Annonce
Annonce
Annonce
Scenekunst 22. maj. 2012 KL. 11.31

Det Kongelige Teater hyrer to tyske chefer

Ensemblechef Sven Müller får posten som operachef, mens Michael Boder bliver chefdirigent.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Chef. Det Kongelige Teaters bestyrelse har udnævnt Sven Müller som ny operachef. - Foto: JESPER MORTENSEN

Chef. Det Kongelige Teaters bestyrelse har udnævnt Sven Müller som ny operachef. - Foto: JESPER MORTENSEN

Det Kongelige Teater har nu udnævnt to nye chefter.

Ny operachef bliver tyske Sven Müller, der er valgt ud af en ansøgerfelt på 41 kandidater.

Han har været konstitueret i stillingen, siden Keith Warner på dramatisk vis sagde op i protest mod nedskæringer.

Og den ny operachef er sig også bevidst om den store opgave det bliver at skabe ro og tillid:

I en pressemeddelelse siger han:

»Det seneste halve år har været turbulent og trukket store følelsesmæssige veksler i alle vores ensembler. Min første opgave er at genskabe den tryghed, der er en forudsætning for alt kunstnerisk mod. Den tryghed vokser ud af tre ting: Klar og visionær kunstnerisk retning, gensidig tillid, og omsorg for de mennesker, der er drivkraften bag det hele«.

Sven Müller har siden 2008 været ansat som ensemblechef på Det Kongelige Teater og var forud den ansættelse både viceoperachef og operachef på operaen i Graz samt viceoperachef for Sao Carlo Operaen i Lissabon.

»Med Sven Müller ved roret får vi et menneske, der besidder en sjælden kombination af egenskaber: Stærkt kunstnerisk drive og indsigt, personlig integritet og et empatisk, kompetent og erfaringsbaseret forhold til ledelse af og i en kunstnerisk virksomhed«, siger Stine Bosse, bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater.

LÆS ARTIKELOperachef siger farvel efter »ødelæggende« besparelser

Chefdirigent.  Michael Boder har tidligere været chef ved Gran Teatre del Liceu i Barcelona. Nu får han fast adresse i København. Den ny chefdirigent er ligeledes tyske Michael Boder, der kommer fra en stilling som musikchef ved Gran Teatro del Liceu i Barcelona. Det Kongelige Kapel har været uden chef, siden Michael Schønwandt forlod stillingen for et år siden. Egentlig skulle den tjekkiske dirigent, Jakob Hrusa, have tiltrådt, men han valgte - efter Keith Warners opsigelse - at trække sig.

54-årige Boder har tidligere dirigeret Det Kongelige Kapel, bl.a. de to operaværker, 'Wozzeck' og 'Lulu' og senest Richard Strauss' 'Kvinden uden Skygge'. I de kommende sæsoner vil han både skulle dirigere flere operaer og koncerter og fungere som kunstnerisk rådgiver.

De to har tidligere samarbejdet om opsætningerne af både 'Lulu' og 'Wozzek' på Det Kongelige Teater.

Sven Müller tiltræder stillingen som operachef 1. juni 2012, mens Michael Boder tilknyttes teatret som chefdirigent og kunstnerisk rådgiver primo august.

FACEBOOKBliv ven med Politiken