I dag ligger seks københavnske teatre under institutionen Københavns Teater.

Men det københavnske teaterlandskab skal lægges helt om. Teatrene skal være selvejende, og Københavns Teater skal ophøre som centralt styringsorgan.

Sådan lyder en af anbefalingerne i den rapport, Teaterudvalget offentliggjorde torsdag. Udvalget blev i 2008 udpeget af Kulturministeriet til at komme med anbefalinger til forbedringer inden for scenekunsten frem mod en ny teaterlov i 2011.

Og selv om de københavnske teaterchefer generelt taler pænt om mange af rapportens visioner, er der ikke behov for en omstrukturering af Københavns Teater, mener de.

»Når man peger på et problem, er det paradoksalt at komme med så forskellige løsninger. Det tyder på, at de ikke har vidst, hvordan de skulle finde en løsning«, siger Rasmus Adrian, teaterchef på Republique.

Omdiskuteret teaterfællesskab
I dag er Københavns Teater en selvejende institution, som modtager et statsligt tilskud afsat på finansloven (116 millioner kroner i 2009). Betty Nansen, Folketeatret, Gasværket, Nørrebro Teater og Republique får midler fra Københavns Teater og deler udgifter til juridisk bistand, økonomistyring og efteruddannelse.

Herudover er Det Ny Teater tilknyttet i mindre grad og modtager huslejetilskud.

Det store teaterfællesskab har været meget omdiskuteret og havde det første par år svært ved at finde sine ben. Og det har Teaterudvalget også bemærket.

LÆS ARTIKELTeaterudvalg gør op med vanetænkning

Den nuværende organisering er ikke optimal, og ledelsesstrukturen er uklar, lyder det i Teaterudvalgets rapport. Lige nu er der både lokale bestyrelser for hvert enkelt teater og en bestyrelse for Københavns Teater, som blandt andet udpeger teaterlederne.

Teaterudvalget foreslår, at man enten løsriver teatrene fra paraplyen ’Københavns Teater’ og opløser den. Eller at man nøjes med én bestyrelse, så Københavns Teater bliver landsdelsteater ligesom teatrene i Århus, Aalborg og Odense.

Nye forslag vil ikke forbedre
Teaterudvalgets to anbefalinger til, hvad der skal ske med Københavns Teater, vil ikke forstærke scenekunsten. Det mener både Rasmus Adrian, teaterdirektør på Republique, Henrik Hartmand, direktør for Betty Nansen og Kitte Wagner, direktør på Nørrebro Teater. De vil nødig undvære Københavns Teater.

»Som teaterinstitution har vi brug for en overordnet forvaltning at referere til. Man skaber en centralisering et helt andet sted. Man risikerer at lave et endnu større bureaukrati«, siger Rasmus Adrian.

Og heller ikke ideen om at nedlægge de lokale bestyrelser og give alt magten til Københavns Teater giver mening for teaterdirektørerne.

»I den anden model laver man en fuldstændig centralisering. Og det synes vi er en dårlig ide. Der er en fordel i at have en lokal bestyrelse at spille bold med«, siger Rasmus Adrian.

Fyret teaterchef råbte op
Men det tre mand store Teaterudvalg står ikke alene med kritikken af Københavns Teater. I efteråret 2009 udtrykte den nu fyrede teaterchef for Gasværket, Jon Stephensen, sin store utilfredshed med den bureaukratiske paraplyorganisation, han var underlagt.

»De, der burde tjene kunsten, lever i dag af at kontrollere mig. Giv mig dog den frihed, fred og ro, der skal til for at lave teater«, sagde Jon Stephensen i oktober til Politiken. Han følte sig fastlåst af Københavns Teater i rollen som musikteater og endte med at få en advokat til at fastslå, at han bestemte programmet.

Men den kritik kan teatercheferne heller ikke genkende.

»Der vil altid være noget formalia i forhold til en offentlig myndighed. Men jeg kan ikke genkende billedet af, at Københavns Teater blander sig på detailniveau. Vi har et vigtigt samarbejde, hvor vi trækker på økonomistyring, efteruddannelse, juridisk bistand. Og det er frivilligt«, understreger Rasmus Adrian.

Stor evaluering
Han anerkender, at det til tider har været vanskeligt at få strukturen til at fungere i Københavns Teater, men at det er blevet langt bedre, efter der blev lavet en stor evaluering for et år siden.

Formanden for bestyrelsen i Københavns Teater, Jan Maagaard, vil ikke tage stilling til, hvilken af Teaterudvalgets modeller, der er bedst. »Det må de enkelte teatre forholde sig til«, siger han.

Udspillet om Københavns Teaters fremtid skal sammen med resten af rapporten drøftes af teaterfolk og politikere i den kommende tid, inden der i 2011 skal vedtages en ny teaterlov.