Der er ikke stor tiltro til den model, der er på tegnebordet for en ny åben scene i Kanonhallen på Østerbro i København, hvor teatret Republique i dag holder til.

Konstruktionen er for skrøbelig og vil give alt for meget ballade, vurderer flere teatereksperter. Samtidig mister København et internationalt samtidsteater, der nu endelig ser ud til at være kommet ud over rampen, mener de.

LÆS OGSÅTeater Republique skal nedlægges

En tung ledelse
Som beskrevet i Politiken i går foreslår paraplyorganisationen Københavns Teater, at der oprettes et nyt teater i Kanonhallen, der både skal lave egne forestillinger og huse de uafhængige teatergrupper.

Der skal være en administrerende direktør, en kunstnerisk leder for egenproduktionerne og et råd bestående af tre medlemmer, der skal tage sig af de frie teatergruppers forestillinger.

»Lige for tiden er vi vidne til, at ledelseskonstruktionen er meget tung på Det Kongelige Teater, men det her bliver meget værre«, siger kulturdebattør og ekspert på teaterområdet Tom Ahlberg.

»Jeg er sikker på, at man om to år laver strukturen om igen og smider det kunstneriske råd ud og laver en egentlig kunstnerisk ledelse. Det andet er noget miskmask«.

Tom Ahlberg fastslår, at København har brug for en åben scene. Men den kunne man godt etablere sammen med Republique, så teatret blev pålagt at samarbejde mere med de frie grupper end i dag.

Smider innovationspenge ud
Fagleder på Teatervidenskab ved Københavns Universitet Stig Jarl tror heller ikke på projektet.

»Det er ikke nogen optimal løsning, Københavns Teater er kommet med. Det virker som en ualmindeligt tung konstruktion med nogle beslutningsprocesser, der hurtigt kan gå kuk i«, siger han.

Stig Jarl forstår ikke, at man nu stopper Republique, når ambitionen om at få et internationalt samtidsteater i København endelig ser ud til at lykkes. Republique har fået den internationale profil, der er blevet efterspurgt, blandt andet gennem samarbejdet Southbank Centre i London, fremhæver han.

»Der er nogle innovationspenge, der nu bliver smidt ud, uden at man rigtig har høstet erfaringerne«, siger han.

Også Mikkel Harder Munck-Hansen, tidligere formand for Scenekunstudvalget under Statens Kunstråd, tvivler på projektet.

»Der mangler simpelthen helhedstænkning i dansk teater. Politikerne har sat Københavns Teater på en umulig opgave ved at forlange, at de skal finde den åbne scene, der er stærkt brug for. Med denne her model løser man et problem og får et nyt. Og man stækker en af byens mest visionære scener«, siger han.

Han mener ligesom Stig Jarl, at man bør beholde Republique og finde en anden åben scene.

Sprælsk og livlig
På Teater Får302 forstår teaterleder Charlotte Rindom ikke den store skepsis. Hun er tværtimod – som mange andre uafhængige teatergrupper – begejstret over, at København endelig får den åbne scene, som er blevet efterspurgt i årevis. Hun mener, at den ledelsesstruktur, der lægges op til, sagtens kan fungere.

»Der er masser af eksempler internationalt på, at dem, der bruger et sted, har medindflydelse på, hvad der skal ske. Det skal det kunstneriske råd bruges til. Jeg tror ikke, at det ender i ævl og kævl. Det, der kendetegner kreative folk, er tværtimod, at de kan finde løsninger«, mener hun.

Charlotte Rindom siger, at den nye konstruktion sikrer, at de frie teatergrupper kan eksperimentere og udvikle sig:

LÆS OGSÅDanskere har svigtet teatrene - igen i år

»Det er meget vigtigt at have sådan et samlingssted. Jeg tror, at publikum vil komme til at opleve et sprælskt og livligt miljø med mange bud på nyskabende kunst. Der bliver stor udveksling og samarbejde med udlandet, ligesom der vil være gæstespil fra provinsen. Publikum vil vide, at der foregår virkelig mange forskellige ting på det nye teater i Kanonhallen, og derfor vil de være nysgerrige efter, hvad der sker. Det er historisk, at der nu endelig kommer sådan et sted i København«.

Også Claus Flygare fra Mammutteatret er begejstret for beslutningen:

»Nu skal vi ikke længere bygge tingene op fra bunden hver gang, men kan lægge det ind i trygge rammer. Jeg glæder mig til, at der nu igen kommer en fast forankring for de uafhængige teatergrupper«.