kontant. Med 'Diablo 3' er det for første gang i et større vestligt spil blevet muligt både at købe eller sælge virtuelt udstyr direkte med virkelige penge. Grafik: Owen McFadzen

kontant. Med 'Diablo 3' er det for første gang i et større vestligt spil blevet muligt både at købe eller sælge virtuelt udstyr direkte med virkelige penge. Grafik: Owen McFadzen

Spil

Nyt onlinespil kan gøre dygtige spillere rige

I det nye 'Diablo 3' kan man sælge virtuelt udstyr og våben til andre spillere.

Spil

Skal jeg lige spille en time til, så jeg måske får fingre i et sejere magisk sværd, som er lettere at sælge med en god fortjeneste?

Eller skal jeg snarere slå mig ned som auktionshaj, og spotte de gode tilbud, som kan sælges videre til højere profit?

Den slags overvejelser er nu virkelighed med det nye action-rollespil 'Diablo 3', der blev lanceret i går midnat i USA og Europa.

Bag spillet står den amerikanske udvikler Blizzard, der også står bag online-spillet 'World of Warcraft', og med 'Diablo 3' er det for første gang i et større vestligt spil blevet muligt at både købe eller sælge virtuelt udstyr direkte med virkelige penge.

Samtidig bygger 'Diablo 3' videre på 'Diablo'-seriens fundament, hvor man som en sej helt rømmer grotter for monsterkryb, mens man gør ham eller hende gradvist stærkere og sikrer sig bedre og bedre udstyr og våben.

Vestlig mod østlig spilkultur Et centralt omdrejningspunkt i de to forrige 'Diablo'-spil er netop at indsamle magiske våben og udstyr, som man ofte solgte videre til en virtuel købmand i spillet. Men med 'Diablo 3' er denne købmand nu erstattet af en anden spiller, der skal byde på netop dit våben.

Ifølge Blizzard så kan man sagtens hakke monstre, dæmoner og kultister til pindebrænde for at få fedt udstyr, men med køb og salg via spillets nye auktionshus, er det blevet lettere at blive god hurtigt. Bare man har virkelige penge på lommen selvsagt.

Konceptet er todelt, for i 'Diablo 3' findes to forskellige auktionshuse. I det ene kan spillerne kun bruge den virtuelle valuta kaldet "gold", mens man i det andet kun kan bruge virkelig valuta. Dog kan man i sidstnævnte købe virtuelt guld, hvilket betyder, at de to auktionshuse i realiteten hænger tæt sammen.

»Det er sammenhængen mellem de to forskellige auktionshuse, som har fået mange op af stolene, fordi det symboliserer hele den vestlige model for online-spil sat over for den østlige,« vurderer redaktør Morten Skovgaard fra spilmagasinet Gameplay.

LÆS ARTIKEL

Ifølge Morten Skovgaard har der i årevis eksisteret et lukrativt sortbørsmarked for virtuelle figurer, guld, udstyr og våben i online-spillet 'World of Warcraft', så man som f.eks. vestlig spiller kan gå online og købe en figur på level 85.

Al den handel er dog sket gennem tredjeparter, så pengene er fosset ud af lommerne på Blizzard, der gang på gang har forsøgt at dæmme op for sortbørshandlen ved at spærre tusindvis af spillekonti, men uden effekt. Og ved at Blizzard nu integrerer muligheden for køb og salg direkte i spillet tager de livtag med hele den vestlige måde at spille på:

»Den vestlige spilopfattelse er i høj grad baseret på retfærdighed og lige muligheder for alle. Her må det aldrig være sådan, at hvis du er rig nok i virkeligheden, så har du større fordele i spillene. Men i Asien er det omvendt, for her er der stor værdi i at gamble, og i stort set alle asiatiske online-spil kan du købe dig til ekstra virtuelle goder for virkelige penge«, siger han.

Smart forretning
Derfor er Blizzards auktionshuse i 'Diablo 3' ifølge Morten Skovgaard først og fremmest en smart forretningsmæssigbeslutning, der vil gå rent hjem hos Blizzards mange millioner spillere i Asien.

»Blizzard bliver ofte beskyldt for ikke at være innovative, men alligevel er de gode til at analysere sig frem til brugernes behov. Og i forhold til forretningsmodeller er de sindsygt dygtige med 'Diablo 3'. Jeg har også købt guld til 'World of Warcraft', fordi alternativet var, at jeg skulle spille i 14 dage for at nå op på højeste niveau, hvor spillet for alvor bliver sjovt. Jeg kan godt lide, at man opfatter min tid som en ressource, men hvorfor skal virkelige penge så ikke også tælle med?« siger han.

LÆS ARTIKEL

Det er dog ikke kun spillerne, der kan score kassen.

Også Blizzard tager sin del af kagen i auktionshuset, hvor gebyret er enten 1 euro pr. salg eller 15 procent, afhængig af, hvad man sælger.

Samtidig tager Blizzard 15 procent af beløbet, hvis man vil konvertere sin virtuelle valuta til virkelige penge gennem et tredjeparts-betalingsservice som f.eks. PayPal.

Dog kan man også vælge at lade de virtuelle penge blive stående hos Blizzard-konto, hvorfra man kan købe spil og andre Blizzard-relaterede produkter.

Ikke mulighed for at tabe store summer

Det betyder f.eks., at man reelt kan betale et 'World of Warcraft'-abonnement ved at sælge virtuelle varer gennem auktionshuset i 'Diablo 3'.

Blandt andet derfor frygter den danske spilpsykolog Johan Eklund de gråzoner, som Blizzard er ved at opbygge mellem den virkelige og virtuelle verdens økonomier:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»De har været ret intelligente hos Blizzard for, at 'Diablo 3' ikke kan udvikle sig til ludomani. Der er f.eks. ikke mulighed for at tabe de helt store summer, som man så skal kæmpe for at få igen, og man kan vælge kun at spille med virtuelt guld« siger spilpsykolog Johan Eklund, der driver klinikken Checkpoint Therapy med speciale i afhængighed af digitale særligt online-spil.

LÆS OGSÅ

»Problemerne kan opstå, når den 15-årige søn gerne vil sælge et virtuelt skjold til 700 kroner gennem sine forældres VISA-konto, for her kan det let blive uigennemskueligt, hvis forældrene binder deres konto til spillet« siger han.

Ifølge Johan Eklund vil auktionshuset i 'Diablo 3' ikke ændre spillernes opfattelse af spillet alt for meget, men i højere grad andres opfattelse af spillet:

»Spillets auktionshus vil åbne folks øjne for, at den tid, vi bruger i den virtuelle verden er penge værd« siger han.

Dog tror han også, at spillerne vil reagere meget voldsomt, hvis Blizzard skummer fløden for hårdt, og derfor er det et smart træk, at Blizzard gør meget ud af at understrege, at det er spillere, der sælger til andre spillere, og aldrig Blizzard selv. Blizzard tjente ellers 55 millioner kroner i 2010 sidste år ved at sælge en flyvende hest i 'World of Warcraft'.

LÆS ARTIKEL

»Hvis dette udvikler sig, bliver det spændende at se, om man kan arbejde fast som virtuel smed i 'Diablo 3', og designe unikke våben til spillerne. Folk vil gerne betale for en kunstnerisk udsmykning af deres virtuelle varer, og kan man få en lønnet profession i et spil, bliver det en ultimativ anerkendelse af, at spiltid er lig med virkelige penge« vurderer Johan Elkund.

Forældre: sæt jer ind i spillet
Hans bedste råd til forældrene er at sætte sig ind i spillet, og kraftig overveje konsekvenserne, hvis man først vælger at koble et VISA-kort sammen med spillet. Samtidig kan forældre hjælpe deres børn med at gennemskue dynamikkerne i auktionshuset, og dermed haft en god tid i et online-spil sammen med deres barn.

Ifølge redaktør Morten Skovgaard er 'Diablo 3' dog markant nemmere at håndtere for forældrene end andre online-spil:

»Den primære udfordring ved 'Diablo 3' er tidsforbruget, men det er langt nemmere at sætte grænser her end i et større online-spil som 'World of Warcraft'. Forskellen er, at man i 'Diablo 3' ikke er nødsaget til at spille sammen med andre, så man kan nemmere springe ind i det og bare spille en halv time«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvor der kan opstå et problem er ved pengene, og når børnene skal bruge et VISA-kort, men dette synes jeg er et spørgsmål om, at forældrene skal engagere sig i deres børns fritid. Se spillet som den hobby, dit barn bruger sin tid på, så derfor skal det interessere dig. Jeg kan godt lide, at 'Diablo 3' stiller krav til forældrenes engagement, og dette er ikke anderledes end f.eks. fodbold, kampsport eller andre fritidshobbyer. Forældrene skal bare huske på, at de ikke behøver at vide mere end børnene, men nok til at få respekt og kunne sætte grænser«, siger han.

LINKKøb dig adgang til at spille 'Diablo 3' her (eksternt link)

Der er indtil videre solgt mere end 18,5 millioner 'Diablo'-spil på verdensplan, og ifølge Blizzard har 'Diablo 3' allerede slået rekorden som det mest forudbestilte pc-spil nogensinde. Spillet er udkommet i dag.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce