Prolog: Entreen
Den første morgentræning, Nikolaj Hübbe afholder som kommende balletmester i august 2007, bliver en markant og mindeværdig start på hans tid på teatret. I den store træningssal på teatrets 4. sal sætter han danserne til at lave battement jetés ved barrerne langs spejlene.

En klassisk morgenøvelse, hvor danserne med én hånd på barren og den anden holdt ud i luften bevæger deres strakte ben og fod bag ved og foran kroppen i takt til tonerne fra pianisten.

I løbet af træningen smider Nikolaj Hübbe en af kompagniets mandlige solodansere, Andrew Bowman, ud. Tager ham i kraven af trøjen og marcherer ham ud af træningssalen. Øvelserne ved barren er ikke blevet udført tilfredsstillende. Benene er ikke blevet løftet højt nok. Tæerne har ikke været placeret korrekt. Og danseren har ikke rettet sig hurtigt nok efter Nikolaj Hübbes instrukser.

Den fremtidige balletmester lukker døren bag solodanseren og fortsætter morgentræningen.

LÆS OGSÅDet Kongelige Teater beskyldes for ulovlige ansættelser

Nikolaj Hübbe er en af de mest succesrige balletdansere, der er dimitteret fra Den Kongelige Danske Balletskole. Her, et år inden han officielt begynder som balletmester på Det Kgl. Teater, er solodanseren fløjet ind fra New York for at træne de kongelige balletdansere på Gamle Scene.

Og der er store forhåbninger til den hjemvendte søn, der kommer på visit på teatret på Kongens Nytorv i København. Her startede han selv i det traditionsrige kompagni som 10-årigt balletbarn. Nu har han fået titlen førsteinstruktør. Og efter næsten 20 år som danser og stjerne i New York City Ballet overtager han balletmesterposten fra Frank Andersen næste år. I denne sæson skal han for første gang instruere ’Nøddeknækkeren’ med premiere i oktober. En ballet, han selv så første gang som 4-årig.

Umuligt at forudse
Da han endelig indtager posten i København i august 2008, som 40-årig, bliver han modtaget med jubelråb af både balletdanserne, teatrets ledelse og avisernes balletkyndige.

»Et optimalt valg. Den Kgl. Ballet kunne ikke have fundet nogen bedre mand til posten«, skriver teaterredaktør Monna Dithmer her i avisen. Og da Hübbe træder ind i øvesalen bag Gamle Scene på Kongens Nytorv i august 2008 for at indlede sin første arbejdsdag, giver han en velkomsttale, der gør indtryk på danserne.

»Tavlen er visket ren«, siger han til de omkring 90 balletdansere, som sidder spredt på gulvet klædt i træningstøj.

Hvad der end måtte have været af gnidninger eller forudindtagede meninger, eksisterer de ikke længere, lader han forstå. Den åbne tilgang til kompagniet, hans passionerede forhold til kunstarten og ikke mindst respekten for balletmesterens store faglige kunnen som solodanser får mange dansere til at glæde sig til den nye sæson, som blandt andet byder på en opsætning af ’B for Balanchine’ – en forestilling af George Balanchine, grundlæggeren af New York City Ballet, hvor Nikolaj Hübbe netop har danset af til stående applaus.

LÆS OGSÅBalletdansere gør oprør mod ledelsen

Da Nikolaj Hübbe vendte tilbage til Danmark som balletmester for præcis fire år siden i dag, var der næppe nogen, der kunne forudse den turbulens, som Den Kongelige Ballet har været ude i det seneste år. Kokainskandale, fyringer af en stor håndfuld dansere og en ledelse med teaterchef Erik Jacobsen i spidsen, der en overgang så ud til at ryge samme vej.

I ballettens kulisser fortsatte de opsigtsvækkende og dramatiske akter med at udfolde sig, da en del af kompagniets dansere indgav et mistillidsvotum til deres ledelse, og en anden del senere spillede tilbage med fuld opbakning til Hübbe på TV 2 News.

Tirsdag denne uge startede Den Kgl. Ballet en ny sæson på Gamle Scene efter et år fuldt af opsigtsvækkende skandaler og rædselsfulde oplevelser. Et annus horribilis, som står tilbage som et af de mest dramatiske i den 250 år gamle ballets nyere historie. Et år, der har efterladt det traditionsrige kompagni i en tilstand af borgerkrig, som de stadig udkæmper. For selv om en ny sæson nu begynder, er problemerne ikke løst. Og Den Kongelige Ballet fremstår stadig som et splittet kompagni.

Den korporlige exit fra øvelokalet bliver heller ikke solodanser Andrew Bowmans sidste kontrovers med balletmesteren.
Balletten.  Foto: Lars Just (arkiv)
1. akt: Konsulenten
Allerede da konsulent Helle Hein i februar 2010, halvandet år inde i Nikolaj Hübbes regeringsperiode, holder det første fællesmøde med Den Kongelige Ballets 92 dansere, er det med en fornemmelse af, at kompagniet står over for store problemer. Ledelsesforskeren fra CBS har tidligere haft sin gang på teatret for at analysere Det Kgl. Teaters ansatte, men nu er hun hyret til at fokusere på balletten.

