Annonce
Scenekunst 14. feb. 2012 KL. 21.03

Københavnsk teater går videre med Breivik-stykke

CaféTeatrets leder får mange henvendelser, også fra nordmænd, der opfordrer ham til at fastholde projektet.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Efter CaféTeatrets beslutning om at opføre et teaterstykke baseret på massemorderen Breiviks højreradikale manifest har debatten delt sig mellem dem, der synes, at det er uetisk at lave teater på Utøya-massakren, og dem, der synes, at terrorisme hverken må forties eller glemmes.

Men teaterleder Christian Lollike fra det københavnske teater holder fast i sin beslutning om at skrive og opføre et teaterstykke med udgangspunkt i Breiviks manifest. Også selv om han i de sidste uger med egne ord har set sig selv beskrevet som både skrupelløs og sensationslysten.

LÆS OGSÅTeater om Breivik vækker vrede

Flere nuancer
»De mange henvendelser og indlæg har gjort indtryk, og de har klart bragt mig i tvivl. I de første beskrivelser fik jeg nærmest indtryk af, at der stod en hel nation og syntes, at det var forfærdeligt, hvad jeg havde gang i«, siger Christian Lollike.

»Men jeg tror, at en del af modstanden skyldes, at folk ikke ved, hvad jeg vil, og tilmed måske heller ikke ved, hvad scenekunst også kan være. Derudover har debatten i Norge vist sig med flere nuancer, end jeg i første omgang fik indtryk af«.

LÆS OGSÅDramatiker: Vi kan ikke vente med at bearbejde Utøya kunstnerisk

Christian Lollikes arbejde er stadig i researchfasen, men samtidig har han kunnet læse breve til sig selv og debatindlæg for og imod teaterstykket. De mange synspunkter vil blive afspejlet i hans skuespil:

»Der kommer perspektiver med, som jeg ikke umiddelbart ville have tænkt på selv. Ikke mindst indlæg fra de forskellige grupper i sorg har gjort indtryk på mig. Men på det seneste har jeg også fået henvendelser fra nordmænd, der opfordrer mig til holde fast i en undersøgelse af, hvad det er for en racisme og højreradikalisme, der kan skabe en Anders Breivik«, siger Christian Lollike.

Debat om ’lukkethedskultur’
Derudover har Christian Lollike registreret, at den seneste norske avisdebat har taget hul på en debat om en ny norsk ’lukkethedskultur’.

Som det hed i begravelsestalerne efter Utøya kendes et demokrati på, at det giver stemme til sine fjender, og derfor er det vigtigt, at medier og kulturinstitutioner kan komme med bud på, hvad der sker omkring dem, lyder det i indlæggene.

En af dem, der har blandet sig i debatten, er en ung overlevende fra Utøya. I et langt læserbrev i norske Aftenposten skriver Bjørn Ihler, at han er frustreret over, at støttegrupper, der tilsyneladende udtaler sig på vegne af ham, siger »ting, som jeg ikke står for eller er enig i«.

Der kommer perspektiver med, som jeg ikke umiddelbart ville have tænkt på selv.

Christian Lollike, teaterleder

LÆS OGSÅPårørende vil bremse dansk Breivik-teater

Bjørn Ihler studerer selv teater og mener, at Lollikes opsætning »kan være et vigtigt værktøj i kampen mod ekstremisme«:

»Teatret ønsker at sætte fingrene på punkter i manifestet, som ikke har rod i virkeligheden, og pege på galskaben og sige, at noget lignende aldrig må ske igen«, mener den unge overlevende.

Omvendt har pårørende skrevet lige så følelsesladede indlæg imod teaterstykket.

»Dette (teaterstykke, red.) er så stødende, at jeg egentlig ikke har ord«, har Ragnar Eikeland, der selv mistede sin søn på Utøya i sommer, blandt andet skrevet i Aftenposten.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Debat
27. maj. KL. 13.44
Massemorder. Anders Behring Breivik. - Foto: Hakon Mosvold Larsen/AP

Stod Gud bag Breiviks massemord?

Kirkens folk har et forklaringsproblem, når en massakre som i Norge kan finde sted.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe