Annonce
Annonce
Annonce
Scenekunst 8. feb. 2012 KL. 12.28

Breivik kan tjene penge på dansk teater

Morderen kan både tjene penge og stille krav til indholdet, hvis Cafe Teatret opfører hans manifest

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Terror i Norge


22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Den norske morder Anders Behring Breivik har ophavsret til sit manifest.

Derfor kan han stille krav om betaling og kræve indflydelse på, hvordan det fremstilles på scenen.

»Hvis man opfører et stykke baseret på andres værker, om det så er tekst eller musik, eller hvad det måtte være, skal man have de personers tilladelse. Sådan er det,« siger advokat med speciale i ophavsret Kåre Wanscher fra Maqs Law Firm til MetroXpress.

CaféTeatret har premiere på stykket, hvor den kunstneriske leder, Christian Lollike, lader en skuespiller inkarnere Anders Behring Breivik og fremføre hans lange politisk-ideologiske manifest i en monolog, til august.

Den 22. juli sidste sommer bombede og skød Anders Behring Breivik 77 nordmænd i et angreb, der rystede Norge og resten af verden.

LÆS ARTIKELDramatiker: Vi kan ikke vente med at bearbejde Utøya kunstnerisk

Breivik kan kræve indflydelse
Inden premieren kan Anders Behring Breivik stoppe forestillingen, hvis han ikke ønsker sit manifest brugt eller stille krav til, hvordan det fremstilles på scenen.

Til MetroXpress siger Jørgen Blomqvist, der er adjungeret professor ved Københavns Universitet med speciale i ophavsret:

»Han kan jo sige, at ‘jeg vil kun have, at mit værk bliver brugt, hvis det sker på en måde, der fremmer mine tanker’. Og så er der jo mange, der vil sige, at de ikke vil bruge det«.

Dog kan teatret lave en forestilling baseret på manifestet, hvis man undlander at citere Breiviks ord direkte.

LÆS ARTIKELLollike: Vi er ikke talerør for Breivik

CaféTeatret ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt teatret ligger i forhandlinger med Breivik, eller om teatret får juridisk bistand til at sikre, at man ikke krænker Breiviks ophavsret, skriver MetroXpress.

Stykket forventes at få premiere på Cafeteatret i det indre København 23. august.