ellers løb frem til 31. juli 2014, var det en noget af en forløsning for operachefen.

Han havde nemlig allerede sagt op i november, men aftalt med ledelsen, at det ikke skulle ud til offentligheden før en gang i det nye år, og det var altså i går.

LÆS OGSÅOperachef siger farvel efter »ødelæggende« besparelser

Her kom det samtidig frem, at det ikke kun er de nyligt vedtagne besparelser, der ligger til grund for operachefen opsigelse, men en lang række frustrationer over jobbet, som ifølge Warner slet ikke var det, han var blevet lovet

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at regeringens nedskæringer på Det Kgl. Teater har været katalysatoren for min opsigelse, men det er ikke det eneste, der har motiveret mig«, sagde Warner til forsamlingen i sin tale, som politiken.dk har fået tilsendt.

Warner kaldte nedskæringerne for »meningsløs vandalisme«, som svarer til at svinge en springkniv foran Mona Lisa, men fortalte samtidig medarbejderne, at han allerede i november fandt ud af, at han ikke kunne stå i spidsen for noget, som han var så uenig i. Og som krævede, at han var manden, der skulle udføre de hårde besparelser.

»Jeg har kun fyret én sanger i hele min lange karriere«, tilføjede han.

Der er aldrig nogen, der spørger
Og så tog han ellers bladet fra munden og fortalte om, at han utallige gange havde forsøgt at præge beslutningerne om, hvad der kunne gøres for at spare, men at ledelsen aldrig rigtig har villet høre på ham.

Han foreslog eksempelvis at få lavet en økonomisk kortlægning af, hvor man kunne spare, men det ønske fik han aldrig indfriet.

Han foreslog også, at orkesteret måske kunne spille til færre balletaftener, at man kunne kigge på produktionsomkostningerne til kulisser, som i Warners øjne ofte virkede alarmerende høje, og generelt har frustrationen gået på, at han aldrig følte, han fik lov at være den chef, han blev lovet.

Med noget at skulle have sagt i beslutningerne.

»I øjeblikket bliver hele vores tekniske afdeling omrokeret, og på trods af, at jeg i mere end 30 år har arbejdet i mere end 50 operahuse, på 120 produktioner, i 17 lande - den eneste person i Det Kgl. Teater, som har erfaring med den slags fra andre steder end Det Kgl. Teater - er jeg aldrig blevet spurgt eller rådført, og jeg har tilbudt, sat spørgsmålstegn ved og krævet, men faktisk har jeg ikke engang fået at vide, hvad man er kommet frem til«, sagde Keith Warner og tilføjede:

»Og så er det, jeg spørger: Hvad i alverden laver jeg her?«.

Hvorfor skulle man blive?
Warner kom i talen også ind på mindre detaljer, han har været særdeles utilfreds med.

Eksempelvis hvordan han - i tilfælde af, at han skulle være vært for nogle udenlandske operachefer, komponister eller lignende, der gerne ville se en forestilling i København - var nødsaget til at ansøge om billetter til pågældende gennem ledelsen.

»Kan I forestille jer, hvordan det føles? Når det er meningen, du skal være operahusets chef? Det er den slags dumheder - som jeg kun kan grine af - og helt op til planlægningen af næste sæson, som nu bliver lagt af Det Kgl. Teaters ledelse alene ud fra den økonomiske situation - uden om mit lederskab. Jeg kæmper mod det hele, går til møder, men det ender normalt i ingenting«.

»Så hvorfor skulle jeg ikke sige op? Jeg er tvunget til at stå foran jer og resten af verden og videregive beslutninger, som jeg kun har haft overfladisk inflydelse på, meget lidt kontrol med og overhovedet ingen respekt modtaget«, sagde Warner til sine medarbejdere.

Nu er det slut med tavshed
Og så fortsatte han. Og fortsatte.

»Og disse er kun nogle få af de ting, jeg har utilfreds med. Der er mange, mange flere i samme dur. Jeg vil slet ikke tage hul på markedsføringen af vores forestillinger - endnu et område jeg ikke har haft nogen reel indflydelse på«, sagde Keith Warner og fortalte siden, at han havde lovet teaterchef Erik Jacobsen at få styr på medarbejdernes situation før sin egen.

»Jeg lovede endda Erik ikke at tale om nedskæringerne i pressen, ikke at fortælle om opsigelsen til min agent, til Jakub (dirigent og kunstnerisk konsulent for Warner, red.) ... Jeg gjorde præcis, som jeg blev bedt om. Indtil nu«, sagde operachefen og lagde dermed endnu en kævle på Det Kgl. Teaters balladebål om nedskæringer, fyringer og generel drift af nationalscenen.

DOKUMENTATIONLæs hele Keith Warners tale

FACEBOOKBliv ven med Politiken