Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Scenekunst 11. jun. 2010 KL. 10.08

Gasværket opgiver krav mod Jon Stephensen

»Jeg er så renset, som jeg kan blive«, siger Gasværkets tidligere teaterchef.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Forligsteksten

»Østre Gasværk afstår fra at gennemføre den modregning, som er varslet ved brev af 11. marts 2010 (lønindholdelsen, red.). Jon Stephensens bonus på kr. 125.122,00 for sæsonen 2008-09 udbetales med lønudbetalingen ved udgangen af maj 2010«, hedder det i forligsteksten.

Forliget fastslår samtidig , at han samtidig får yderligere 114.500 kroner i bonus for sæsonen 2009-10.

Den detroniserede tidligere teaterchef på Østre Gasværk, Jon Stephensen, kan uden yderligere sværdslag beholde det royaltyhonorar på 168.000, han modtog for konsulentarbejde i forbindelse med forestillingen ’Elsk mig i nat’ på Østre Gasværk.

Og han får ydermere udbetalt den fulde bonus på i alt 240.000 kroner for sin indsats på teatret i sæsonerne 2008-09 og 2009-10.

Det er resultatet af et forlig, han via sin advokat, Bjarke Vejby, har indgået med Østre Gasværk.

»Dermed har de anerkendt, at der ikke var en skid at komme efter i hele denne her sag«, siger Jon Stephensen

Fyret med en dags varsel
Selv om Jon Stephensen havde gjort Østre Gasværk til Danmarks ubetinget mest succesfulde teater, blev han i efteråret fyret og fritstillet med dags varsel, fordi det kom frem, at han ud over sin direktørløn modtog et royaltyhonorar på 168.000 for konsulentarbejde på forestillingen ’Elsk mig i nat’. Publikumssuccesen var en koproduktion mellem teatret og The One and Only Company.

LÆS ARTIKELHistorien om fyringen af Jon Stephensen - akt for akt

Paraplyorganisationen Københavns Teater med direktør Steen Pade i spidsen mente, at honoraraftalen var i klokkeklar strid med Jon Stephensens direktørkontrakt, samt at Stephensen havde brudt tillidsforholdet ved ikke at informere sin bestyrelse og samtidig benægte, at han modtog royalties, da han blev konfronteret med beskyldningen.

Stephensen på sin side hævdede, at honoraret var i orden, fordi det ikke påvirkede hans arbejde som direktør for teatret. Konsulentarbejdet var noget, han lavede, dels før han tiltrådte som direktør, dels i sin fritid. Men han beklagede, at han ikke havde orienteret sin bestyrelse om det.

Alle krav er frafaldet
Efter fyringen satte Københavns Teater revisionsfirmaet Price Waterhouse til at kulegrave Jon Stephensens dispositioner på teatret for at finde ud af, om der var andre ting at komme efter. Steen Pade ville dengang ikke udelukke, at det kunne ende med en politianmeldelse.

Men rapporten fandt intet kritisabelt i Jon Stephensens tid som direktør.

LÆS ARTIKELKøbenhavns Teater: Rapport frikender ikke Jon Stephensen

Trods sin fyring har Jon Stephensen oppebåret løn fra teatret frem til udgangen af maj i år. Men i udbetalingerne for marts, april og maj begyndte Østre Gasværk at trække 20.000 kroner af lønnen, ligesom hans bonus for sæsonen 2008-09 var indefrosset for at dække de 168.000 kroner, som Københavns Teater og Østre Gasværk mente rettelig var deres penge.

Det fik Jon Stephensens og hans advokat, Bjarke Vejby, til at true med at stævne Østre Gasværk for uretmæssig lønindholdelse og indefrysningen af bonus. Få dage efter valgte teatret at indgå forlig, hvor alle krav er frafaldet.

Ydermere har teatret indvilget i at betale bonus for de 11 måneder af sæson 2009-10, hvor Jon Stephensen kontraktligt havde krav på løn, selv om han ikke har været på teatret i størstedelen af perioden.

Stephensen ville gerne i retten
Steen Pade fra Københavns Teater er yderst fåmælt om forliget og henviser til, at det er indgået mellem Østre Gasværk og Jon Stephensen og ikke mellem Københavns Teater og Jon Stephensen.

Vi anser denne her sag for afsluttet.

Steen Pade, Københavns Teater

»Men det har været ud fra et ønske om at undgå retsomkostningerne«, siger han.

Jon Stephensens advokat, Bjarke Vejby, har svært ved at forstå det argument. Han vurderer, at sagsomkostningerne højst ville blive 40.000-50.000 kroner, altså langt under de 168.000 kroner, Københavns Teater og Østre Gasværk mener, at de har krav på. Derfor er forliget udtryk for, at de forventede at tabe sagen, mener han.

Jon Stephensen opfatter revisionsrapporten og forliget som en fuldstændig oprejsning.

»Man beskyldte mig for noget, der ikke var hold i. De har lagt sig fladt ned. Jeg havde gerne set, at de havde modtaget stævningen, så sagen var endt i retten. Men det vigtigste er, at jeg er så renset, som jeg overhovedet kan blive«, siger han.

Afsluttet sag
I forbindelse med fyringen erklærede Jon Stephensen sig ellers parat til at betale de 168.000 kroner til teatret for at kunne blive i jobbet.

Men siden skiftede han mening, fordi en tilbagebetaling efter fyringen ville se ud, som han erkendte, at han havde gjort noget forkert, siger han.

Steen Pade ønsker ikke at kommentere Jon Stephensens udlægning af sagen, men siger blot:

»Vi anser denne her sag for afsluttet«.

Annonce
Annoncer
Internationalt
27. maj. KL. 15.02
sorg. Flagene er gået på halv i den finske by Hyvinge efter skudepisoden i går, hvor en 18-årig mand dræbte to og sårede syv med et gevær, han havde taget i sine forældres våbenskab. - Foto: JUSSI NUKARI/AP

18-årig finne fik ideen kort før drabene

En 18-årig finsk mand erkender, at han skød og dræbt to og sårede syv.

Kultur
27. maj. KL. 14.45

Sofie Gråbøl: Jeg får koldsved og er bange for at falde i min kjole

Både danske 'Forbrydelsen' og 'Borgen' er nomineret til en prestigefyldt britisk pris i aften.

Debat
27. maj. KL. 13.44
Massemorder. Anders Behring Breivik. - Foto: Hakon Mosvold Larsen/AP

Stod Gud bag Breiviks massemord?

Kirkens folk har et forklaringsproblem, når en massakre som i Norge kan finde sted.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe