Annonce
Annonce
Annonce
Scenekunst 17. apr. 2012 KL. 09.57

Halvdelen af danskerne vil spare på Det Kgl Teater

Kun hver tyvende dansker vil give flere penge til nationalscenen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Over en halv milliard kroner - eller mere end alle andre danske teatre tilsammen.

Så meget offentlig støtte modtager Det Kongelige Teater hvert år.

Men hvis det står til lige knap halvdelen af danskerne skal der skæres ned på det tal, viser en meningsmåling foretaget af YouGov for metroXpress.

LÆS OGSÅDet Kongelige Teater præsenterer overskud

Her svarer 48 procent, at nationalscenen skal have færre penge, mens kun fem procent vil bevilge teatret flere penge.

»Der er stadig mange danskere, der har et distanceret forhold til Det Kongelige Teater. De føler ikke, at det er deres teater,« vurderer kulturminister Uffe Elbæk (R) over for metroXpress.

Ministren mener, at meningsmålingen må være et wake-up call for Det Kongelige Teaters ledelse.

Eksperter: Dårlig presse presser teatret
Årsagerne til Det Kongelige Teaters manglende popularitet er formentlig mange, men de mange dårlige sager i medierne i den senere tid spiller en stor rolle, mener flere eksperter.

»Det er klart, at de har fået nogle skår med både debatten om balletten og arbejdsmiljøet og hele diskussionen om, hvor mange penge der egentlig bruges på det ene og det andet,« siger teaterforsker Stig Jarl fra Københavns Universitet.

LÆS OGSÅTeaterchef: Slut med tavshedskulturen

Kulturministeren er på samme linje:

»Jeg plejer at sige, at der skal være ro om økonomien og organisationen, men så må der til gengæld gerne være ballade om kulturen. Forstået på den måde, at det er det, der foregår på scenerne, som vi skal snakke om,« siger Uffe Elbæk (R) til metroXpress.

Læs hele artiklen på www.metroxpress.dk (eksternt link)

FACEBOOKBliv ven med Politiken

nyheder@pol.dk