Det er et fragmenteret kompagni, hun møder, præget af en grim mobningskultur imellem danserne. Et stort antal dansere har allerede eller overvejer at søge væk fra kompagniet. En anden del af kompagniet er glade for deres arbejde og føler sig inspireret af balletmesteren.

I løbet af de tre måneder fra februar til maj, hvor Helle Hein overværer prøverne på ’Et folkesagn’, ’Etudes’ og ’Alumnus’, og i de interview, hun foretager med 55 dansere, instruktører og morgenskolelærere, går det dog hurtigt op for konsulenten, at ballettens problemer er mere alvorlige, end hun først troede. Problemerne er faktisk af en så omfangsrig og grel karakter, at hun mener, det nødvendigt at gribe ind omgående.

I den rapport, hun senere skriver, noterer hun sig blandt andet, at danserne fortæller om en frygt for balletmesterens luner og adfærd, der »kan skifte på et øjeblik – fra en inspirerende, omsorgsfuld, generøs og aldeles kompetent adfærd til en adfærd, der er præget af raserianfald, afvisninger og personligt sårende bemærkninger«.

Endnu mere bemærkelsesværdigt noterer hun allerede på rapportens side 4, at det kogende temperament kædes sammen med »rygter fra mange sider om kokainmisbrug og anden form for misbrug, som også involverer balletmesteren. Det har skabt dyb mistillid, da danserne frygter, at det (kokain, red.) kan være fremmende for karrieren«.

Ifølge forskerens rapport går hun adskillige gange til balletmesteren og den administrative ledelse med sine observationer. I første omgang ser det ud til at få konsekvenser for balletmesterens opførsel.

14. marts 2011 indkalder Nikolaj Hübbe solodanser Andrew Bowman til et møde på sit kontor på 5. sal med kig ned til facaden af Magasin Du Nord og Hotel D’Angleterre. I løbet af de tre og et halvt år, der er gået, siden balletmesteren smed ham ud af sin morgenklasse, er Andrew Bowmans navn forsvundet fra castinglisterne.

Selv roller, han allerede er blevet castet til af andre instruktører i stykker som ’Onegin’, bliver han taget ud af. På mødet i marts beklager Nikolaj Hübbe sin opførsel. Det bliver emotionelt for begge mænd, og mødet ender med, at Andrew Bowman bliver inviteret med på kompagniets kommende turné til USA.

Succesturné til USA
Dagen efter mødes også resten af kompagniet med Nikolaj Hübbe til et fællesmøde i øvelokalet Snedkersalen, en etage længere nede i teatret på Kongens Nytorv. Helle Hein har sat et fællesmøde op med danserne for at fremlægge nogle af sine resultater.

Her erkender balletmesteren at have prøvet at tage kokain, for »ingen har levet i New York i 15 år uden at have taget det«. Men han understreger samtidig, at han aldrig har været påvirket på teatret eller taget stoffet sammen med dansere, som der går rygter om. Balletmesteren tilbyder endda at aflægge en urinprøve for at komme rygtet til livs.

For nogle af danserne er mødet en lettelse, fordi balletmesteren har åbnet op, men på samme tid er flere af dem også vrede og skuffede over, at Hübbe har benægtet episoder, de selv har oplevet.

De fleste er dog optimistiske. Kompagniet får gode anmeldelser i pressen. Og om seks uger skal de til USA på turné, den største af sin slags i 50 år, hvor de med både Mærsk og dronning Margrethe i ryggen skal forsøge at få sponsordollar med hjem i kufferten.

Og turneen bliver balletmesteren og kompagniets hidtil største succes. Nikolaj Hübbe høster roser fra de udenlandske anmeldere for sin nye version af kærlighedshistorien ’Napoli’, og danserne danser og fester hårdt og bliver rystet sammen.

For flere af danserne føles rejsen til Amerika, som om balletten træder flere trin samlet frem mod ikke bare et bedre kompagni, men også et forbedret arbejdsmiljø og en mere afbalanceret balletmester, når de er hjemme i København igen. Balletten ender sæsonen på en absolut high note. Højere og mere samlet, end de har været i flere år.

I København har en journalist på Jyllands-Posten imidlertid fået tilsendt en hvid anonym kuvert. I kuverten ligger en stak papirer med ordene ’Rapport til Den Kgl. Ballet – FORTROLIG’ skrevet på første side.

2. akt: Skandalen
’Kokainmisbrug i Den Kongelige Ballet’ står der på forsiden af Jyllands-Posten 7. juli 2011.

Hen over sidens spalter med ord som »elendigt arbejdsmiljø«, »samarbejdsproblemer«, »kritik af ledelsen« og »stigende kokainmisbrug« balancerer en ballerina på det yderste af sin sart lyserøde tåspidssko.

Ballettens ballerinaer og dansere er taget på sommerferie efter turneen i USA, da forsiden rammer.

Teaterchef Erik Jacobsen holder til gengæld ikke fri. Han har brugt dele af natten på at ringe op til en journalist på DR’s Radioavis, inden Jyllands-Posten sendes ud til landets postkasser og kiosker. Klokken 1.15 får en rasende Erik Jacobsen fat i journalisten og ønsker at stemple rapportens omtale af kokain som udokumenterede rygter på grænsen til det injurierende.

Og heller ikke næste dag holder Erik Jacobsen fri, selv om solen skinner. I stedet får han lov til at stege foran kameraerne foran Operaen, hvor han bliver sat stævne af de landsdækkende tv-medier. Samme dag, som historien breaker, får han sammen med teatrets kommunikationsafdeling sendt hele to pressemeddelelser af sted, som dementerer Jyllands-Postens historie.

Både på tv og i pressemeddelelsen understreger teaterchefen, at teatret tager stærkt afstand fra »artiklens rygtebaserede påstande om et eskalerende kokainmisbrug«.

LÆS OGSÅBalletkorps går til ombudsmand med fyringer

»Det er korrekt, at vi har haft en ekstern konsulent ansat i Den Kgl. Ballet. Vedkommende – der ikke længere er tilknyttet teatret – har skrevet en intern rapport til ledelsen på teatret med en række påstande om stofmisbrug og samarbejdsproblemer«.

»I øvrigt har en hård og succesrig 4-ugers turné i USA været den bedste teambuilding for ballettens dansere, man kunne tænke sig. En turne, som samtidig har fastslået Den Kgl. Ballets placering i den internationale balletelite«, står der.

I pressemeddelelsen fortæller teaterchefen yderligere, at også teatrets misbrugsekspert og formanden for ballettens fagforening, Balletforeningen, ikke kan genkende rapportens påstande om misbrug.

Da Jyllands-Posten udkommer næste dag, er det med en artikel, hvor flere balletdansere anonymt udtaler sig om balletmesterens kokainmisbrug. En af danserne fortæller om en episode, hvor fire-fem dansere kom med op på balletmesterens kontor efter premieren på ’Tornerose’ for at tage kokain.

Den yngste af danserne var på det tidspunkt 19 år, fortæller danseren, som vil være anonym af frygt for sin arbejdssituation. Også konsulent Helle Hein modtager opkald fra flere journalister. Hun fortæller journalisterne, at hun står 100 procent inde for rapporten. Men hun vil ikke kommentere eller uddybe rapportens indhold med henvisning til dens fortrolige natur.
Balletten.  Foto: Lars Just (arkiv)
Danserne støtter Hübbe
I balletten hører mange af danserne om den lækkede rapport i nyhederne eller får besked via andre dansere på mail og sms. Og de af Balletforeningens 11bestyrelsesmedlemmer, der ikke er på ferie, mødes i sofaerne på 2. sal af Det Kongelige Teaters Gamle Scene i starten af juli.

Henslængt i sofaerne diskuterer de, hvad foreningen skal sige til rapporten, som ingen af dem endnu har set. De taler om, at rapportens indhold er rigtigt nok. De har haft problemer med balletchefens pludselige vredesudbrud, kokainrygter og manglende svar fra ledelsen.

Men i perioden op til USA-turneen er det blevet bedre, Nikolaj Hübbe har beklaget over for danserne, hvis han har frataget dem deres danseglæde. Og så længe balletmesteren gør sit arbejde godt nok, er de fleste ligeglade med, om han tager stoffer til en premierefest. Samtidig er turneen i Amerika gået over al forventning. Og ledelsen har også lovet, at de nu vil gøre noget ved problemerne.

LÆS OGSÅLedelsens overlevelse overrasker skuespillerne

Balletforeningens tilstedeværende medlemmer beslutter sig for at bøje sandheden. De ser ingen grund til at smide Nikolaj Hübbe for løverne, og nu vil de fokusere energien på at danse lige så godt, som de gjorde i USA.

To dage efter artiklen er kommet frem i Jyllands-Posten, udsender Balletforeningen en pressemeddelelse, hvor de undsiger rapporten og Helle Heins konklusioner.

»Vi ved, at vi som institution ikke er fritaget for de problemer, som man kender i det omkringliggende samfund. Men vi kan dog ikke se, at vores problemer skulle være større end andres, og vi er derfor ikke enige i alle rapportens oplysninger og konklusioner ud fra den viden, vi har. Samtidig vil vi gerne pointere, at en sådan rapport skal tages alvorligt. Vi arbejder kontinuerligt og målrettet på at forbedre vores arbejdsmiljø og os selv«, står der.

Store doser ballet
En af ballettens korpsdansere, den dengang 36-årige Charlotte Aamand, tager skridtet videre og skriver et læserbrev til forsvar for sin balletmester i Berlingske.

»Han er det mest passionerede menneske, jeg har mødt, og jeg forstår, at det kan være svært at deale med så stor passion og med et menneske, der er kunstner til fingerspidserne. Nikolaj Hübbe kræver intet af andre, han ikke kræver af sig selv. Hvis man skal beskylde Nikolaj Hübbe for at indtage noget, så er det store doser ballet. Jeg har ikke set skyggen af stoffer på ham eller på teatret«.

Selv forholder balletmester Nikolaj Hübbe sig tavs. Efter en intens mediedækning de første par uger løjer omtalen af balletmesterens påståede cokevane drypvis af, i takt med at sommeren gør det samme. Teatret ansætter en coach, som skal hjælpe balletmesteren med at pudse hans ledelsesstil af.

15. oktober, lidt mere end tre måneder efter at rapporten er kommet frem, forlænger teatret balletmester Nikolaj Hübbes kontrakt med endnu fem år. For første gang siden starten af juli udtaler Nikolaj Hübbe sig: »For mit vedkommende og for ballettens vedkommende ligger rapporten og kokainrygterne bag os. Jeg er bare henrykt over at blive opfordret og for at få fem år mere«, siger han til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ Bosse holder hånden over teaterdirektør

»Hvordan har du håndteret beskyldningerne om kokainmisbrug fra dine dansere?

»Jeg kan ikke hænge mig i, hvem der har sagt hvad. Jeg har ingen kommentarer til det. Om 30 år kan du læse om det i mine memoirer«, siger Nikolaj Hübbe.

Da tv-seerne fredag 9. september klokken 20 tænder for TV 2’s primetime-underholdningsshow ’Vild med dans’, er det med Nikolaj Hübbe som medlem af dommerkomiteen. I midnatsblå fløjlsblæser og med smalt gråt slips giver han et venligt nik mod kameraet, da den festklædte værtinde, Christiane Schaumburg-Müller, introducerer ham.

Dagen efter er han gæst i det populære radioprogram ’Mads og Monopolet’, hvor han giver råd til lytterne, der ringer ind med etiske dilemmaer. Som om intet er sket.
Balletten.  Foto: Lars Just (arkiv)
3. akt: Massefyringen
Tirsdag inden juleaften sender Det Kgl. Teaters juridiske chef, Anne-Kathrine Olsen, et kort brev til Det Regionale Beskæftigelsesråd. ’Vedr. afskedigelse af medarbejdere’ står der med understregede fede typer som overskrift.

I brevet varsler hun regionen om, at teatret går i gang med »afskedigelser af større omfang« med henvisning til paragraf 6 stk. 2. En lovparagraf om massefyring, som teatret er nødt til at anvende, fordi de planlægger at fyre op mod 100 ansatte. En tiendedel af teatrets medarbejdere.

Det er de færreste af teatrets 1.086 ansatte, der ved noget om den massefyring, der nu med chefjuristens brev er sat endegyldigt i værk. Men da de næste dag, 21. december, får teaterchef Erik Jacobsens jule- og nytårsbrev på e-mail, står det klart, at teaterchefen sender dem på juleferie med en besked, ingen har ønsket sig.

»Tak for et godt og kunstnerisk imponerende år på Det Kgl. Teater. Vi har levet op til alle de økonomiske og aktivitetsmæssige krav, der er stillet fra politisk side«, indleder han opmuntrende brevet, men fortsætter i en mere alvorlig tone. I tredje afsnit fortæller han om de knap 100 millioner, teatret skal spare over de næste fire år.

»Det indebærer, at vi er nødt til at reducere, både i antallet af forestillinger og i vores medarbejderstab«.

Teatret går i massefyring
Da beskeden bliver sendt ud, er de fleste af balletdanserne til morgentræning. De er overraskede over, at teaterchefen nu taler om »store personalereduktioner«.

I efteråret hørte mange dansere et rygte om, at 10 dansere skulle fyres. Et sejlivet rygte, som Balletforeningen til sidst beder Nikolaj Hübbe om at tale med danserne om. Til et møde med hele kompagniet i efteråret afviser han al snak om fyringer af balletdansere.

Nu går det op for kompagniet, at rygtet ikke bare var ondsindet snak. I brevet fra Erik Jacobsen står der, at de fyrede får besked i midten af januar. Så da balletten og resten af teatret går på juleferie samme uge, er det uden at vide, hvor mange kunstnere der kan forvente en fyreseddel.

2. juledag får de svaret i Politiken, hvor teatret igen er på forsiden. Her kommer det frem, at ledelsen forventer at fyre 35 kunstnere, 60 i den tekniske og administrative afdeling og 5 i ledelsen. I artiklen udtaler teaterchef Erik Jacobsen, at fyringerne er sidste udvej for et teater i en økonomisk desperat situation. Han erkender, at fyringer vil får store konsekvenser for kunsten.

»Det er forfærdeligt, og det er virkelig noget, jeg er dybt ked af og frustreret over«, siger han.

Demonstration i Paris
Det er en desperat flok dansere, der fordeler sig i flyvemaskinen til Paris 4. januar i år. I Frankrig skal Den Kgl. Ballet optræde i anledning af det danske EU-formandskab på Europas mest respekterede balletscene, den franske nationalopera i Palais Garnier. Kompagniet har talt om muligheden for at strejke. Simpelt hen droppe at danse forestillingen ’Napoli’ foran EU’s pinger og dronningen på tilskuerrækkerne.

Da ideen om i stedet at lave en demonstration inden forestillingen opstår mellem flysæderne, er det den løsning, dansere kan blive enige om. I flyet designer en af dem en T-shirt på sin computer, og produktionen af en protestflyer på dansk og på fransk går i gang.

Da de kommer til Paris, går de ned i en kopibutik og trykker T-shirts med ’The Royal Danish Ballet – Rest In Peace’ skrevet med sort over brystet. Protestskrivelsen kopieres i 600 kopier på fransk og engelsk.

LÆS OGSÅTeaterdirektør: Mærsk var vigtig for teatret

Da dronning Margrethe to dage senere træder ind ad dørene til Palais Garnier, bliver hun mødt af kongelige dansere i træningstøj og kostumer under operaens grønne kobberkuppel. I hånden får hun og andre gæster flyeren, hvor de kan læse, at Det Kgl. Teater skal spare så mange penge, at danserne mener, det vil gå hårdt ud over Den Kgl. Ballets kvalitet.

»På trods af sin arv, store historiske betydning og høje internationale standard er balletkompagniet i fare for at synke ned i glemslen«, står der på det tætskrevne papir.

Dårlig stemning
Tilbage i København forbereder operakoret sin egen aktionskoncert – som det ser ud, vil operakoret holde hårdest for i kunstnergruppen med op mod 12 fyrede korsangere. Imens foregår der på kontorerne bag Gamle Scene i København intensive forhandlinger mellem dansernes tillidsmand og ledelsen.

Det er endnu ikke lykkedes tillidsmand Byron Mildwater at reducere antallet på den liste med navne, som han har fået præsenteret. Han må endnu ikke fortælle kompagniet, hvilke dansere der står på den foreløbige seddel.

På scenen i Paris under de farverige loftsmalerier af Chagall danser kompagniet Nikolaj Hübbes version af ’Napoli’. Balletmesteren selv har mange af dem ikke set meget til. Han er ikke kommet ned og ønsket kompagniet held og lykke, inden tæppet går op, som han plejer på en turne.

LÆS OGSÅLuk op for dialogen på Det Kongelige Teater

Sin morgenmad indtager han alene på cafeen over for hotellet. I modsætning til USA-turneen er kompagniet ramt af en tung stemning. Mange af samtalerne mellem prøver, ved træningsbarren og på hotellet handler om, hvem det mon bliver.

Om balletmesteren vil bruge chancen til at skille sig af med dem, han ikke lide. Forestillingen i Frankrig kan være den sidste som kongelig balletdanser for nogle af dem.
Balletten.  Foto: Lars Just (arkiv)
4. akt: Tragedien
I højttalerne i Operaen annoncerer en mandestemme, at torsdagens prøve på forestillingen ’Et folkesagn’ er aflyst. På gangene i Operaen ligger flere balletdansere med hinanden i armene på gulvet og græder.

Det er torsdag 12. januar, og danserne er dagen før kommet hjem fra Paris. Ikke i den bedste stand, for de ved, at fyringerne begynder mandag efter weekenden. Nu ligner de koret i en græsk tragedie.

På Nikolaj Hübbes kontor på 5. sal på Kongens Nytorv er den 32-årige solodanser Andrew Bowman blevet kaldt til møde klokken 14 sammen med ballettens tillidsmand, Byron Mildwater, og administrationschef Henrik Steen Pedersen. Andrew Bowman, solodanseren, der blev smidt ud af balletmesterens klasse for fem år siden, kom til det danske kompagni fra New Zealand som 18-årig og blev udnævnt til solodanser som 22-årig, er usikker på, hvad mødet skal handle om.

Efter hans premiere i Paris var Nikolaj Hübbe kommet ned i garderoben for at rose ham for hans performance. Han har svært ved at forestille sig, det kan dreje sig om en fyring.

Men inden for mødets allerførste minut gør Nikolaj Hübbe på en blanding af dansk og engelsk det klart, at han ikke længere har brug for solodanseren i kompagniet.

Da danserne i Operaen hører om mødet, udvikler stemningen sig til ren panik. Mange har troet, at fyringerne ville ramme kompagniets ældre dansere tæt på pensionsalderen. Nu breder der sig en følelse af, at balletmesteren vil gå efter de dansere, han ikke bryder sig om.

LÆS OGSÅ»Det Kgl. Teater bliver reduceret til provinsteater«

Klokken 9.30 næste dag, fredag 13. januar, er en kvindelig korpsdanser ved at skifte til træningstøj i sit omklædningsrum i Operaen. Prøverne på ’Et folkesagn’ er genoptaget, og kompagniet har ingen grund til at tro andet, end at resten af fyringerne kommer til at foregå mandag.

Da balletmester Nikolaj Hübbe pludselig træder ind ad hendes garderobedør, bliver hun totalt chokeret. Den 30-årige korpsdanser, der har været i kompagniet, siden hun var 6 år gammel, har ingen grund til at tro, at hun skal fyres. Hun har altid haft et fint forhold til balletmesteren, og hun har gennem sine 24 år på teatret modtaget legater for sin indsats.

Da Nikolaj Hübbe beder hende om at følge med øjeblikkeligt til et møde, spørger hun, hvad mødet skal handle om. Hendes fremtid, siger balletchefen og beder hende igen om at komme med. Men balletdanseren vil ikke følge med uden at have en advokat til stede.

Hun lukker garderobedøren bag Nikolaj Hübbe. Han banker forgæves på i flere minutter og går så ud for at prøve at finde koden til døren. I mellemtiden klæder danseren sig på og cykler hjem. På hendes telefonsvarer har Nikolaj Hübbe lagt en besked om, at hun vil modtage en agterskrivelse i posten.

Manglende empati
Samme dag sender chefjurist Anne-Kathrine Olsen e-mail ud til tre dansere på orlov, der i juridiske termer forklarer, at de er fyret. Brevet henviser til fem kriterier: »kunstnerisk niveau, arbejdsperformance, erfaring/anciennitet, samarbejde og stabilitet«. En af danserne får i første omgang tilsendt en mail med det forkerte navn.

Et par timer senere aflyser Nikolaj Hübbe igen dagens prøver. Og ved middag indkalder balletmesteren danserne til møde. Flankeret af teaterchef Erik Jacobsen fortæller han, at syv balletdansere har modtaget en fyreseddel.

Yderligere fire er frivilligt gået på pension eller er fratrådt på grund af skade. Det har været en hård tid for danserne, siger han. Men de, som stadig er tilbage, skal huske, hvor privilegerede de er. Da Hübbe og Jacobsen går ud af Operaens øvesal, sidder flere dansere tilbage med en følelse af vrede.

Mødets ordlyd og måden, fyringerne er blevet udført på, får næste dag solodanser Susanne Grinder og flere andre dansere til at udtale sig kritisk om ledelsens håndtering af fyringerne.

LÆS OGSÅEksperter om det Kgl. Teaters ledelse: Autoritær, topstyret og tavs

»Folk anede ikke, de kom på arbejde for at blive fyret«, siger solodanseren i Politiken. Hun mener, at ledelsen har haft lang tid til at planlægge det mere hensynsfuldt, og at balletmesteren har skilt sig af med flere af de dansere, han ikke har brudt sig om.

Til Jyllands-Posten siger tillidsmand Byron Mildwater: »Der har manglet empati hos Nikolaj Hübbe i afskedigelsesprocessen. Danserne har følt, at han ikke stod på deres side. Det var ikke Hübbe, som gik i medierne og sagde, at det var forfærdeligt med disse besparelser. Der er aldrig kommet et opråb fra hans side. Det kan godt være, at han som leder ikke kunne agere anderledes. Men så skulle han have sagt det til danserne i stedet for at være tavs«.

En intern evaluering, der bliver lavet på teatret, kalder senere forløbet »ikke hensigtsmæssigt«.

Tre dage efter fyringerne i Operaen får resten af teatrets medarbejdere besked om, hvem der skal fyres, og hvem der aftræder på andre ordninger. Og 16. januar står det klart, at Det Kgl. Teater bliver 81 medarbejdere fattigere.

Mistillid til ledelsen
Skålen går rundt mellem balletdanserne og bliver langsomt fyldt op af 77 små sammenfoldede sedler. Det er 18. januar og seks dage siden, at ledelsen begyndte at sætte navne på de fyrede balletdansere. Men de seks dage har ikke fået vreden til at falde i kompagniet.

Flere er utilfredse med måden, der er blevet fyret på. Og nu har Balletforeningen indkaldt til afstemning om, om der skal skrives et mistillidsvotum til ledelsen.

Danserne får tre alternativer, de kan vælge imellem. Skriver de rød på sedlen, betyder det, at de går ind for den strengeste sanktion, et mistillidsvotum til Nikolaj Hübbe og teaterchef Erik Jacobsen. Et gult kort betyder, at der skal skrives et brev til bestyrelsen, der på det kraftigste udtrykker deres utilfredshed med ledelsen.

Et hvidt neutralt kort er en stemme på ikke at foretage sig noget. Foreningen gør det klart, at de kun sender det røde kort af sted, hvis de opnår en signifikant majoritet af de røde stemmer.

LÆS OGSÅEksperter: Det Kgl. har brug for outsidere

Da foreningens formand, Byron Mildwater, læser stemmerne op, giver det et flertal til de røde. 36 dansere har stemt for et mistillidsvotum. 25 har skrevet gul på sedlen, mens 15 dansere foretrækker ikke at gøre noget i situationen. Foreningen beslutter at afsende et brev til bestyrelsen med en alvorlig kritik, et gult kort, da majoriteten ikke er stor nok til den røde løsning.

Brevet afsendes til teatrets nye bestyrelsesformand, Stine Bosse, 14. februar, en måned efter den nye bestyrelsesformand er tiltrådt. Få dage efter går balletten på vinterferie. Der kommer dog til at gå næsten en måned, før balletdanserne får det ønskede møde med bestyrelsesformanden. Der er balletten endnu en gang landet på forsiden af Jyllands-Posten.
Balletten.  Foto: Lars Just (arkiv)
5. akt: Uenigheden
Det er en vred Stine Bosse, der går ind i Malersalen på Det Kgl. Teater på Kongens Nytorv med dagens eksemplar af Jyllands-Posten i hånden. I salen sidder eller står hele balletkompagniet på gulvet, mens ballettens administrative ledelse, balletmester Hübbe og teaterchef Erik Jacobsen sidder forsamlet på stole i den ene del af rummet.

Ballettens brev er blevet lækket til avisen. I brevet udtrykker danserne stor utilfredshed ikke bare med Nikolaj Hübbe, men også med Erik Jacobsen.

»Tilliden til og troen på vores nuværende ledelse er ikke til stede«, skriver de.

»Vi kan konstatere, at spørgsmålet om, hvem der skulle afskediges i denne helt ekstraordinære situation, i sin helhed er overladt til en balletmester uden nogen form for lederuddannelse, som er i notorisk ubalance, mangler lederkompetence, benytter sig af problematisk kommunikation (mobning) og er under anklage for stofmisbrug«, står der blandt andet i det kritiske brev.

I avisen ændrer Byron Mildwater nu forklaring omkring konsulent Helle Heins rapport: »Vi valgte i sommer at støtte vores ledelse, selv om vi havde en klar fornemmelse af, at det, der stod i rapporten, var rigtigt. Ledelsen lovede os til gengæld forbedringer«.

I artiklen kalder teaterforsker Jørn Langsted situationen på teatret »den største ledelseskrise i årtier«.

LÆS OGSÅDesperate balletdansere vil forhandle alt for at undgå fyringer

På mødet på teatret gør Stine Bosse det imidlertid klart for de fremmødte, at hun ikke tolererer, at teatrets medarbejdere går til pressen på den måde. Desuden, understreger hun, har balletmesteren hendes fulde opbakning som leder.

Da ordet gives fri i salen, rejser blandt andre korpsdanser Charlotte Aamand sig fra sin plads. Hun tager afstand fra brevet og siger, at størstedelen af kompagniet ikke føler sig svigtet af balletmester Nikolaj Hübbe. Tværtimod har hun stor tillid til balletmesterens måde at lede kompagniet på.

Det får korpsdanser Josee Howard, der er gift med den fyrede solodanser Andrew Bowman, til at tage ordet og referere til afstemningen, Balletforeningen har holdt om brevet. En af de sidste, der taler, er instruktør og tidligere danser Heidi Ryom, der afviser kritikken og beskriver Nikolaj Hübbe som den bedste chef, hun nogensinde har arbejdet for. Sådan slutter mødet.

Indtil nu har kulturministeren holdt sig ude af konflikten mellem ledelse og medarbejde. Men dagen efter, 6. marts, går han ind i sagen. Han giver teatret to måneder til at løse sin ledelseskrise.

»Hvis ikke, så er det ikke bare bestyrelsen, men også mig som minister, der har et problem«, siger Uffe Elbæk til Kulturen på News.

Hübbes dna-test
Hvad der sker de næste uger af marts efter mødet på Kongens Nytorv, vil mange nok have svært ved at tro, hvis det ikke var, fordi man kunne følge med i udviklingen dag for dag i samtlige danske medier.

10. marts, blot fem dage efter mødet på teatret, dukker endnu en hvid anonym kuvert op på Jyllands-Postens redaktion. Avisen har fået fingre i et 11 sider langt brev, som de fleste medier har villet have fat i, lige siden kokainskandalen begyndte at rulle i juli.

Brevet er skrevet af konsulent Helle Hein. Hidtil har teateret holdt størstedelen af brevet tilbage med henvisning til, at indholdet var så kontroversielt, at kun 3 af 11 sider undgik teatrets sorte censurtusch.

Nu viser brevet sig at indeholde en beskrivelse af et møde, hvor balletmesteren skulle have indrømmet sit cokevane over for konsulenten. Også historien om en solodanser, der er frosset ud af kompagniet, fordi han var på dårlig fod med balletmesteren, står beskrevet i det tætskrevne brev, som Hein har sendt til ledelsen 9. juni 2011.

LÆS OGSÅKongelige balletdansere: Ledelsen har svigtet os

Brevet får samme dag Stine Bosse til at rive tæppet væk under både Erik Jacobsen og Nikolaj Hübbe. »Ledelsessvigt i flere led«, kalder hun det, hun læser om i brevet, og retter skyts mod både Hübbe, den tidligere bestyrelse og ikke mindst Erik Jacobsen.

»Jeg kan sige så meget, at når det handler om ledelse, trivselsproblemer og samarbejde, er vi nødt til at se bagud og få ryddet op«. »Man kan diskutere frem og tilbage, hvor det endelige ansvar ligger, men når alt kommer til alt, ligger det ledelsesmæssigt hos Erik Jacobsen«, siger Stine Bosse.

Hendes udtalelser får flere eksperter til at vurdere, at Erik Jacobsens dage i chefstolen er talte. At teatret nu er på vej mod en skilsmisse.

Men igen går der fem dage. Så er Stine Bosse tilbage med en ny udmelding. Jacobsen får lov til at blive som chef.

Og Nikolaj Hübbe? Han udsender samme dag en pressemeddelelse, hvori han med en dna-hårtest vil bevise, at han er stoffri. To gange har balletmesteren ladet sit hår teste, begge gange har de været clean, fortæller bestyrelsesformanden nu til pressen.

Konsulent forelsket i Hübbe
Og så tager sagen endnu en drejning. Endnu en gang er det et lækket internt notat fra teatrets chefgange, der er nået frem til en avisredaktion. Denne omgang handler det ikke om kokain, men om kærlighed.

Notatet er en mail fra ballettens ledelse til bestyrelsen skrevet sidste sommer som svar på konsulent Helle Heins rapport. »Helle Hein har haft svært ved at udøve en professionel distance til opgaven, og i stedet har hun sat sig i en slags afhængigheds-had-kærligheds-forhold til balletten og balletmesteren.

Det styrkes af retorik på møder m.m. som: »Jeg gør kun det her, fordi jeg elsker dig«, »Du har godt af at smage din egen medicin«, og »Jeg er ballettens frelsende engel««, står der ifølge Weekendavisen i brevet, som er underskrevet af Nikolaj Hübbe, administrationschef Henrik Steen Petersen og personaleudviklingschef Christa Kjøller.

Helle Hein afviser over for Weekendavisen at have brugt udtrykkene. Flere dansere bakker denne gang op om Helle Hein, mens en tidligere kollega kalder konsulenten for »intrigant«.

Og intrigerne fortsætter, da der tre dage efter dukker en håndskrevet tillidserklæring til balletmester Nikolaj Hübbe op i Kulturen på News. 2 af danserne står frem som initiativtagere til erklæringen, som over 30 af kompagniets cirka 90 dansere har skrevet under på.

LÆS OGSÅV: Det Kgl. Teaters spareplan er »en bombe«

»Der har været delte meninger, men de meninger, der er kommet ud, har ikke været flertallets. Balletforeningen er gået ud til pressen og har sagt, at vi har mistillid, og det er lige præcis det, vi ikke har eller har haft på noget tidspunkt«, forklarer en af underskriverne, korpsdanser Camilla Ruelykke Holst, der bakkes op af danser Charlotte Aamand.

Det er et kompagni, der i kulisserne er splittet, da danserne går på scenen til premieren på ’Kameliadamen’ 30. marts i år.

Og da teatret i maj måned holder eksamen, og balletmesteren ansætter seks aspiranter som nye korpsdansere, kommer ballettens ledelse i strid med loven. Ansættelserne, vurderer flere juridiske eksperter, er usaglige og ulovlige.

»Det er jo ikke sagligt at henvise til, at man er nødt til at fyre på grund af besparelser i januar og så i maj komme i tanke om, at man alligevel har brug for nogle andre mennesker«, siger professor i ansættelsesret Ole Hasselbalch fra Aarhus Universitet til Kulturen på News.

Teatrets planlægningsdirektør, Henrik Steen Petersen, mener dog ikke, at der tale om nye ansættelser, da de nyansatte dansere er aspiranter fra balletskolen.

»Der er tale om oprykninger. Aspiranterne har været til eksamen og er som følge af eksamen kommet i en anden kategori og blevet balletdansere«, siger Henrik Steen Petersen.
Balletchef.  Nikolaj Hübbe. Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)
Epilog: Borgerkrigen
Da Den Kgl. Ballet sluttede sæsonen af med en fest 6. juni i år, spøgte flere af danserne med, at afslutningsfesten skulle have temaet borgerkrig.

Da balletdanserne i går besluttede sig for at gå til Folketingets Ombudsmand med det, flere juridiske eksperter kalder ulovlige fyringer, er kompagniet dog i hvert fald blevet enigt om, at en instans uden for teatrets mure skal tage stilling til, hvad der er op og ned i dén sag.

Den foreløbigt sidste i ballettens annus horribillis.