Annonce
Scenekunst 21. apr. 2010 KL. 10.55

Regeringens teaterudspil ventes med bæven

I denne uge kommer rapporten, der fastlægger fremtidens teaterlandskab.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det er med spænding, hvis ikke snarere højspændt bekymring, at det danske teatermiljø ser frem til denne uges længe ventede udspil fra regeringens teaterudvalg.

Flere teaterfolk, Politiken har talt med, er bange for, at udspillet, nu hvor det endelig kommer, ikke vil føre til nogen reel nytænkning, fordi der ikke er afsat penge til at gennemføre det for, og fordi Det Kongelige Teaters mastodontøkonomi på forhånd har været holdt uden for ’revisionen’.

LÆS OGSÅDet Kongelige Teater skal fyre og spare

»Vi ved, at udvalgets ideer ikke må koste en krone«, siger formanden for Foreningen af Små Teatre (Fast), Mogens Holm.

»Samtidig ved vi, at Det Kongelige Teater er holdt helt udenfor. Det er sandsynligt, at også Københavns Teater og de store landsdelsscener beholder deres økonomi, og så er der en femtedel af det eksisterende teaterbudget på godt 1 milliard kroner tilbage. For den femtedel skal man lave 100 procent om. Det kan bekymre mig, hvem pengene skal tages fra«.

Forvirrende hovsastrimler og lappeløsninger
Det lille tremandsteaterudvalg under ledelse af Teaterrådets tidligere formand Lars Seeberg blev opfundet af daværende kulturminister Brian Mikkelsen og nedsat af lige så daværende kulturminister Carina Christensen for halvandet år siden.

Der var i miljøet enighed om, at teaterloven, som den ser ud, er et forvirret kludetæppe af hovsastrimler og lappeløsninger, der længe har trængt til at blive gennemgået.

LÆS OGSÅProfessor: Politikerne og Det Kgl. bryder teaterloven

Det har udvalget gjort, og opgaven har på den baggrund været at formulere en vision og nogle kort- og langsigtede anbefalinger og løsningsmodeller for hele scenekunstområdet – på nær altså Det Kongelige Teater, der gennemgås for sig selv af et internationalt panel.

Stopklods for ideer
Rapporten, der skulle ligge klar inden nytår, er imødeset med spænding, men offentliggørelsen er blevet udskudt nogle gange, og flere teatre og teaterfolk har efterhånden fået en oplevelse af rapporten som en regulær stopklods for ideer.

fakta

Teaterrapport

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) fik i 2008 ideen om en omfattende gennemgang af teaterlovgivningen, og efterfølgeren Carina Christensen nedsatte i november 2008 et tremandsudvalg bestående af formanden, Lars Seeberg, tidligere formand for Teaterrådet, samt Politikens teaterredaktør Monna Dithmer og den svenske instruktør og teaterchef Staffan Valdemar Holm, der nu er teaterchef i Düsseldorf.

Opgaven er at skabe overblik over scenekunstområdet, udpege problemer og udfordringer samt formulere en vision for området med inspiration også fra udlandet. På baggrund af analysen skal udvalget anbefale, hvordan man »kan opretholde og udvikle det kunstneriske kvalitetsniveau« – men uden at det må koste ekstra penge. Det Kongelige Teaters økonomi må ikke indgå.

Rapporten er færdig og præsenteres, så snart regeringens koordineringsudvalg selv har set den, tidligst i morgen.

Mogens Holm understreger da også, at han er glad for, at teaterudspillet nu »endelig« ser ud til at komme på bordet, efter at det i mere end et år har virket som »stopklods«:

»Alt andet er blevet udskudt med den forklaring, at nu må vi lige vente, til teaterudvalget er færdigt«, siger Mogens Holm.

Intet værd uden erfaring
Men udspillet er intet værd, understreger han, hvis der ikke bagefter sættes tid af til dialog også med teatermiljøets fjerneste grene.

Kun dem derude med praktisk teatererfaring kan nemlig luge ud i lovgivningen for »uhensigtsmæssigheder«, mener han.

»Udvalget består af udmærkede folk, men de er teoretikere, og den ene, der har praktisk erfaring, har sin eneste danske erfaring fra Det Kongelige Teater, der netop ikke er en del af det her«, siger Mogens Holm om udvalgets to akademiske eksperter samt den enlige svenske teaterleder, der har haft opgaver på Det Kongelige.

Brug for debat
Bekymringen deles af bl.a. teaterchefen på Aalborg Teater, Geir Sveass, og især er han spændt på, om man reelt får kastet alle kort op i luften.

»Der er brug for en omfattende debat om, hvordan vi sikrer en reelt prioriteret kulturpolitik. I stedet for specifikke løsninger er der brug for en helt afgørende snak om, hvilket teaterlandskab vi vil have. Og det kan bekymre, hvor man skal tage pengene fra til de kommende ændringer, når det hele ikke må koste noget«, siger han.

Også BørneTeaterSammenslutningen, der tæller nogle af mindste og mest udsatte scener, taler om en nødvendig og omfattende ny prioritering.

Flest penge til det kongelige
»Vi har sådan et hierarki, hvor Det Kongelige Teater ligger i toppen med højest status og flest penge. Dernæst følger landsdelsscenerne og Københavns Teater, som også får mange penge, og så nede i bunden ligger alle de små storbyteatre og turnerende teatre og egnsteatre, der ikke får ret mange penge, og som ikke vurderes ret højt«.

»Vi skal derhen, hvor man ikke på forhånd mener, at det, et stort københavnsk teater laver, er bedre end det, der foregår på et bibliotek i Holstebro – og det kræver en stor omprioritering«, siger formand Jørgen Carlslund.

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Debat
27. maj. KL. 13.44
Massemorder. Anders Behring Breivik. - Foto: Hakon Mosvold Larsen/AP

Stod Gud bag Breiviks massemord?

Kirkens folk har et forklaringsproblem, når en massakre som i Norge kan finde sted.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe