Annonce
Annonce
Annonce
Scenekunst 30. apr. 2012 KL. 09.05

Tivoli åbner ny balletskole i København

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tivoli i København åbner en ny balletskole og tager denne sommer imod de første elever.

Danseglade drenge og piger får nu muligheden for at lære at danse ballet i Tivoli i København, der planlægger at åbne en ny balletskole i hovedstaden.

Tanken med den nye balletskole er, at Pantomimeteatrets balletkompagni skal udvides i forbindelse med flere opgaver i og uden for Tivoli samt ønsket om at udvide allerede eksisterende forretningsområder.

LÆS ARTIKELTivoli skærer i traditionsrigt orkester

En balletskole for alle
Der lægges ud med en sommerballetskole, hvor børn undervises i ballet og medvirker i en forestilling, som blandt andre Dronningen har skabt kostumer til.

Den permanente balletskole etableres i Tivoli senest fra årsskiftet.

»Siden 1844 har Tivoli med stor succes tilbudt musikundervisning til børn i forbindelse med Tivoli-garden, så hvorfor ikke også etablere en ny balletskole for piger og drenge«, siger balletchef Peter Bo Bendixen.

»Det er en stor personlig drøm og udfordring, der går i opfyldelse med etableringen af balletskolen, som skal være for alle«, siger han og understreger samtidig, at ambitionen er at skabe rammerne for en skole, der skal være blandt de bedste af de bedste.

LÆS ARTIKELRadiobiler som skydespil skal fange de unge

Skal bidrage kulturelt og kommercielt
Tivolis administrerende direktør Lars Liebst forklarer den nye satsning med, at interessen for balletskoler har været stødt stigende de senere år.

»Ambitionen er at bidrage med dansere til egenproduktioner såvel til øvrige balletscener i ind- og udland. Vi har en række højt kvalificerede balletundervisere, de rette faciliteter og traditionsrige scener«.

»Så balletskolen vil utvivlsomt bidrage kulturelt såvel kommercielt til Havens øvrige forretningsområder«, siger Lars Liebst.

LÆS ARTIKELTivoli-direktør: »Jeg er faktisk en af Christianias støtter«

Det er ikke en forudsætning for optagelse til balletskolen, at man har gået til ballet i forvejen, men der vil på skolen også blive oprettet elitehold.

Det er planen, at der hvert år optages et sted mellem 10 og 20 elever.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau