Det er ikke altid bedre at være lille og vågen.

I hvert fald ikke, hvis du er en lille revy for tiden, for:

»Nu ligger vi på smertegrænsen. Kommer der 400 færre publikummer næste år, så er det slut med Gillelejerevyen«, siger Peter Holst-Beck, direktør for den nordsjællandske revy, der mener, at et nyt spillested og en ny spilleperiode er årsagen til deres tilbagegang.

Han er ikke ene om at have den dunkle stemning hængende i sin revysal. Således viser en rundringning til 11 af landets 13 sommerrevyer, at fire ud af seks med under 10.000 sæsongæster har haft nedgang i antallet af besøgende i forhold til sidste år.

En revy har haft samme antal besøgende, mens kun en har haft fremgang.

Forskellige grunde
Smertegrænsen er også nået hos Ganløse Revyen og Esbjerg Revyen Tobakskuller, fortæller revyernes ledere Dan Adelkvist og Jan Mols.

De har oplevet et fald på henholdsvis 850 og 1.000 besøgende for sæsonen. Med lidt held løber det akkurat rundt økonomisk, men tallet skal ikke blive mange hundrede mindre, før det også er forbi med revy i to byer.

Men hvor Mols og Adelkvist er fælles om at miste publikum, så er de ikke fælles om at mene, hvad årsagen er til, at færre dukker op til deres forestillinger.

»Folk holder på pengene på grund af krisen. Og så bliver de mere selektive og vælger Cirkusrevyen«, siger kromand Dan Adelkvist, der leder Ganløse Revyen.

Jan Mols mener modsat, at revyerne også må kigge indad i stedet for kun at fokusere på finanskrise og andre udefrakommende faktorer. Ellers overlader man alt til tilfældighederne. Og hvis folk er blevet mere selektive, så må det jo også betyde, at de vælger den revy, hvor de får mest valuta for pengene, fremhæver han.

»Folk griner ikke nok til vores revy. Vi har for mange sange og ingen parodier. Vi er blevet for kunstneriske og finkulturelle«, siger Jan Mols.

Festlig, folkelig og fornøjelig
Og det er ikke godt, hvis revyen, der blev startet af arbejderbevægelsen, bliver for højpandet, mener Jan Mols.

For revyen var der, hvor den jævne dansker kom og blev underholdt. Derfor kom han og hans medarbejdere frem til tre ord, der skulle forme den esbjergensiske revy.

»Vores revy skal være festlig, folkelig og fornøjelig. Den har altid været festlig, men aldrig folkelig eller fornøjelig. Publikum skal kunne spejle sig i selve revyen, genkende sig selv og grine ad sig selv«.

Tidligere har revyen i Esbjerg overladt styringen helt til kunstnerne, men som konsekvens af fem års publikumsnedgang vil Jan Mols og hans folk fremover selv deltage mere i processen for at sikre, at der bliver et bedre miks mellem kunstnerne fra hovedstadsområdet og de administrative kræfter fra Vestkysten.

I Ganløse er Dan Adelkvist enig i, at revy skal være folkelig, men han skrider til et mere håndgribeligt middel for at lokke mere publikum til sin kro. Prisen for at se revy bliver nu sat ned. Ganske enkelt.

»Vi kan ikke tage det, vi plejer at få for det. Jeg tror, at der en magisk grænse ved 400 kroner, og den skal vi under, for jeg gider ikke at have halvfyldte lokaler«.

Bornholms egnsteater
På Bornholm kniber det også med at lokke folk til Bornholmerrevyen.

7.000 kom der sidste år, men i denne sæson var det tal nede på 5.000. Alligevel er teaterchef Jens Svane Boutrup fortrøstningsfuld. Turisme spiller ind, mener han:

»Min fornemmelse er, at det ikke har været en kanon sommer for Bornholm rent turistmæssigt. Det betyder, at der er færre til at købe revybilletter, og at bornholmerne ikke tjener lige så mange penge, som de kan bruge på revy«.

Bornholmerrevyen er, modsat de andre revyer, et egnsteater, hvilket betyder, at de modtager økonomisk støtte fra staten, derfor er revyen ikke lukningstruet, selv om teateret ikke tjener nogen penge.

I Dragsholm går det godt
Penge tjener de til gengæld på Dragsholmrevyen, den eneste af de små revyer, der har oplevet en stigning i antallet af gæster.

Cirka 400 flere har der været, og det er der en rimelig simpel forklaring på, fortæller teaterdirektør Bente Eskesen. Teateret er på grund af renovation flyttet fra den lade, der plejer at huse revyen, og til Fårevejle Golfhotel, der ligger midt i lokalområdet. Derfor er flere lokale taget til revy.

Hun peger også på, at det i år har været revyvejr, og at mange har købt revypakker, hvor de foruden forestilling også fik aftensmad, overnatning og morgenmad på hotellet. En pakke, der ydermere var billigere end tidligere. Bente Eskesen har et råd til de andre danske smårevyer:

»Man skal turde gøre noget nyt. Men det skal ikke bare være gøgl og lagkage det hele – der skal være en mening med revygalskaben«.