Annonce
Annonce
Annonce
Scenekunst 8. maj. 2012 KL. 12.19

Dansk diva lod sig hylde i Nazityskland

Bodil Ipsen havde et nært forhold til fremtrædende nazister, afslører filmforsker.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Bodil Ipsen

Født 1889. Død som 75-årig i 1964.

Skuespiller og instruktør. Har sammen med Bodil Kjer lagt navn til Bodilprisen, Danmarks ældste filmpris.

Debuterede på Det Kgl. Teater i 1909. Optrådte i årene herefter især på Det Kgl., på Folketeatret og Dagmarteatret og havde også en kort overgang job på Betty Nansen Teatret.

Optrådte efter 2. Verdenskrig på landsdelsscenerne, i Oslo og Stockholm og havde engagementer ved Frederiksberg Teater, Det Ny Teater, Folketeatret og Odense Teater.

Optrådte sidste gang på Det Kongelige Teater 2. april 1960.

Arbejdede flittigt som oplæser og rolleindehaver i radioen og var også med i nogle få tv-spil.

Debuterede som stumfilmsskuespiller i 1913 i 'Scenens Børn' og blev rost for sin udgave af Grevinde Danner i filmen 'Sørensen og Rasmussen' fra 1940, hvor hun spillede sammen med Marguerite Viby, ligesom hun også blev berømmet for spillet i 'Hva skal vi med penge, vi har nok af kærlighed' fra 1942.

Fik i 1944 bevilling til Odeon Biografteater på Nørrebro og styrede biografen på Fælledvej 6 frem til 1958, hvor den brændte ned til grunden. Det var en cigaretglød i balkonafsnittet, der var skyld i branden. Året efter, i 1959, blev Ipsen chef for Nygade-Teatret.

Instruerede en lang række film i årene 1942-51.

Fik tildelt udmærkelsen Ingenio et arti i 1922, Fortjenstmedaljen i guld 1948, Dannebrogordenen i 1959 og Dansk Skuespillerforbunds guldnål 1964.

Bodil Ipsen er et af de største navne i dansk teater- og filmhistorie. Men der er et kapitel af hendes historie, som er røget i glemmebogen.

Den danske diva havde gode relationer til en række nazister og læste bl.a. H.C. Andersen op for de tyske radiolyttere under besættelsen og besøgte Berlin i både 1939 og 1940 for at optræde.

Det er ph.d.-stipendiat fra Filmvidenskab på Københavns Universitet, Brian Petersen, der i det nye nummer af filmmagasinet Ekko fortæller om det glemte kapitel i Ipsens historie.

Tog imod nazi-invitation
Han har blandt andet dokumenteret, hvordan Bodil Ipsen og en trup fra Det Kongelige Teater fire måneder før Anden Verdenskrigs udbrud besøgte Berlin. Invitationen kom fra den kendte skuespiller og nazist Heinrich George, der var blevet udpeget til chef for Schiller-Theater af propagandaminister Joseph Goebbels.

George ønskede, at Bodil Ipsen og Poul Reumert skulle stå i spidsen for det danske gæstespil i Berlin. Bodil Ipsen var med på den ide og spillede Dronning Elizabeth i Schillers 'Maria Stuart', mens Poul Reumert sagde nej tak til at være en del af frateriseringen med tyskerne i maj 1939.

Schiller-Theater var til lejligheden dekoreret med guirlander, hvor »Dannebrog og Hagekors mødtes«, som Berlingske Tidende beskrev det 2. maj 1939.

Nyt gæstespil i 1940
Det var kun Arbejderbladet i den danske presse, som satte kritisk lys på kulturudvekslingen og bl.a. skrev, at »ethvert anstændigt Menneske maa rødme af Skam, naar han læser om danske Skuespilleres gemytlige Bier-abend med de Folk, som ved Naziterror, blodige politiske Forfølgelser og Pogromer har lagt tysk Kultur øde«.

Efter krigsudbruddet sendte Heinrich George på ny bud efter de danske skuespillere. Det Kongelige Teater lod det være op til hver enkelt skuespiller, om man ville med på gæstespil nr. 2, og Bodil Ipsen sagde ja, og i februar 1940 blev hendes oplæsning af H.C. Andersen sendt i tysk radio, viser Brian Petersens forskning.

Fiasko på turne
At samtiden havde problemer med Ipsens tyske forbindelser, kan man måske udlede af, at Bodil Ipsens danske oplæsningsturné efter krigen var en stor fiasko. Folk blev væk.

Bodil Ipsen kommenterede aldrig offentligt sit forhold til de tyske nazister, men hun var på det folkelige rygteplan nazist. Og det i en grad, at hendes mand, Ejnar Black, gik i brechen for hende i Dagbladet Information.