Annonce
Annonce
Annonce
Scenekunst 11. mar. 2012 KL. 10.07

Konsulent: Balletmester indrømmer kokainmisbrug

Det Kgl. Teaters bestyrelse fik besked om Nicolaj Hübbes erkendte stofmisbrug.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sidste år benægtede Det Kongelige Teaters ledelse, at balletmester Nikolaj Hübbe skulle have et kokainmisbrug, da en rapport om arbejdsforholdene i balletkompagniet kom frem.

Men i rapporten indrømmer Nicolaj Hübbe selv sit kokainmisbrug. Det fremgår af et brev, konsulenten bag rapporten, seniorforsker ved CBS Helle Hedegaard Hein, sendte til Det Kongelige Teaters bestyrelse. Det skriver Berlingske efter have gransket dokumentet, som Jyllands-Posten har offentliggjort.

Indrømmede at tage kokain
I Helle Hedegaard Heins 11 sider lange brev fremgår det, hvordan adskillige af ballettens dansere har fortalt om udbredt kokainmisbrug blandt danserne, men også hos balletmesteren. Helle Hedegaard Hein skriver til bestyrelsen, at hun 12. marts 2011 konfronterede Nikolai Hübbe med sin viden om hans kokainforbrug:

»Dette var selvsagt en vanskelig samtale, men balletmesterens reaktion gjorde den så vidt noget nemmere end forventet. Balletmesteren erkendte eget (tidligere og nuværende) kokain-indtag, men benægtede at have indtaget kokain sammen med danserne på teatret«, skriver Helle Hedegaard Hein i brevet.

LÆS OGSÅEkspert: Situationen på Det Kgl. Teater er 'ekstremt alvorlig'

Efter Helle Hedegaard Heins rapport blev offentliggjort, og det kom frem, at flere af balletkompagniets dansere mente, at det udbredte kokainmisbrug var et problem, samt balletmesterens svingende humør var et problem for flere, afviste Det Kongelige Teaters øverste chef, Erik Jacobsen, anklagerne og kaldter dem »grundløse«.

Og Hübbe selv udtalte til B.T., at han var rystet over rygterne om sit kokainmisbrug.

Forklaringer ændrer sig
Af Helle Hedegaard Heins brev til bestyrelsen fremgår det, at Hübbe, efter den åbenhjertige samtale med konsulenten, blev klar over, at hans indømmelse af sit kokainmisbrug kunne få store konsekvenser:

»Dagen efter det første møde med balletmesteren ringede balletmesteren til mig og talte primært om, hvor frygteligt det ville være, hvis historierne om kokainmisbrug nåede pressen og den almene befolkning, da det ikke blot ville skade ham og danserne, men også balletten og teatret som helhed«, skriver Helle Hein i sit brev.

Helle Heins brev til bestyrelsen blev i første omgang offentliggjort i visse uddrag af Det Kongelige Teater, men siden blev hele brevet offentliggjort af Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅUcensureret rapport påviser voksenmobning på Den Kgl. Ballet

I den seneste uge er det kommet frem, at både balletdansere samt skuespillere stadig føler, der er store samarbejdsproblemer på Det Kongelige Teater. Kulturminister Uffe Elbæk (R) har givet teatret og dens nyslåede bestyrelsesformand, Stine Bosse, to måneder til at få løs problemerne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken